Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 637 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lekain, Henri Louis Cain - Lekeu, Guillaume - Leksikon - Leksvik - Lektie - Lektion - Lekton - Lektor - Lekture - Lekythos - Leland, Charles Godfrey - Leleger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frembragte en Omvæltning i den tragiske
Fremstilling: i sin Deklamation lagde han i
Modsætning til sine Forgængere Hovedvægten paa
Udtrykket fremfor paa Melodien, og i Kostumet
undgik han al unødvendig Pragt. Han havde
høje Tanker om sin Kunst og søgte at hæve
sin Stand i Publikums Øjne. Det skyldtes
saaledes ham, at Siddepladserne paa selve Scenen
afskaffedes (1759). (Litt.: Mémoires de L.
[Paris 1801]; Talma, Réflexions sur l’art
dramatique [Paris 1825]).
(A. A.). C. B-s.

Lekeu [l_ö’kø], Guillaume, belg.
Komponist (1870—94), Elev af César Franck, viste
allerede som ganske ung et ualmindeligt
musikalsk Talent, der p. Gr. a. hans tidlige Død
ikke naaede fuld Udvikling. Han har dog
efterladt sig symfoniske Orkesterværker, Sange samt
en Trio, og særlig en Sonate for Violin og
Klaver (1892), der er blevet meget spillet og
skattet. Enkelte af hans efterladte Værker
fuldførte d’Indy. (Biografi af Tissier [1906]).
W. B.

Leksikon (gr.), Ordbog. Leksikograf,
Forf. af en Ordbog; leksikalsk, hvad der
vedrører en Ordbog, ordbogsmæssig.

Leksvik, Herred, Stjør- og Værdals
Fogderi, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 2962 Indb.
Herredet ligger paa Nordsiden af den indre
Trondhjemsfjord og omfatter L. Præstegæld
med L. og Stranden Sogne. Terrainet er
smaakuperet med afrundede Skovaaser, der naar
op i 550 m. De højeste Toppe er
Kjærringklumpen, 610 m, Kjølheien 541 m,
Aarliklumpen, 572 m, Grønliklumpen, 538 m, og Munken,
527 m. Den dyrkbare Mark er stærkt
indskrænket, bedst omkr. L.’s Kirke, i den søndre Del
ved Vandviken og langs Stor vandets Bakker,
Græsgangene er gode, og Skov dækker en stor
Del af Fjeldet. Agerbrug, Fædrift og Skovbrug
er Hovednæringen tillige med Fiskeri i
Fjorden, der er kendt for sin rige Bestand. 1905
fiskedes der Fedsild for 332375 Kr, og 1908 var
Udbyttet 154767 Kr. Rodelagte Veje fører fra
Hindrem Kirke mod V. til Vangviken, derpaa
ind i Landet og saa N. over langs Storvandets
Østside, ligesaa fra L. Kirke i forsk. Retninger,
dog kun for korte Afstande. L. anløbes af de
paa Trondhjemsfjorden rutegaaende
Dampskibe. Herredets Areal er 431 km², hvoraf 28 km²
Indsøer, 19,9 km² Ager og Eng. 112 km² Skov,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Der er
gjort en Del Oldfund fra Stenalderen. Herredet
staar i Dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Antagen Formue 1921 var 1217975 Kr og
Indtægt 5954400 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Lektie (lat.). Ved L. forstodes tidligere:
Afdeling, Klasse i en Skole (f. Eks.
»Mesterlektie«); nu: det Pensum, som Disciplene i en
Skole skal lære til en bestemt Dag.

Lektion (lat., se lectio), Forelæsning af
et Stykke af Biblen, af en Martyrhistorie ell.
af en Opbyggelsesbog ved Gudstjenesten i den
gl. Kirke og i Klostrene, i Særdeleshed medens
Munkene sidder til Bords. Til en saadan L. i
Klostrene knyttedes de fornødne Irettesættelser
og Formaninger, og derfra stammer da
Udtrykket »at faa ell. at give L.«.
L. M.

Iflg. nyere Sprogbrug de Forelæsninger, der
holdes ved Univ. (»Lektionskatalog«). Navnet
benyttes ogsaa for Lærertimerne i en Skole
ligesom ogsaa for det, der skal læres til en
enkelt Time. Endelig benyttes det for
Undervisning i Alm.
Cl. W.

Lekton, Oldtidsnavn for et Forbjerg i Troas
(Lilleasien) N. f. Øen Lesbos.
H. H. R.

Lektor (lat.: Forelæser), nu Titel for nogle
af Lærerne ved en højere Læreanstalt, saaledes
ved Gymnasier og Univ., særlig for Lærerne i
de moderne Sprog. Ved Kbhvn’s Univ.
anvendes Benævnelsen L. særlig for foreløbig ansatte
Lærere ell. for Lærere (Personer i andre
Livsstillinger) i ganske spc. Discipliner og Øvelser,
der lønnes med et Honorar. — For Lærere i
Gymnasierne ved Statens højere Almenskoler
er der her fra 1919 normeret 106 Lektorer (mod
156 Adjunkter). Disse L. traadte i St f. de
tidligere Overlærere.
Cl. W.

Lekture [læk’ty.r_ə] (lat., af légere, læse),
Læsning og Øvelse i Læsning; ogsaa til
Betegnelse af det i Skrifterne givne Læsestof.
Cl. W.

Lekythos [-tås], en alm. anvendt, attisk
Vaseform. Allerede i Odysseen hedder det om
Nausikaa, at hun medfører Olie til Brug ved
Badet i en gylden L. I den senere Oldtid
anvendtes den regelmæssig til
Opbevaring af et lille Kvantum Olie til Brug
efter Legemsøvelserne ell. efter Badet.
Dens Form er næsten altid den
samme; det er et smukt lille Kar med
Fod, spids-oval Bug og snæver Hals,
ved hvilken er anbragt en Hank. Den
var af vekslende Størrelse, men
rummede ofte omkr. ved 1/8 l.
Hovedfabrikationssted var Attike. I de forsk.
Mus. er bevaret et stort Antal L. For
det meste er de sort ferniserede over
største Delen af Overfladen; ofte har
de dog Malerier, altid simple og lidet
sammensatte. Ogsaa den Olie, der ofredes paa de
Afdødes Grave, bragtes i L., og saadanne hørte
i 5. Aarh. f. Kr. til det alm. Gravgods. De
dertil anvendte Stykker var oftest hvide med
Figurer i rød Farve.
H. A. K.

Lekythos.

Leland [’£i.£_ənd], Charles Godfrey,
amer. Forf. (1824—1903), studerede i Princeton
og rejste derefter til Europa, hvor han i
Heidelberg, München og Paris studerede Filosofi
og Æstetik. 1848 vendte han tilbage til Amerika
og blev Sagfører, hvilken Virksomhed han dog
snart opgav for at kaste sig over Litt. Hans
By beror væsentlig paa Hans Breitmann’s
Ballads (1871), en Samling humoristiske Digte
i pennsylvansk Dialekt, der gjorde megen
Lykke. Desuden er han Forf. af: Abraham
Lincoln (1879), The Gipsies (1882), The
Algonquin Legends of New England (1884).
(T. L.). I. O.

Leleger, en ældgammel, sagnagtig
Folkestamme i Grækenland og paa Lilleasiens Kyst.
Medens de i den hist. Ild ikke eksisterede
mere, synes de i en forhistorisk Tid at have
spillet en betydelig Rolle. De omtales i de
homeriske Digte som et lilleasiatisk Folk; senere
nævnes de sædvanlig i Forbindelse med
Karerne. Herodot siger, at L. blot var et andet Navn
for Karer, men almindeligere var den
Forestilling, at L. udgjorde Urbefolkningen i Karien og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>