Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lensvæsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Forbillede i rom. Fæsteforhold,
Troskabsforholdet mellem Herre og Mand peger tilbage
paa den oldgermanske Hird (s. d.); men først
«aar begge Dele glider sammen, fremtræder L.
ell. Feudalsystemet, og dette skete ikke før i
Karolingerliden. Allerede under Merovingerne
var største Delen af Jorden i Frankerriget
kommet i Hænderne paa store Godsejere, under
hvem der stod talrige Fæstebønder og Trælle,
og disse Godsejere (seniores), gejstlige og
verdslige, havde ved Immunitetsprivilegier opnaaet
en høj Grad af Uafhængighed af Kongen og
hans Embedsmænd. Seniorerne var krigerske
og omgav sig med krigerske Følgesvende
(vassi); mange smaa Frimænd gav sig ind under
Godsherren (»rekommanderede« sig til ham)
og ydede ham Krigstjeneste; til Gengæld nød
de Underhold i Herrens Gaard ell. fik af ham
en Fæstegaard som beneficium. Hvad der her
var udviklet paa Privatlivets Omraade,
overførtes nu under Karolingerne til Statslivet. Af
deres store Familiegods uddelte de Beneficier
til Stormændene, som de saaledes knyttede til
sig, og som svor dem Troskabsed (hominium);
Kommendationsforholdet bredte sig derved til
de højeste Kredse, og Grever og Bisper
kommenderede sig til Kongen. Med hvad der først
syntes at tjene Kongemagten til Styrkelse, viste
sig snart at føre til det modsatte;
Storvasallerne tilegnede sig alle Højhedsrettigheder i deres
Len, Embederne gik faktisk i Arv, og til
Storvasallerne kommenderede atter Landskabets
Seniorer sig, medens det umiddelbare Forhold
til Kongen hørte op, og den lille Selvejendom
forsvandt. Efterhaanden blev Lenenes
Arvelighed fuldstændig anerkendt, Udtrykket
beneficium afløstes nu af Ordet feudum, og Lens-
ell. Feudalsystemet er færdigt.
Dette Punkt naas i Frankerrigerne i den
senere Karolingertid, og det frankiske L. bredte
sig efterhaanden ogsaa til Nabolandene, i hvilke
det saa meget lettere kunde vinde Indgang,
som det rundt om traf lgn. sociale Forhold,
en ufri Bondestand og en krigersk Overklasse.
Mest Bet. fik det, at Normannerne 1066
overførte Lenssyslemet til England, hvor der
allerede i den angelsachsiske Tid er Tilløb
dertil; den kraftige Vilhelm Erobreren fik dog sat
igennem, at enhver Lensmand aflagde direkte
Ed til Kongen; de store sammenhængende
Landstrækninger, som paa Fastlandet udgjorde
Fyrstelenene, kendtes heller ikke i England, og
Kronembedsmændene blev her aldrig til
Lensmænd. Her virkede Systemet da snarest til
Gavn for Kronens Magt.
Paa Fastlandet derimod førte L. til en stor
Opløsning af Statsmyndigheden, som især
naaede vidt i Frankrig under de ældre
Capetinger. Efter den feudale Teori var det Kongen,
der ejede alt Land i Riget, men i Virkeligheden
var alt, bortset fra en stærkt begrænset
Domæne, udstykket i Len. Umiddelbart under
Kongen stod Hertuger og Grever; disse havde
under sig Baronier og Borglen (chatellenies), der
atter uddeltes i Ridder- ell. Væbnerlen.
Lensmanden aflagde Troskabsed (hominium) til sin
Lensherre (suzerain) og var pligtig til at
yde ham Krigstjeneste, til at møde ved hans
Hof og medvirke ved hans Domstol; men disse
Pligter opfyldtes daarligere, jo højere man kom
op ad Systemets Trinstige, og Kongens Magt
uden for hans egen Domæne var næsten helt
nominel. I Frankrig lykkedes det dog Kongerne,
ved en gennem Aarh. fortsat Kamp, at
genvinde deres Rige paa ny; Len for Len inddroges
under Kronen, og inden Udgangen af
Middelalderen var Frankrig en Enhedsstat under en
kraftig Kongemagt. I Italien derimod
bidrog L. til den Udvikling, hvorved Landets
Enhed helt forsvandt. I Tyskland, hvor L.
kom noget senere til Vækst end længere V. paa,
svingede Kampen mellem Krone og Lensmænd
længe frem og tilbage, men vendte sig til sidst
til Kronens Skade; Lensmændenes
Selvstændighed voksede, ny Lag af kgl. Tjenestemænd
(Minislerialerne) gik over i Lensmændenes
Rækker, og Tyskland opløstes i Territorier.
Slutstenen paa denne Udvikling var det tyske
Kejserdømmes Ophævelse i Napoleons-Tiden;
medens de større Fyrstendømmer
»allodificeredes«, idet deres Indehavere erklæredes for
suveræne Fyrster, blev talløse mindre Len
inddragne under de større Stater
(»mediatiserede«).
Medens det fyrstelige L. allerede havde
mistet sin Bet. inden den nyere Tid, bortset da
fra Tyskland, spillede L. paa Privatlivets
Omraade en Rolle endnu meget senere. I England
ophævedes Lensbyrderne under Revolutionen
fra 1649 af, men endnu opfattes den meste
Jordejendom i England ved en jur. Fiktion som
Lensjord (feudal tenure). I Frankrig gjorde den
store Revolution Ende paa de feudale
Rettigheder; i Tyskland holdt L. sig derimod ind i
19. Aarh., men efterhaanden er det ogsaa
forsvundet her, Lenene gaaede over til fri
Ejendom, Lensherlighederne blevne afløste og
Oprettelsen af ny Len forbudt.
Lenssystemet, saaledes som det staar i sin
Blomstring paa Korstogstiden, svarer til
Tidsalderens hele krigerske Kultur. Magten ligger
hos en Overklasse, der helliger sig til Krig; den
er faatallig, men dette opvejes af dens
Vaabendygtighed; den kæmper i fuld Rustning og til
Hest, og den forsvarer sig paa sine faste
Stenborge. Under den staar en afhængig
agerdyrkende Befolkning, der skaffer Overklassen
Midler til at leve for, men til Gengæld forsvares
af den. Hvert Storgods danner socialt og
økonomisk et Hele for sig, men der findes lidet af
de Interesser, der knytter større
Landstrækninger sammen. Statsbaandet er derfor svagt,
Nationalfølelsen ringe; kun det ideale
Troskabsbaand knytter Lensmændene til Lensherren.
Hos Overklassen udvikler der sig mange ædle
Følelser, som præger sig i den store
Ridderdigtning og i Korstogene, men Virkeligheden
er vidt forsk. fra de romantiske Idealer, fuld
af indbyrdes Strid, af megen Undertrykkelse
af de Svage. — I Tidens Løb undergraves L.
Med Opblomstring af Handel og Industri
fremtræder de fredelige Interesser,
Statsmyndighederne beskytter disse og vinder derved frem
i Magt; selve Lensadelen bliver mindre
krigersk, og Lensmændene frikøber sig ofte ved
Pengeydelser fra deres Krigspligt, men mister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
