- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
658

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenngren, Anna Maria - Lennox - Lennox, William Pitt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har skabt hendes Udødelighed. Uagtet det var
hende selv magtpaaliggende at bevare sin
Anonymitet, blev det snart en kendt Sag, at
Forfatterinden til de vittige Epigrammer, de kvikke
Skæmtedigte, de aandrige Satirer og komiske
Skildringer i »Stockholmsposten«, som
rivaliserede med Kellgren’s og Leopold’s bedste
Arbejder, til de Idyller, som var prægede af
samme elskværdige Lune som den unge Franzén’s
samtidige Digte, og til de Selskabsviser, som
var beslægtede med Valerius’, Silfverstolpe’s og
Wallin’s Bordviser, ikke var nogen anden end
den ene Redaktørs Ægtefælle, om hvem man
havde troet, at hun havde »gemt sin Lyre
under sit Sybord«. Og saa bragte den gl. Digter
Gyllenborg paa Akademiets Højtidsdag 1797 en
versificeret Hyldest til »Nattergalen, som
forgæves søger at skjule sig i Buskadset«.

Af hendes ypperste Digte skal nævnes flg.
med idyllisk Toneklang: »Pojkarne«, »Källan«,
»Eklog«, »Häckburen«, »Slottet och Kojan«,
hvilket skildrer Lykken i Dalen i Modsætning
til Stormene paa Højderne, samt »Den glada
festen«, en venlig Idyl af megen Skønhed, som
skildrer Freden og Hyggen i en Præstegaard
paa Landet. Af satirisk Natur — dog altid med
elskværdigt Skælmeri i Smilet — er
»Grefvinnans besök«, »Fröken Juliana«, »Porträtterna«,
»Kalaset«, »Björndansen« o. fl. Rent komiske
er »Biografi«, »Min salig man«, »Min salig
hustru«, »Gubben Didrich«; af travesterende Art
er den af Weyer paavirkede »Kärleken och
därskapen«. Af hendes Læredigte skal nævnes
»Några råd till min kära dotter« (med
skæmtsom Biklang) og det mere alvorlige »Den
stackars tiggareflickan«; desuden en Mængde
kvikke Smaadigte. Varmt interesseret for Datidens
litterære Skandinavisme oversatte Fru L.
Franckenau’s »Den danske Sanggudinde« paa Svensk.
Efter 1800 skrev hun kun nogle faa Digte.
Hendes sidste Aar prægedes af Familiesorger og
Sygdom, Ulykker, som hun bar med
Taalmodighed og Sjælsstyrke, i alle Henseender »et
Mønster for sit Køn«.

Som Digter hører hun til 18. Aarh.’s ypperste
i Sverige og er vedblivende en af Sveriges mest
yndede; ved Siden af Bellmann den
populæreste af dets ældre Digtere. Hendes Digtning
udmærker sig ved Forstandsklarhed, Aandrighed
og jævn naturlig Følelse samt en ganske
original Fremstillingsevne. I en Paakaldelse af
Digterguden beder hun denne skænke hende
»Tonen for Hytte og Slot: Klarhed og
Sandhed« og har dermed angivet Fortjenesten ved
og tillige Begrænsningen af sin Digtning. Man
finder i hendes Poesi det gode Hjems og
Familielivets Bet. hævdet, dels indirekte ved skarpe
Satirer over Fladhed og Overfladiskhed, dels
umiddelbart ved idylliske Skildringer af
Lykken. Hendes poetiske Stil er aandrig,
usammensat, kunstløs og udmærker sig ved Evnen til i
faa, træffende Ord at stegne Figurer og
Situationer. Det korte, knappe; slaaende har gjort
mange af hendes Vers til, bevingede Ord.
(Litt.: K. Warburg, »A. M. L.« [Sthlm
1887]; Samme, »A. M. L. och den
dansk-norska Skämtdikten« i Tidsskriftet »Norden«
[Khvn 1887]).
(K. Wg.).

Lennox [’£enəks], eng. Slægt, hvis Stamfader,
Charles L. (1672—1723), en Søn af Karl II
og Louise de Keroualles, 1675 blev udnævnt til
Hertug af Richmond og L. Hans Sønnesøn,
Charles L. (1735—1806), udmærkede sig i
den preuss. Syvaarskrig, var 1765 overordentlig
Gesandt i Paris og blev Aaret efter
Statssekretær i Ministeriet Rockingham. Da Chatham kom
til Roret, gik han af, men deltog i de flg. Aar
med Iver i det politiske Liv, hvor han var paa
den frisindede Side. Han var en Modstander af
Englands Optræden over for de amerik.
Kolonier, talte for et godt Forhold mellem England
og Irland, ønskede en økonomisk Reform af
Civillisten og foreslog en meget frisindet
Parlamentsreform. 1782 blev han Medlem af
Rockingham’s 2. Ministerium, men følte sig efter
dennes Død tilsidesat af sit Parti og trak sig for
en kort Tid tilbage, indtil han gik ind i Pitt’s
Ministerium, som han blev en god Støtte for
i Kampen mod Oppositionen. Fra da af
udviklede han sig hurtig i konservativ Retning og
blev snart en Modstander af alle Reformer. Da
han ikke efterlod sig ægte Børn, blev hans
Brodersøn, Charles L. (1764—1819), hans
Arving. Han var Militær, blev General 1814 og
døde som Guvernør over Britisk Nordamerika.
Da han havde været gift med Charlotte
Gordon, antog deres ældste Søn, Charles L.
(1791—1860), 1836, da den sidste Hertug af
Gordon døde, Tilnavnet Gordon og kaldte sig
Gordon-L. Han begyndte sin Løbebane som
Militær og var 1810—14 Adjutant hos
Wellington i Spanien. Siden blev han Politiker og
hørte som saadan til Ultra-Torierne. Han var en
ivrig Modstander af Katolikkernes
Emancipation og optraadte som en af Lederne af
Modstanden mod Robert Peel’s Kornlov og mod
Frihandel i det hele taget. 1830—34 var han
Generalpostmester. Hans ældste Søn,
Charles Henry Gordon-L. (1818—1903), 6.
Hertug af Richmond og L., var ligeledes en
Tid Wellington’s Adjutant og var kendt som
konservativ Politiker. Han var Medlem af de
fleste af de konservative Ministerier 1841—86,
sidste Gang af Ministeriet Salisbury 1885—86,
men har ikke tiltrukket sig særlig
Opmærksomhed. Hans yngre Broder, Henry Charles
George Gordon-L.
(1821—86), har ligeledes
gjort sig bekendt som konservativ Politiker.
1852 og 1858—59 var han Skatkammerlord,
1866—68 Sekretær i Admiralitetet og 1874—76
Minister for offentlige Arbejder. Slægtens nuv.
Hoved er Charles Henry Gordon-L., f.
1845.
C. S. C.

Lennox [’£enəks], William Pitt, eng.
Forf. (1799—1881), var en yngre Søn af
Hertugen af Richmond, W. Pitt’s Gudsøn og Ch.
Fox’ Fætter. Han var opr. Officer, en Tid lang
knyttet til Wellington’s Stab, men solgte 1829
sit Kaptajnpatent for at hengive sig til
Selskabslivet, Hestevæddeløb o. l. Foruden en Del
Romaner har han udg. fl. Skr, fremstillende
Minderne om hans Bekendtskab med Datidens
fremragende Mænd, saaledes Fifty years
biographical reminiscences
(2 Bd, 1863) og My
recollections
(2 Bd, 1874), endvidere adskillige om
Sport og lgn. Emner: Merrie England, its sport

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free