Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemurer - lemures - Lemuria - Lemuridæ - Lemvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Flagremakierne (Propithecus) paa
Madagaskar varierer meget i Farve; deres
uforholdsmæssigt store og kraftige Baglemmer
sætter dem i Stand til at gøre mægtige,
svævende Spring (indtil 10 m) fra Træ til Træ;
tvungne til at løbe paa Jorden fra Træ til Træ
hopper de i opret Stilling med Armene op over
Hovedet; Stemmen minder om Fuglenes
Klukken; de faar 1 Unge ad Gangen; nærbeslægtede
er Avahien (Microrhynchus laniger), rødgul
med en sort Plet paa Næsen.
3) Makierne ell. Ræveaberne (Slægten
Lemur) omfatter hele den store Mængde typiske
L. Hovedet ræveagtigt, langt og spidssnudet,
Ørerne oprette og spidse; alle Arterne har tæt
og tyk Pels og lang, busket Hale; Baglemmerne
ikke uforholdsmæssigt store, ikke synderlig
længere end Forlemmerne, og de løber derfor
paa alle 4 Ben; de færdes i Smaaflokke, idet de
stadig lader deres vidttonende Skrig lyde;
hovedsagelig Dagdyr; under Søvnen svøber de
deres lange Hale om Krop og Hoved; faar 1
ell. 2 Unger; disse fødes næsten nøgne og
bæres om af Moderen, holdende sig i dennes Bug
ell. Rygpels, hvori de næsten skjules; de ses
alm. i Fangenskab, hvor de trives vel; de
varierer overordentlig i Farve. Slægten er
indskrænket til Madagaskar og de nærliggende
Comoro-Øer; de fleste Arter er af Huskattens
Størrelse. Bl. de mange Arter kan nævnes den
smukke Katta (L. catta) med sort- og
hvidringet Hale, i øvrigt graa; den største Art er
L. varius, der snart er sort og hvid, snart
rødbrun; hos Akumbaen (L. macao) er
Hannen sort, Hunnen rød.
4) Galagoerne (Galago) har store nøgne
Øren og store Øjne; Halen meget lang og
busket; Bagbeneries Tarse er forlænget.
Smaadyr, af hvilke de mindste Arter næppe er større
end en Rotte. Hjemmehørende paa Afrikas
Fastland, fra Abyssinien til Natal. Beslægtede
Former (Chirogaleus) paa Madagaskar.
5) Lorierne ell. Dovenaberne
danner en lille, meget ejendommelig Gruppe,
særlig mærkelige ved deres langsomme, træge
Bevægelser. Rundhovede med meget store Øjne,
korte Øren og tyk blød Pels; Halen
rudimentær ell. manglende. Udelukkende Natdyr, der
aldrig kommer paa Jorden, men forsigtig
kravler i Træerne; udbredte i Ostindiens og de
Indiske Øers Bjergskove, hvor de færdes
enkeltvis og skjult. Særlig kan nævnes
Plump-L. (Nucticebus tardigradus) paa Sumatra og
Borneo. Slank-L. (Stenops gracilis) af
Egernets Størrelse, med lange, tynde Lemmer og
lang tynd Krop, spidsnæsede; Øjnene mægtig
store og fremstaaende; fuldkommen haleløs;
findes i Sydindien og paa Ceylon; sælges paa
Bazarerne i Madras, da dens Øjne af de
Indfødte anses for et godt Middel mod
Øjensygdomme. En beslægtet Form, Potto’en, lever i
Afrika.
R. Hg.
lemures (lat.) var hos Romerne en
Betegnelse for de Afdødes Aander (saavel gode som
onde). Hvert Aar 9., 11. og 13. Maj fejredes
til deres Ære en Fest, paa hvilken Husets Herre
bl. a. 9 Gange kastede sorte Bønner om bag ved
sig. Disse Dage regnedes for ulykkebringende
og uskikkede til offentlige Forretninger.
H. H. R.
Lemuria har den eng. Naturforsker Sclater
kaldt en Landmasse, som i tidligere
Jordperioder skal have ligget paa det nuv. ind. Oceans
Plads og have strakt sig fra Sumatra og
Ostindien til Madagaskar og Afrika. Sclater vilde
ved Hypotesen om dette Fastland forklare
Lemuridernes (Halvabernes) mærkelige geogr.
Udbredelse, idet disse Dyr her skulde have haft
deres Hjemstavn. Denne sidste Antagelse er
maaske næppe rigtig, da man i nyere Tid har
fundet fossile Lemurider i eocæne Aflejringer i
Europa og Nordamerika, men andre
zoogeografiske samt mange geol. Forhold taler dog
for Rigtigheden af Sclater’s Hypotese ang. L.
Paa lgn. Maade har man søgt at forklare visse
Slægtskabsforhold mellem Dyreverdenen i
Afrika og Amerika ved Antagelsen af et Fastland,
der i den ældre Del af Tertiærperioden skal
have forbundet Afrika med Sydamerika
(Brasilien og Guyana). Mange Forhold taler for, at
i hvert Fald Madeira og Azorerne er Rester af
et tertiært Landomraade, som stod i
Forbindelse med Europa og først i Miocæntiden blev
adskilt fra Fastlandet. Senere blev Forbindelsen
genoprettet, men har atter været afbrudt siden
Beg. af Kvartærperioden. Man har knyttet
denne Teori sammen med de gl. Sagn om
Atlantis (s. d.). De omtalte Forhold kan dog
ogsaa forklares ved den af A. Wegener
opstillede Teori om Fastlandenes Forskydning, en
Teori, som dog ikke hidtil har vundet alm.
Tilslutning.
J. P. R.
Lemuridæ, d. s. s. Lemurer.
Lemvig, Købstad i det nordvestlige Jylland,
(Ringkøbing Amt, Skodborg Herred), under 56°
33′ n. Br. og 4° 16′ v. L. f. Kbhvn (beregnet
for Kirkens Taarn), ligger smukt og meget
ejendommeligt ved Bunden af den fra Nissum
Bredning mod S. udgaaende Lem Vig, paa de
øvrige Sider næsten helt indesluttet af Bakker
med Højde omkr. 30 m, og som falder saa
stejlt mod Byen, at denne er helt skjult fra
Landsiden, og at Hovedvejene mod Ø. og V.
har maattet føres i Slangebugtninger op over
Bakkerne.
L. har et Areal af 369 ha og havde 1. Febr
1921 523 Gaarde og Huse med 4481 Indb. (1911:
3835, 1901: 3207, 1860: 1192, 1801: 375).
Husene er for det meste smaa og
uanselige; i den nyeste Tid er der dog bygget
en Del, navnlig er der opstaaet et helt nyt
Kvarter omkr. Banegaarden, der ligger oven
for Byen paa Bakkerne. Der er ikke bevaret
gl. Bygninger. Hovedgaden er Vestergade, der
fører til Torvet og fortsættes mod Ø. i Østergade
og Østerbro, som udmunder i Landevejen til
Struer. Fra Torvet gaar mod S. Søndergade.
Af offentlige Bygninger og Institutioner skal
næsnes den gl. Korskirke paa Torvet,
Valgmenighedskirken, Metodistkirken, Missionshuset,
Borgerskolen, Mellem- og Realskole,
Handelsskole, Teknisk Skole, Raad-, Ting- og
Arresthuset, Amtssygehuset, Epidemihuset,
Toldkammer, Postkontor, Telegraf- og
Stats-Telefonstation, Vand-, Gas- og Elektricitetsværk,
Vandbygningsvæsenets Ingeniørkontor; af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
