Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemvig - Lemæn - Len - Lena (Kungslena) - Lena (Flod) - Lenaia - Le Nain - Lenaion - Lenard, Philipp Eduard Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I L. er den 1603 afdøde medicinske Professor
Anders L. født 1538. (Litt.: C. Dreyer, »En
liden Beskr. over L. samt Skodborg og
Vandfuld Herreder« [Viborg 1795]; paa ny udg. i
Udtog af S. M. Hestbech [L. 1893];
Daniel Bruun, »Danmark, Land og Folk«, III
Bd [1920]).
M. S.
Lemæn, d. s. s. Lemming.
Len, se Lensvæsen.
Lena, nu kaldet Kungslena, 1) Sogn og
By i Vartofta Herred, Skaraborgs Len, er hist.
kendt ved det Slag, der her (1208) udkæmpedes
mellem Kong Erik Knutsson og Sverker
Karlsson. Slaget endte med Nederlag for den
sidstnævnte, der understøttedes af en dansk Hær
under Brødrene Ebbe og Lars Sunessøn. 1895
afsløredes ved Kungslena Kirke et Monument
til Minde om Slaget. 2) Gaard i Nærheden af
Kungslena Kirke, nu tilhørende Kronen, var i
Middelalderen et Folkungegods. Her opholdt
Torkel Knutsson sig, da han fængsledes 1305.
L. var i Middelalderen bebygget med et Slot,
hvis Grund delvis endnu er bevaret.
N. H. J.
Lena [ljæna], Østsibiriens største Flod,
udspringer paa Baikal Bjergene kun 10 km fra
Baikal-Søens nordv. Bred. L. flyder først mod
SV. og bliver sejlbar allerede ved Landsbyen
Katshuga, noget over 500 m o. H., derefter
vender den sig mod N. og NØ. I sit øvre Løb flyder
L. gennem et malerisk og skovrigt Bakkeland.
Flodbredderne er i Reglen høje, ofte klippefulde
og temmelig tæt besatte med smaa russ.
Landsbyer. Ved Byen Kirensk optages i højre Bred
Bifloden Kirenga, ved Vitim, hvor
Vandspejlet er sunket til 185 m o. H., den sejlbare
Vitim og ved Olekminsk den ligeledes
sejlbare Olekma. Begge de sidstnævnte
Bifloder, der kommer fra Jablonoi-Bjergene, er
overordentlig rige paa guldførende Sand. Ved
Jakutsk (65 m o. H.) træder L. ud i det
nordsibiriske Lavland og har fra nu af, idet den
deler sig i fl. Arme med mellemliggende Øer,
en Bredde af 7—8 km, ved Shigansk endog 15
km. L. optager i denne Del af sit Løb i højre
Bred Aldan og i venstre Bred Viljui,
begge sejlbare. Omegnen er yderst tyndt befolket,
og Landsbyerne ved Flodens Bredder ligger i
meget store Afstande fra hverandre. N. f. 70°
n. Br. indsnævres Flodens Bredde atter, og
ved Bulun er den kun 2,6 km bred. Derefter
bliver Floden atter bredere og munder under
Dannelsen af et 28000 km2 stort Delta ud i
Ishavet lige over for de nysibiriske Øer. Den
vigtigste af Mundingerne er
Bykova-Mundingen, længst mod Ø. Flodens Længde
overskrider 4000 km, men Vitim er noget længere
end Flodens Hovedkilde. Ved Kirensk er L.
tilfrosset fra Slutn. af Oktbr til Beg. af Maj,
ved Jakutsk fra Beg. af Oktbr til Midten af Maj.
Mundingen er om Sommeren ofte belejret af
Is, saa at den ikke kan være Genstand for
regelmæssig Besejling. Regelmæssig
Dampskibsfart finder kun Sted mellem Jakutsk og Kirensk.
L. har et Opland paa c. 2 Mill. km2, der er
rigt paa Skove, Kul og Metaller (Guld, Bly,
Kobber, Jern).
M. V.
Lenaia (gr.), Vinpersefesten, fejredes i
Athen til Ære for Dionysos. Det var opr. en
landlig Vinterfest for Athen og nærmeste
Omegn og fejredes i Vintermaaneden Gamelion
(Jan.—Febr); Nydelsen af den ny Vin spillede
en Hovedrolle. Festen var nærmest knyttet til
Helligdommen Lenaion; baade denne og
Festdeltagerne var smykkede med Vedbend, og en
stor Procession iandt Sted. Optoget havde den
sædvanlige, kaade bacchiske Karakter, og
navnlig hørte den mod bestemte hjemlige Forhold
rettede Spot og Satire hjemme ved L., idet
paa denne Aarstid Skibsfarten var ringe, og
der i Athen kun var forholdsvis faa Fremmede
til Stede. Dog synes ogsaa Dithyramben,
hvorfra Tragedien maaske er opstaaet, at have
hørt til L. Ogsaa Ofringer, samt i hvert Fald
i senere Tid komiske og tragiske Væddekampe
var knyttede til L., hvortil der ligeledes hørte
et stort, offentligt Festmaaltid.
H. A. K.
Le Nain [lö-’næ], fr. Kunstnerfamilie fra
Laon, Brødrene Louis (»le Romain«),
Antoine og Mathieu (»le Chevalier«), som,
saa vidt vides, har levet henh. 1593—1648,
1598—1648 og 1607—77. De var sikkert alle oplærte
af en flamsk Maler og Medlemmer af det fr.
Akademi, og de arbejdede i Fællesskab. Deres
kunstneriske Bedrift er deres Genrestykker,
der, kunsthistorisk set, har betydelig Interesse
som ret isolerede Fænomener i Datidens Kunst,
med Emner som »Smedje«, »Landlig Hvile«,
»Kortspillere«, »Indre af en Bondegaard«,
»Maaltid« (af L. le N., tilhørte Muther i
Breslau) o. l., og tillige selvstændig Værdi ved en
egen enkel Naturalisme, der kan staa sp. Skole
ret nær, og som ved den ligefremme Skildring
uden genremæssig Paahit ofte virker helt
moderne. Desuden har de ogsaa malet Portrætter
(Louis le N.’s Portrætgruppe-Billede i
Londons Nationalgal.) og Historiemalerier. I
Louvre-Samlingen findes fl. Malerier af dem; andre
i Mus. i Angers, Chartres, Douai, Rennes,
Rouen etc., uden for Frankrig i München,
London, Petrograd m. m. (Litt.:
Champfleury, Nouvelles recherches sur la vie et
l’œuvre des frères L. N. [Laon 1862]).
A. Hk.
Lenaion (gr.), en til Dionysos viet hellig
Grund, hvorpaa laa 2 Templer, senere ogsaa
Dionysos-Teatret. Den laa tæt S. f. Akropolis
og var Hovedstedet for Lenaia-Festen.
H. A. K.
Lenard [’le.nart], Philipp Eduard
Anton, tysk Fysiker, f. 7. Juni 1862 i Pressburg,
studerede 1880—86 i Budapest, Wien, Berlin,
og Heidelberg, tog Doktorgraden sidstnævnte
Sted 1886, blev 1894 ekstraordinær Prof. i
Breslau, 1895 Docent i Aachen, 1896 Prof. i teoretisk
Fysik i Heidelberg, 1898 ordinær Prof. i
Eksperimentalfysik i Heidelberg, hvortil han 1909
knyttede Stillingen som Direktør for det
nyoprettede radiologiske Institut smst. L. har
udført et stort Antal betydningsfulde
Eksperimentalundersøgelser. Hans første Undersøgelser
angik faldende Draabers Svingninger (1887),
Ændringen af Vismuttraads Ledningsevne i et
magnetisk Felt (1888), som førte til
Konstruktionen af L.’s Vismutspiral til Maaling af et
Magnetfelts Styrke (1890), samt Luftens
Elektrisering ved Vandfald (1892). Mest kendt er
L.’s Arbejder over Katodestraaler. 1894
lykkedes det L. at føre Katodestraalerne ud i fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
