Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leleger - Leleux, Adolphe Pierre og Armand Hubert Simon - Lelewel, Joachim - Lelienbergh, Cornelis - Le Liepvre, Maurice - Leloir, Jean Baptiste Auguste og Alexandre Louis og Maurice - Lely, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var blevne undertvungne af Karerne ved deres
Indvandring. L. nævnes desuden som
Urbefolkning ikke alene paa den nordligere
Kyststrækning af Lilleasien, men ogsaa ligesom
Pelasgerne paa mangfoldige St. i Grækenland (Lakonien,
Messenien, Boiotien, Lokris, Akarnanien o. s.
v.). Deres Herkomst er ganske usikker.
H. H. R.
Leleux [lö’lø], 1) Adolphe Pierre, fr.
Maler og Kobberstikker, f. 15. Novbr 1812 i
Paris, d. 1891. L., Elev af Kobberstikkeren
Sixdeniers, har malet normanniske, sp. og
algierske Genrestykker fra Rejser i de nævnte Lande,
men hans Navn er dog særlig knyttet til de
mange troværdige og friske, i Tegningen lidt
flygtige, Skildringer af Folkelivet i Bretagne.
Til Luxembourg-Samlingen kom bl. a. L.’s
»Brylluppet i Bretagne« (1864) og »Mot d’ordre,
24. févr. 1848«.
2) Armand Hubert Simon, foreg.’s
Broder, f. 1818 i Paris, d. 1885. Elev af Ingres,
har især med Held malet Interiører med deres
Spil af Lys og Skygge. Hans tidligste Arbejder
var landlige Scener fra Schwarzwald og Tyrol;
senere skildredes sp. Folkeliv (f. Eks.
»Posada«). Til hans mest kendte Interiørbilleder
hører: »Indre af Apoteket i Kapucinerklostret
i Rom« (1863, Luxembourg-Mus.), »Et
Franciskanerklosters Køkken« (1864), »Abbaternes
Skakparti« og »I Atelieret« (Mus.-Ráth i
Genève); i Mus. i Grenoble ses »Høhøst i
Schwarzwald« (1848). A. H. S. L.’s Hustru og Elev
Émélie L., f. Girard (1824—85), var
Genremalerinde; hendes »Fodkys paa Skt Peter’s
Statue i Roms Peterskirke« kom til Mus. i
Besançon, »Andalusiske Rygere« til Ráth-Museet.
A. Hk.
Lelewel [læ’lævæl], Joachim, polsk
Historiker og Politiker, f. 21. Marts 1786 i Varszava,
d. 29. Maj 1861 i Paris. Allerede tidlig begyndte
han sine Arbejder om Polens ældre Historie.
1814 blev han ansat ved Univ. i Vilna; 1817
forflyttedes han til Varszava som Bibliotekar, men
kaldtes 1821 igen til Vilna. Han forstod her ved
sine ildfulde Forelæsninger at vække den
polske Folkeaand og opflamme
Uafhængighedslysten, og han blev derfor afskediget 1824 og
flyttede tilbage til sin Fødeby. Han udgav en
populær Polens Historie (1829), der senere er
udkommet fl. Gange, samt fl. Skr om dets
ældre Rets- og Litteraturforhold; et af hans
Hovedværker, »Polens Historie under Stanislaus
August« kunde først udkomme 1831 paa Tysk.
1829 valgtes han til den polske Rigsdag og var
1830 en af Hovedmændene for Opstanden; blev
først Undervisningsminister under Chlopicki og
udarbejdede Manifestet til Europas Folk, men
var derefter Medlem af Nationalregeringen og
samtidig Formand for den demokratiske Klub.
Efter Opstandens Undertrykkelse flygtede han
1831 til Paris, levede 1832 paa Lafayette’s Gods,
men blev 1833 udvist af Frankrig og bosatte sig
i Bryssel. Her skrev han en Mængde Værker,
som alle hviler paa grundige Studier; de
omfatter dels Geografiens Historie, Pythéas (1836),
Géographie des Arabes (2 Bd, 1851),
Géographie du moyen âge (4 Bd, 1852—57), dels
Numismatikken, Numismatique du moyen âge
(1835), dels Polens Historie, La Pologne au
moyen âge (3 Bd, 1846—51), et af hans
Hovedværker, Histoire de la Lithuanie et de la
Ruthénie (indtil 1569, 1861), Considérations sur
l’état politique de l’ancienne Pologne (2 Bd,
1844). Hans polske Værker udkom samlede
under Titlen »Polska« (20 Bd, 1854—70).
E. E.
Lelienbergh [’£e.£i.(n)bærk] (Lelienburch),
Cornelis, holl. Stillelivsmaler, f. før 1626 i
Haag, optoges 1646 som Mester i Haags
Lukas-Gilde, var 10 Aar senere med til at stifte det
ny Malersamfund (»Pictura«) smst. og vides at
have virket i Tiden 1650—72, særlig i Haag.
Stillelivsstykker af ham (dødt Vildt, Fugle,
Frugter etc.) i J. Wenix’ Manér ses i Rijksmus.
i Amsterdam, Berlins Mus., i Münchens
Pinakotek, Dresdens Galeri og andensteds.
A. Hk.
Le Liepvre [lö-’liæ.vr], Maurice, fr. Maler,
f. i Lille 1848, d. 1896. L.’s Landskaber —
gerne jævne Motiver fra Frankrig — viser
Paavirkning fra Harpignies, senere fra
Impressionisterne. Oprigtighed og dekorativ Evne
præger hans Kunst. I Luxembourg-Museet ses
»Martssol«.
A. Hk.
Leloir [lö’lwa.r], fransk Kunstnerfamilie, 1)
Jean Baptiste Auguste, Maler, f. 1.
Juli 1809 i Paris, d. smst. 1892, var Elev af
Picot. Han udførte fortrinsvis kirkelige
Arbejder: »Maria’s Bryllup«, »Tobias’ Afsked« (1857)
etc. samt dekorative Arbejder for
Ludvigs-Kapellet i Kirken S. Sévérin (1850), for Kirkerne
St Germain-L’Auxerrois og St Trinité (Kartoner
til Glasmalerier) m. m. Hans barokke
»Børsspillets Allegori« vakte adskillig Opsigt paa
Salonen 1861. Hans Hustru, Héloise L.
(1815—74), Datter og Elev af Maleren A. Collin,
malede Akvareller og Miniaturportrætter. 2)
Alexandre Louis, f. 14. Marts 1843 i
Paris, d. smst. 28. Jan. 1884, Elev af Faderen,
ovenn. J. B. A. L., hentede først, i Tilslutning
til Nazarenerskolen, Emner fra Mytologi og
Bibel: »Daniel i Løvekulen« (1864, Mus. i
Douai), »Homer« (Mus. i Colmar) m. m.,
paavirkedes senere af Meissonier og malede i
dennes Smag adskillige Genrestykker
(»Bedstefaderens Fødselsdag«, »Foraar« [1877] m. m.).
Fra senere Tid er »Antonius’ Fristelse«; han
illustrerede Molière (1883). 3) Maurice, f.
1. Novbr 1853 (1854?), Elev af ovenn. Fader og
Broder, har bl. a. malet »Voltaire’s sidste Rejse
til Paris« (1878), udført Akvareller og udfoldet
en dygtig Illustratorvirksomhed (Manon
Lescaut).
A. Hk.
Lely [’£i.£i], Peter, Sir, Maler, f. 14. Septbr
1618 i Soest (vist i Holland), d. 1680 i London.
Hans egl. Navn var Pieter van der Faes
efter Faderen, en holl. Kaptajn, der havde faaet
Tilnavnet L. I Haarlem studerede L. under
Grebber, og da v. Dyck var død, tog han med
Prins Vilhelm af Oranien til England og blev
her Karl I’s Hofmaler. Sin ansete Position
beholdt han ogsaa under Cromwell, hvis Portræt
han malede (efter Cromwell’s udtrykkelige
Forlangende uden Forskønnen, men med
»Filipenser og Vorter«), og atter under Karl II blev
han Hofmaler, tillige Baronet. L. har til Tider
dyrket Historiemaleriet (»Susanna«, »Paris’
Dom«, »Meleager«; i Windsor ses »Magdalena«,
og »Sovende Venus«), men vandt sit Ry som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
