- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
655

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenepveu, Jules Eugène - Lenevitsch, Nicolai Petrovitsch - Lengefeld - Lengenfeld - Lengerich - Lenglet-Dufresnoy, Nicolas - Lengnick, Johan Carl Louis - Lenigallol - Lenin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Martyrer i Katakomberne« (1855), der kom til
Luxembourg-Mus., »Pius IX i det sixtinske
Kapel«, »S. Saturnin« (1847, Angers-Mus.) og
»David salvet af Samuel«. (Litt.: J. Denais,
J. E. L. [Angers 1899]).
A. Hk.

Lenevitsch [li’njjevit∫], Nicolai
Petrovitsch
, russ. General, f. 1838, d. 23. Apr.
1908. Han traadte ind i Hæren som frivillig
1855 og sendtes 1858 som Fodfolksofficer til
Kaukasus, hvor han deltog i mange
Ekspeditiorier mod Befolkningen, særlig 1864. Under
Krigen 1877—78 var han som Stabsofficer
ligeledes ansat ved Kaukasus-Hæren, og han
udmærkede sig saaledes, at han fik
Georgs-Korset og forfremmedes til Oberst. I Kaukasus
vedblev han at tjene som Regimentschef, men
kom derefter som Chef for en Skyttebrigade til
Mellemasien og 1888 i Spidsen for et
Observationskorps til Grænsen mod Afghanistan. L.
blev Generalmajor 1891 og 1895 Chef for
Sydussuri Omraadets Tropper i Østasien. Som
saadan sendtes han 1899, da han var avanceret til
Generalløjtnant, med en Del af sine Tropper til
Tschili for i Forening med andre Magter at
bekæmpe Boxeroprøret og rykkede ind i
Peking, hvorved de fangne Gesandtskaber
befriedes. 1901 betroedes der ham et blandet
Detachement for dermed at dæmpe Oprøret i
Mantshuriet, hvorefter han udnævntes til Chef
for 1. sibiriske Armékorps. Det blev saaledes
hans Opgave at træffe de første
Forsvarsforanstaltninger, mod Japanerne under Krigen 1904,
men han afløstes snart af General Kuropatkin
og ansattes derefter som Generalguvernør i
Amur-Omraadet. Først efter Slaget ved Schaho
i Oktbr drog han atter i Felten, idet man
betroede ham Kommandoen over den 1.
mantshuriske Hær paa fire Armékorpser. Den offentlige
Mening udpegede ham dertil p. Gr. a. hans
store Tapperhed og hans mange Bedrifter.
Under det store Slag ved Mukden ydede hans
Hær ogsaa en energisk Modstand, og han vilde
først ikke efterkomme Befalingen om at gaa
tilbage; i hvert Fald hindrede han Japanernes
Gennembrud af den russ. Front, saa at Hærens
Sprængning blev undgaaet. Allerede under
Tilbagetoget, 16. Marts 1905, udnævntes han til
Kuropatkin’s Efterfølger som Overgeneral, og
han førte den slaaede russ. Hær tilbage til
Stillingen ved Sipingai. Her modtog han fl.
Forstærkninger og forstod at genopvække
Hærens Tillid og Tro paa sig selv, men skønt han
raadede over c. 500000 Mand, vovede han ikke
paa ny at gribe Offensiven mod Japanerne.
Efter Fredsslutningen viste han sig heller ikke
i Stand til at løse de mange Opgaver, som
stilledes til ham under Demobiliseringen, Hærens
revolutionære Stemning og Bevægelsen i
Transbaikal, saa at han blev afløst af General
Grodchow. Han vendte derefter tilbage til
Petrograd som Generaladjutant.
P. Nw.

Lengefeld [’læŋəfælt], By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Zwickau, nær
Flöha i Erzgebirge og ved Jernbanelinien
Chemnitz—Reitzenhain, (1910) 3428 Indb.; Bomuld-,
Chenille-, Silke- og Lamavæveri. Mod NØ. i en
smuk Egn ligger det gl. Slot Rauenstein.
N. H. J.

Lengenfeld [’læŋənfælt], By i tysk Fristat
Sachsen i Kreishauptmannschaft Zwickau ved
Jernbanelinien Zwickau—Ölsnitz; (1910) 6850
Indb.; Fabrikation af Klæde, Net, hvide
Varer, Filt, Linned, Vigognespinderi og
Flonelfabrikation.
N. H. J.

Lengerich [’læŋəreK], By i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 4 km SSØ. f. Tecklenburg
ved Teutoburger Wald. (1910) 2698 Indb. L. er
Jernvejscentrum og har Kalkstenbrud samt
Cement-, Jernvare- og Tobaksindustri.
N. H. J.

Lenglet-Dufresnoy [lã’glæ-dyfræ’nwa],
Nicolas, fr. Forf., f. 5. Oktbr 1674, d. 16.
Jan. 1755. Han har skrevet om en Mængde
meget forsk. Emner, dog især historiske, og
blev p. Gr. a. sit skarpe, udfordrende Sprog
gentagne Gange sat i Bastillen. Regenten
benyttede ham i fl. hemmelige diplomatiske
Sendelser. Af hans talrige Arbejder kan nævnes
Méthode pour étudier l’histoire (2 Bd, 1712; ny
Udg. efter hans Død i 15 Bd, 1772), Histoire de
la Philosophie hermétique
(3 Bd, 1742), Traité
sur les apparitions
(2 Bd, 1751), Histoire de
Jeanne d’Arc
(1753). L. har ogsaa besørget en
fortjenstfuld Udgave af Philippe de Commines’
Memoirer.
Kr. N.

Lengnick [’læŋnik], Johan Carl Louis,
dansk Genealog, f. 2. Febr 1796 i Kbhvn, d. 25.
Febr 1865 smst. Tog jur. Embedseksamen 1822,
var Fuldmægtig ved Kbhvn’s Vandkommission
samt Regnskabsfører og Kaptajn ved Kongens
Livkorps og fik ganske kort før sin Død
Afskedspatent som Major. Begyndte 1839 at
udgive adelige og borgerlige Stamtavler, der, i
et Antal af c. 500, har været til største Nytte
for alle senere Genealoger, selv om der ofte
kun er Tale om løselige Udkast. Bl. hans øvrige
trykte Arbejder bør navnlig nævnes det
fortrinlige lille Skrift »Om genealogiske
Undersøgelser saa og Kirkebøger, Legater o. s. v.«
(1842). Hans omfattende Uddrag af Kirkebøger
for over 600 Sogne (nu i Rigsarkivet) er stadig
meget benyttede. Det kgl. Bibliotek ejer hans
øvrige Manuskripter. L. hører til
Foregangsmændene i dansk Genealogi, som han,
kæmpende med Ligegyldighed og Vrangvillie, bragte
et stort Skridt fremad. 1852 modtog han
Fortjenstmedaillen i Guld, en da meget sjælden
Udmærkelse.
P. B. G.

Lenigallol, Pyrogalloltriacetat,
fremstilles f. Eks. ved at opvarme Pyrogallol med
Eddikesyreanhydrid og vandfrit Natriumacetat.
Det er et hvidt Pulver, der er uopløseligt i
Vand, tungopløseligt i Vinaand, lettere
opløseligt i Kloroform. Det anvendes i Medicinen og
anvendes som Antiseptikum ved Hudlidelser,
sædvanlig i Salver (1:10) og hyppigst sammen
med Zinkhvidt.
E. K.

Lenin [’ljenin], egl. Ulianow, Vladimir
Ilitsj
, russ. Politiker, f. 10. Apr. 1870 i
Simbirsk. Faderen var Distriktsinspektør for
Skolevæsenet og havde dermed adelig Rang, som
arvedes af Børnene; men disse inddroges tidlig
i de terroristiske Bevægelser; en ældre Søn blev
hængt 1887, og Vladimir relegeredes fra Kasan
Univ. Han kunde dog fortsætte Studierne i
Petrograd 1891, blev Sagfører, men praktiserede
aldrig; han gik helt op i revolutionær Virken
bl. Hovedstadens Arbejdere, stiftede 1895 deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free