- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lembcke, Jacob Christoffer og Julie Albertine Augusta - Lemberg - Lembke, J. F. - Lemche, Gyrithe - Lemche, Søren Jacobsen - Lemercier, Jacques - Lemercier, Louis Jean Népomucène - Lémery, Nicolaus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frihedslyst ved Hørsholm, ligger baade hun og hendes
Mand begravet.

Som den danske Dyrebeskyttelses praktiske
Forkæmpere og som Virkeliggørere af en stor
Del af de Ideer, der var fremførte i Litt. af
Fr. Chr. Eilschow, Laurids Schmidt, Hans
Knudsen m. fl., indtager Ægteparret L. en
fremskudt Plads bl. Danmarks Humanister i
19. Aarh. (Litt.: Camilla Egholm i
»Festskrift i Anledning af Kvindernes
Udstilling« 1895; R. C. Mortensen i »Kvinden og
Samfundet«, 15. Aarg. Nr 5; Samme i
»Husvennen« 1899; »Dyrevennen« 1907).
F. B.

Lemberg [’læmbærk], se Lwow.

Lembke [læm(b)kə], J. F., se Lemke.

Lemche [rlæmk»], Gyrithe, f. Frisch,
dansk Forfatterinde, f. i Kbhvn 17. Apr. 1866,
tog Studentereksamen 1887, indgik 1893
Ægteskab med praktiserende Læge i Lyngby Johan
L. Efter en beskeden Debut (Fortællingen
»Soedthmanns Jomfruer« [1898]) samlede L.
nogen Opmærksomhed om sit Navn ved den
store social etiske Roman »Folkets Synder«
(1899) (ogsaa overs. til Tysk). Det turde dog
være med den kulturhistoriske Roman, at L.
har truffet sit virkelige Felt. Med
Romancyklusen »Edwardsgave«, der i Lighed med
Freytag’s »Die Ahnen« skildrer en Families
Skæbne paa Baggrunden af Tidens Historie,
har hun givet et poetisk-kulturhistorisk Bidrag
til 18. og 19. Aarh.’s danske Tidshistorie, der
i lige Grad viser hendes grundige Kendskab
til og Overlegenhed over Stoffet. I 5 Bd har
hun optrukket Hovedlinier i 19. Aarh.’s danske
Kultur (I, »Købmænd«, II, »Valeur & Krüger«,
III, »Dæmringstider«, IV, »Naadsens Aar«, V,
»Nederlagets Børn«, 1901—12). Et Arbejde af
lgn. Karakter er Romanen »De Fyrstenberg
Bønder« (1905), der i let Forklædning giver
Ordrups og omliggende Lands Historie,
Forvandlingen fra Bondeby til Villakvarter og
Forstad. Endvidere har G. L. udsendt en Række
mindre Fortællinger og i mange Aar været en
ufortrøden Kæmper for Kvindesagen.
J. Cl.

Lemche [’læmkə], Søren Jacobsen, dansk
Arkitekt, f. 22. Decbr 1864 i Hellerup, kom i
Tømrerlære og blev Svend 1883. Efter at have
gaaet paa Kunstakademiet fra 1885 til 1892, da
han fik Afgangsbevis som Arkitekt, fik L. 1893
Akademiets mindre Guldmedaille for »En Kirke
til Kjøbenhavn« og 1896 den store Guldmedaille
for »En Bank«. Besøgte Sommeren 1891 Italien
og var derefter fra Maj 1893 til Febr 1898
Konduktør ved Genopførelsen af Vallø Slot efter
Branden. L. har i en Pjece gjort Rede for
Slottets Bygningshistorie. I Aarene 1898—99 rejste
L. for Kunstakademiets store Stipendium paa
Studierejse i Udlandet og foretog bl. a.
omfattende Opmaalinger af Parthenon og
Erecteion paa Athens Akropolis. L. var en
Aarrække Lærer ved Kunstakademiets
Arkitekturskole og har en kort Tid (1906) redigeret
Tidsskriftet »Arkitekten«.

Af Arbejder kan nævnes Kirkerne i
Frederiksværk og Hellebæk samt Ombygningen af
Kirken i Skjern og Udvidelsen af Jyderup Kirke.
I Kbhvn har L. bl. a. bygget Idrætsbygningen,
Sundby Menighedshus og Arbejderhjemmet
»Fredenshus«. Efter Sønderjyllands Genforening
med Danmark har L. for Landbrugsministeriet
forestaaet Istandsættelsen af Statsskovbrugets
Embedsboliger i Sønderjylland. L. har fra 1886
til 1906 paa forsk. Maade været knyttet til
Arkitekten Prof. Hans J. Holm’s Virksomhed.
C. B-r.

Lemercier [lömær’sie], Jacques, fr.
Arkitekt, f. c. 1585 i Pantoise, d. 1654 i Paris.
Han tilhørte en Fam., som i fl. Slægtled havde
frembragt Arkitekter, studerede først i Paris,
senere 1607—13 i Rom, hvor han opmaalte gl.
Bygninger, blev 1618 kgl. Arkitekt og byggede
for Ludvig XIII det første, lille Slot i Versailles.
Fra 1624 virkede han som Arkitekt ved Louvre,
hvor han opførte den nordvestlige Del af
Slottet med Pavillon de l’Horloge i harmonisk
Tilslutning til de ældre Partier. Hans
Hovedværker, som han udførte i Kardinal Richelieu’s.
Tjeneste, er Sorbonne-Kollegium med den
tilhørende Kirke samt 1629—36 Kardinalens
Palæ, det nuv. Palais Royal med det berømte
Théâtre Français.
(E. S.). C. A. J.

Lemercier [lömær’sie], Louis Jean
Népomucène
, fr. Digter (1771—1840), skrev
allerede som meget ung en Del Tragedier,
hvoraf Le Tartufe révolutionnaire (1795) indeholdt
dristige Hentydninger til Terrorismen; den efter
gr. Monster digtede Agamemnon havde
overordentlig stor Scenelykke. Paa Direktoriets Tid
deltog han i det vilde og umaadeholdne
Selskabsliv, traadte i nært Forhold til
Førstekonsulen, indtil hans dristige Hensynsløshed
fjernede Napoleon noget fra ham. Han skrev en
Mængde Skuespil og talrige lyriske,
didaktiske og episke Digte, formede elegante Vers,
havde en kæk Fantasi og var i det hele
en bizar og orginial Aand, der dog manglede
den egl. kunstneriske Vilje og Energi. 1799 gav
han en aandrig Beskrivelse af de obskøne
Billeder i Napoli-Museet, 1800 skrev han en ret
ejendommelig hist. Komedie, Pinto, fuld af
Reformer i Indhold og Form. I Tragedien
Christophe Colomb lades allerede haant om de tre
pseudoaristoteliske Enheder, og i senere mest
fra Middelalderen hentede Dramaer var han i
det hele en Forløber for de romantiske
Reformer: La démence de Charles VI (1820),
Frédégonde et Brunehaut (1821) o. s. v.
Alligevel var han ildesindet over for den begyndende
romantiske Bevægelse. 1810 blev han Medlem
af Akademiet og holdt siden litterære
Forelæsninger i Athénée. Hans Epopeer (Homère, Les
âges français
, L’Atlantiade o. fl.) var uden
Værd; den mærkeligste af dem er det sære,
»symbolsk-komisk-satiriske« Epos Le
Panhypocrisiade ou le spectacle infernale du XVle siècle

(1819).
S. Ms.

Lémery [lem’ri], Nicolaus, fr. Kemiker,
f. 1645 i Rouen, d. 1715 i Paris, var først i
Apotekerlære, tog derpaa 1666 til Paris og snart
derefter til Montpellier; her virkede han som
Læge, men underviste tillige i Kemi; som
Lærer i dette Fag vandt han snart Ry, og 1672
vendte han tilbage til Paris, hvor han oprettede
et Apotek, der gav ham rigeligt Udkomme, og
tillige holdt stærkt besøgte Forelæsninger over
Kemi; ogsaa fra Udlandet strømmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free