Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemming - Lemming, Frederik Carl - Lemminkäinen - Lemna, Lemnaceæ - Lemniskaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i øvrigt er klar over, at al Signen og
Manen er forgæves over for dem. Grunden til
denne pludselige Masseoptræden af L. maa søges
i, at deres naturlige Fjender er aftagne i
Antal, og at de pludselig har naaet en vis
Immunitet over for deres sædvanlige Sygdomme,
saaledes at Dødelighedsprocenten pludselig gaar
stærkt ned; de enkelte Kuld Unger er ikke
større i L.-Aarene, saaledes som det tidligere
antoges; af de vandrende L. er langt den største
Del Hunner. Den voldsomme Overbefolkning i
en enkelt Landsdel vækker Vandretrangen, der
i og for sig mindre skyldes egl. Næringsmangel,
snarere en Slags Suggestion, der ytrer sig som
en Trang til at følge efter, hvor andre gaar
foran, saaledes som det alm. ses hos Dyr, der
er samlede i stor Mængde. Efter et Vandreaar
gaar L. pludseligt meget stærkt ned i Antal,
synes næsten at dø ud i de paagældende Egne,
der henligger døde og forladte, indtil Arten
efter en kortere Aarrække igen kommer paa
Fode. — Snart her, snart der er det
Lemmingaar, og næppe noget tilgængeligt Sted af Norge
ell. Norrland har været fri for L. paa deres
Vandringer mod Atlanterhavet ell. den botniske
Bugt.
Foruden denne Art findes i Skandinavien
den blaa L. ell. Skovlemmingen (M.
schisticolor), mindre, hurtigere og lidt
spinklere end forrige. Kroplængde kun 8—9 cm,
Halen 15—20 mm. Den er skifergraa, lysere
underneden og med en rustgul Plet over Hofterne.
Den forekommer navnlig i tættere
Naaletræsbjergskove og findes foruden i Sydnorge,
Jämteland, Dalarne, Nerike ogsaa i Finland og
videre mod Ø. til det okotskiske Hav. — I
Sibirien træffes ogsaa M. obensis, der minder
mest om Fjeldlemmingen. — Den
grønlandske L. (M. torquatus), ogsaa kaldet
Halsbaandslemmingen har kun en
ubetydelig Tommel med Negl, men to meget lange
Kløer paa de midterste Tæer af Forlemmerne;
gullig rødbrun, Undersiden hvidlig; en mørk
Stribe fra Næsen op paa Panden, Halen brun
med hvidlig Spids. Mindre end Fjeld-L.,
Kroplængden c. 12 cm. Udbredt circumpolært, findes
dog ikke mere i Vesteuropa, hvor den tidligere
har levet; dens Levninger er fundet i
Glaciallag saa langt mod S. som i Sachsen og England,
og i Dryasleret under de danske Moser findes
Masser af Ekskrementer, der med temmelig
Sikkerhed henføres til samme. Findes i
Grønland kun paa den nordlige Del af Østkysten og
den østlige Del af Nordkysten. Minder i
Levevis om Fjeld-L., men er mere tilpasset til
arktisk Liv; er paa Færde hele Aaret og graver
om Vinteren lange Gange i Sneen lige over
Jorden. De amerik. L. er udspaltede i 5 meget
nærstaaende Arter. (Litt.: Collett, Myodes
lemmus, its habits and migrations in Norway
[»Kria Vidensk. Selsk. Forh.« 1895]; samme,
»Norges Pattedyr« [1912]; Forssell, »Om
Skogslemmelns uppträdande i Sverige«
[Upsala 1895]).
R. Hg.
Lemming, Frederik Carl, dansk
Violinist, f. i Guldborg paa Falster 2. Maj 1782, d.
14. Novbr 1846, havde Titlen kgl.
Kammermusikus. men tilhørte dog ikke det kgl. Kapel i
Kbhvn. Han synes at have været en ret
ambulant Natur. Ved sin første Koncert paa det kgl.
Teater (1818) betegnes han som »Guitarrist,
Student og forhen Musikdirektør i Rio Janeiro«!
I de flg. Aar indtil 1838 giver han i Kbhvn fl.
Koncerter, hvor hans Hovedinstrument synes
at være Violinen, medens dog ogsaa Guitaren —
Romantikertidens Yndlingsinstrument —
optræder. I disse Aar har han tillige været stærkt
engageret med Kria, baade som Informator,
Koncertgiver og Komponist, bl. a. af Melodien
til den saakaldte »Norges kronede
Nationalsang«, udsat for stort Kor med Variationer for
Violin. Ligeledes nævnes fra denne Tid en
»Harmonika-Koncert« af L. (formodentlig for
»Glasharmonikaen«, et Instrument, der dengang
var paa Moden). Hans sidste Koncert i Kria
var 1842. Universitets-Biblioteket i Kria
besidder fl. af hans Kompositioner, der vidner om
norsk Paavirkning.
A. H.
Lemminkäinen [-kæ^i-], finsk Sagnhelt. Ved
Siden af Kantelespilleren Väinämöinen og
Smeden Ilmarinen den tredie Hovedhelt i Lønnrot’s
Kalevala. Han er dumdristig, fremfusende og
ivrig efter Kærlighedseventyr. Under et
Forsøg paa et vinde Louhi’s Datter i Pohjola
dræbes han af en gl Hyrde og kastes i Tuonis Elv
(ɔ: Dødens Elv); hans Moder finder hans
sønderhuggede Lig, samler det og tryller det til
Liv igen med sine Tryllesange. Heri finder
finske Forskere (Kaarle Krohn) en Paavirkning fra
den nord. Myte om Balder’s Død. Smlg.
Kalevala. (Litt.: F. Ohrt, »Kalevala«, overs.
i Udvalg: I 79 ff., 110 ff., 178 ff.; II 129 f.,
150 f.).
H. El.
Lemna, Lemnaceæ, se
Andemadfamilien.
Lemniskaten (mat.) er en algebraisk Kurve,
der kan defineres som det geometriske Sted for
de Punkter, hvis Afstande fra to faste
Punkter (F og G) med den indbyrdes Afstand 2c
har Produktet c2. L. er altsaa et spc. Tilfælde
af Cassini’s Kurver (s. d.) og fremkommer som
Snit, naar en Kuglering, hvis beskrivende
Cirkels Centrums Afstand fra Aksen er =
Cirkelens Diameter, overskæres med en Plan
parallel med Aksen, der tangerer Kugleringens
Inderside. Naar i en plan ukonveks Firkant,
ABCD, hvor AB=CD= √2 AD= √2 BC, AB
ligger fast, medens Firkanten i øvrigt bevæger
sig frit i en fast Plan, vil CD’s Midtpunkt
beskrive en L. (se Trestangskurve). L.
hører til de bicirkulære Kurver af 4. Orden, ɔ:
Kurver af 4. Orden med Dobbeltpunkter i
 |
| Lemniskat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
