Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenin - Lenis - Lenitiva - Lenk - Lenkiewitz, Utilia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første større Organisation, hvoraf senere det
socialdemokratiske Parti udvikledes, og
begyndte s. A. sine Studie- og Agitationsophold i
Vesteuropa; efter en treaarig Fængselstid og
Forvisningstid i Sibirien var han udenlands
1899—1917 med kortere Afbrydelser. Fra Decbr 1900
ledede han Tidsskriftet »Iskra« (Gnisten) og
udsendte ikke faa selvstændige Bøger og
Pjecer, der baade var velskrevne og bares af
økonomisk Kundskab og Kultur. Hans
Forfatter- og revolutionære Kendingsnavn blev L.;
det hemmelighedsfulde Skær, man ofte har
villet lægge over hans virkelige Navn og
Herkomst, har vistnok intet paa sig.
L. var ikke blot Hovedmanden ved
Organisationen af et russ. socialdemokratisk Parti, men
ogsaa ved dets Spaltning siden 1903 i et
moderatere Mindretal og et radikalere Flertal
(Bolsjeviker), der holdt Kongres i London. Med
streng Konsekvens gennemdrev han det reneste
marxistiske Synspunkt, iflg. hvilket enhver
parlamentarisk ell. national Orientering af
Underklassens Ledere kun støtter Kapitalismen, hvis
store Sammenbrud maa fremkaldes
umiddelbart ved en Revolution, der knuser Fjenden.
Ikke demokratisk Flertalspolitik, men
»Proletariatets Diktatur«, repræsenteret af et
handlekraftigt Faatal, er Midlet til at skabe
Fremtidens kommunistiske Verdenssamfund. Ingen
borgerlige Begreber som Religion,
Fædrelandsfølelse, Humanitet, Retfærdighed,
Ytringsfrihed, Loyalitet over for Modstandere o. s. v.
maa staa i Vejen for Sejren i den afgørende
Klassekamp. I Lys af denne retlinede
Fanatisme maa al hans senere Færd ses; hans
Hensynsløshed, Grumhed og Falskhed grunder lige
saa vel heri, som hans Viljekraft og Mod, hans
Uafhængighed af Nydelser og af personlig
Forfængelighed og Nag, hans overbevisende
Maalsikkerhed, der har været hans Styrke midt
iblandt saa mange, der lededes af taagede,
selvmodsigende Ideer ell. af Særinteresser. Hans
Væremaade skildres som behersket og smilende,
hans Held som Agitator og Diplomat vidner om
en Menneskekundskab, der dog aabenbart,
naar det gælder økonomiske og socialhistoriske
Spørgsmaal, hæmmes af hans urokkelige
Idetroskab.
Under Revolutionsrøret 1905 var L. i
Petrograd for om muligt at lede det i kommunistisk
Retning, og under den flg. russ.
Forfatningskamp holdt han den livligste hemmelige
Forbindelse vedlige mellem de hjemlige og de
landflygtige Partifæller. Bladet Pravda
(Sandhed) var fra nu af hans Organ i Petrograd.
Det var sikkert uden hans Vidende, at nogle
af hans nærmeste Medarbejdere betaltes af det
kejserlige Politi; dog var han næppe i Alm.
uklar over, at Reaktionen opmuntrede de
radikaleste Fornægtere af det parlamentariske
Forfatningsarbejde i Haab om at skade dette; men
ligesom under sin senere Forbindelse med den
tyske Propaganda stolede han paa, at Fordelen
i det lange Løb vilde blive hans. Da
Verdenskrigen udbrød, havde han opholdt sig længere
Tid i østerr. Galizien; siden var han mest i
Schweiz, hvorfra han virkede for
antipatriotiske Arbejderbevægelser i de stridende Stater.
De pacifistiske Resolutioner i Zimmerwald og
Kienthal var en Frugt heraf, men billigedes
ikke af ham; thi Fredsstiften ved Hjælp af
Underklassens Tryk paa Overklassen vilde kun
styrke det bestaaende Samfund, som Krigen
netop skulde undergrave. Navnlig saa han med
Forventning hen til sit eget Lands Nederlag.
Efter Kejserdømmets Fald rejste L. gennem
Tyskland med Støtte af Krigsledelsen; i Marts
1917 naaede han Petrograd, hvor han straks
tog fat paa Kampen mod det raadende
»socialrevolutionære« Parti. Efter en mislykket
Opstand i Juli holdt han sig en Tid skjult; men i
Novbr var hans Indflydelse i Hæren og i de
Raad (»Sovjet«) af Arbejdere, Soldater og
Bønder, hvis Centralforening i Hovedstaden
var bleven den egl. Magthaver, saa stor, at han
kunde styrte Regeringen. Siden den Tid har
han og en snæver Kreds af Fæller praktisk talt
været eneraadende i Rusland, og hans Historie
falder væsentlig sammen med dettes. Selv har
han sikkert uafbrudt været den ledende Vilje
fremfor alle og har samtidig stadig
gennem Skr og Tale været Kommunismens egl.
Ordfører, ikke mindst da det siden Efteraaret
1920 gjaldt at slaa til Lyd for en opportunistisk
Tilbagevenden til kapitalistiske
Samfundsformer. Lige saa klart og aabent som han
forkyndte denne, lige saa klart og aabent har han
ladet forstaa, at den slet ikke betød nogen
Modereren af hans Grundsyn: Maalet blev det
samme. — Sommeren og Efteraaret 1922
afskar Sygdom ham fra umiddelbar Deltagelse i
Styret, og skønt der senere meldtes om afgjort
Bedring, viste hans Sygdom sig stadig alvorlig.
P. L. M.
Lenis (lat., »mild«) bruges af nogle
Fonetikere om Sproglyd som b, d, g (i Modsætning
til fortis) for at betegne dem som dannede med
mindre stærkt Muskeltryk (ell. Lufttryk bag
Lukket) end ved p, t, k. Smlg. i øvrigt Media.
O. Jsp.
Lenitiva, mildnende, blødgørende
Lægemidler.
Lenk [læŋk], schweizisk Landsby (1865 Indb.)
og Kursted i Zweisimmenthal, Kanton Bern, 17
km NV. f. Bad Leuk, 1105 m o. H. Der findes
to kolde Svovlkilder, af hvilke navnlig den ene,
Balmquelle, er meget svovlholdig (0,637 Dele
Svovl i 10000 Dele); det er dog urigtigt, naar
det paastaas, at den er Europas mest
svovlholdige Mineralkilde; den overgaas i saa
Henseende f. Eks. af Acqui. Vandet benyttes til
Drikke- og Badekure; den indvendige Brug
kræver stor Forsigtighed. Ogsaa Indaandinger
anvendes. Badet søges særlig ved kroniske
Affektioner af de øvre Luftveje ogsaa ved
Hudsygdomme og Reumatisme. I Kurhuset
modtages ikke Patienter med Tuberkulose. Stedet
er ved høje Bjerge fuldstændig beskyttet mod
Vindene. Foruden Svovlkilderne findes en svagt
jernholdig Kilde.
(Lp. M.). E. F.
Lenkiewitz [lær?.kJ9vits], Utilia, f. van
Mander, dansk Skuespillerinde, f. 1711, d.
23. Septbr 1770 i Kbhvn. L., der tilhørte den
kendte Malerslægt, begyndte 1747 sin
Teaterbane paa v. Qvoten’s Skueplads i Store
Kongensgade, men sluttede sig det flg. Aar til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
