Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lémery, Nicolaus - Lemgo - Lemierre, Antoine Marin - Lemiso - Lemke, Johan Filip - Lemlæstelse - Lemma - Lemmen, Georges - Lemmens, Nicolas Jacques - Lemmer - Lemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studrende til Paris for at nyde godt af hans
Undervisning. Under disse heldige Forhold virkede
han dog kun faa Aar; 1681 begyndte
Forfølgelserne mod ham p. Gr. a. hans religiøse
Anskuelser; han var Protestant, og 1683 maatte
han flygte til England, hvor han fandt velvillig
Modtagelse hos Karl II, 1684 vendte han
tilbage til Frankrig, tog den med. Doktorgrad ved
Univ. i Caën og nedsatte sig som praktiserende
Læge i Paris; denne Virksomhed varede kun,
indtil Protestanterne 1685 mistede Retten til
at udøve Lægevirksomhed; L. var da igen
udsat for Fattigdom og Forfølgelse; han havde
ikke tilstrækkelig Modstandsevne over for disse
mørke Udsigter; 1686 ofrede han sin
Overbevisning og gik over til Katolicismen.
Efterhaanden vandt han da igen stor Anseelse som
Læge og Kemiker. Han blev 1699 optaget som
Medlem af Akademiet og var et virksomt
Medlem af dette lige til sin Død. — L.’s
væsentligste Fortjenester af Kemien beror, foruden
paa enkelte ny Iagttagelser, særlig paa hans
Virken for Udbredelse af Kundskaber i dette
Fag. Sine Opdagelser har han meddelt i fl.
Afh. i Paris-Akademiets Memoirer for Aarene
1700—12. En stor Række Forsøg over Antimon
og Antimonpræparater beskrev han i sin Traité
de l’antimoine (1707). Særlig berømt er L.
blevet ved sin Cours de chimie, som i mange Aar
var den bedste Lærebog i Kemi; i L.’s Levetid
udkom denne Bog i 13. Oplag, og endnu 1756
udkom en meget ændret Udg. af den i
Frankrig. Mange Overs. af den udkom i andre Lande
og saaledes 1763 en ital. Udg.
(O. C.). R. K.
Lemgo [’læmgo.], By i tysk Fristat Lippe,
13 km N. f. Detmold. Talrige gl. Bygninger, to
Slotte og en Jomfrustiftelse, som fra 1306 havde
en Prinsesse af det regerende Fyrstehus til
Abbedisse. Tilvirkning af Lærredsvarer og
Merskumspiber. L., der tidligere var Hansestad,
havde 1919 9849 Indb.
N. H. J.
Lemierre [lö’miæ.r], Antoine Marin, fr
Digter (1723—93), hører til 18. Aarh.’s nu
glemte deskriptive Digtere, der uden Følelse og
uden Liv skildrer i tør Opregning og nøgtern
Stil de Opgaver, de har valgt sig. I Lighed med
Ovid beskrev han en Rk. aarlige »Fastes«. Hans
Digt om Malerkunsten (1769) var i sin Tid
overordentlig berømt. Lige saa forældede er nu
hans bizarre og gruopvækkende Tragedier:
Hypermnestre (1758) o. fl. Frihedsmoralen i
Guillaume Tell. (1766) faldt i det daværende
Teaterpublikums Smag.
S. Ms.
Lemiso, se Limasol.
Lemke (Lembke), Johan Filip, tysk-sv.
Maler og Raderer, f. 1631 i Nürnberg, d. 1711
i Sthlm. Han malede i sin Ungdom »Josua’s
Kamp med Amalekitterne« til Nürnberg
Raadhus, lærte i Hamburg under Decker og
Slagmaleren Weyer, opholdt sig mange Aar i
Italien og aflærte her Bourguignon og Laer deres
Kunstmanér, hvad hans mange Slag- og
Jagtstykker bærer Vidne om. Han kom til Sthlm
1683, indkaldt af Karl XI for at skildre dennes
og Faderens Bedrifter, og malede nu her en
Mængde, gerne fugleperspektivisk behandlede
Slagbilleder: »Slaget ved Halmstad«, en større
Suite (i Drottningholm) om Slaget ved Lund.
Større Værd har dog gennemgaaende hans
mindre, for Private udførte Malerier, der ofte
er af stor koloristisk Virkning. Da de officielle
Bestillinger under Krigstiden hørte op, maatte
ban paa sine gl. Dage leve i stor Fattigdom.
Hans dygtige Raderinger (»Abrahams Offer«
m. m.) tilhører den tysk-holl. Retning.
Nationalmuseet i Sthlm ejer en Del af hans
Tegninger.
A. Hk.
Lemlæstelse betegner Adskillelse af et Lem
og er juridisk næst efter Drab den groveste
Art af Legemsbeskadigelse.
A. Gl.
Lemma (gr.), der egl. betyder det, som
tages til Indtægt, bruges i Aristoteles’ Logik som
Betegnelse for en Antagelse, en Forsætning,
hvoraf man drager en videre Slutn., og paa lgn.
Maade anvendes Ordet i Retorikken om det,
man tager til Udgangspunkt for en Paavisning.
I antikke Kommentarer o. l. bruges endelig L.
som Betegnelse for det Ord ell. den Sætning,
der anføres af den Tekst, som skal fortolkes,
og kommer derved ogsaa til i Alm. at betyde
Titel, Indholdsangivelse.
W. N.
Lemmen [’£æm.ə(n)], Georges, belg. Maler
og Tegner, f. 1869. L. studerede først
Malerkunst under Indflydelse af Impressionismen
(særlig Seurat’s Punktérmanér), men vandt sit
Navn som Fører i det kunstindustrielle. Hans
Ornamentik med dens abstrakte Linier og
Mønstre i Flader (til Klædestof, Tapeter, Bøger,
Exlibris, Møbler m. v.) vandt stor Udbredelse
og Efterligning. Senere har Maleriet atter haft
hans Interesse: Studier af det nøgne, Interiører,
Portrætter m. v. i Olie-, Vandfarver ell. farvet
Kridt. L. litograferer ogsaa.
A. Hk.
Lemmens [’£æm.ə(n)s], Nicolas Jacques,
belg. Orgelspiller (1823—81), var Elev af
Bryssels Konservatorium, bl. a. af Fétis, og siden
selv Lærer derved; en Tid lang levede L. i
England. Han var en fremragende Orgelvirtuos og
meget skattet som Komponist for sit
Instrument; vidt bekendt og benyttet er hans École
d’orgue.
W. B.
Lemmer, Ekstremiteter, kaldes de
Legemsdele, der er mere ell. mindre frit
bevægelige i Forhold til Kroppen, i Reglen
forbundne ved denne med Led. Deres opr.
Bestemmelse er at flytte Legemet fra Sted til
Sted, men ofte, og da navnlig Forlemmerne, er
de uddannede til at gribe og behandle Føden,
en Udvikling, der hos de højere Hvirveldyr
kulminerer i Abernes og navnlig Menneskets
Hænder. Sjældnere er L. uddannede som
Vaaben, f. Eks. forsynede med skarpe Klør ell.
særlig udstyrede for at kunne fastholde
Hunnen under Parringen. — De højere Dyrs For-
og Baglemmer (hos Mennesker Over- og
Underlemmer) er byggede i indbyrdes Analogi;
fælles for begge Sæt L. er et forholdsvis stærkt
Knogleparti, hvormed de staar i Forbindelse
med Kroppens Skelet (henh. Skulderblad,
Nøgleben, Ravnenæbsben og Bækkenknoglerne),
dernæst et længere »Skaft« (Over- og
Underarm, Laar- og Skinneben), paa hvilket det egl.
Gaa- ell. Griberedskab (Haand og Fod) er
befæstet.
S. B.
Lemmer [’£æmər], By i Kongeriget
Nederlandene i Prov. Friesland, 22 km S. f. Sneek,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
