Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leon, Luis Ponce de - Léon, Ricardo - Léonard, Agathon - Léonard, Hubert - Leonard-Kobling - Leonardo da Vinci - Leonardo fra Pisa - Leona Vicario - Leoncavallo, Ruggiero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa Lyset i Valencia 1761, ved Mayáns y Siscar.
Af hans samlede Værker besørgede Pater A.
Merino en Udg. i 6 Bd (Madrid 1804—16); den
er at foretrække for den, der findes i 37. Bd
af Biblioteca de autores españoles. (Litt.: A.
Arango y Escandón, L. de L., ensayo
histórico [Meksiko 1866]; Reusch, »L. de L.
u. die spanische Inquisition« [Bonn 1873]; F.
de Onis, Sobre la trasmisión de la obra
literaria de Fr. L. de L. i Revista de Filologia
Española [1915], S. 217—257; J.
Fitzmaurice-Kelly, Fray L. de L., a biographical
fragment [Oxford 1921]).
E. G.
Léon [læ’ån], Ricardo, sp. Forfatter, f. i
Malaga 1877. Hans Livsstilling er
Bankembedsmand, og 1912 indvalgtes han i det sp.
Akademi. L. har udg. Digtsamlinger, men er
væsentlig kendt som en frugtbar og meget læst
Romanforfatter. Hans udpræget konservative,
nationale og kat. Sindelag gør sig stadig
gældende i hans Produktion, og hans svulmende,
billedrige Sprog minder om 17. Aarh.’s
Klassikere i hans Fædrelands Litt. Han slog først
igennemi med Romanen Casta de hidalgos
(1909), der senere fulgtes af en lang Række
større Prosafortællinger. Under Verdenskrigen
1914—18 besøgte han de krigsførende Lande og
har meddelt sine Indtryk af disse Rejser i
Europa trágica, I—II (1918—19). En samlet
Udg. af hans Obras udkom 1916 (8 Bd).
E. G.
Léonard [leå’na.r], Agathon, fr.
Billedhugger, f. 1841 i Lille og Elev af det
derværende Akademi. Han har udført »Barn med
Bacchus« (1869), »Før Fægtningen« (1875),
Busterne »Ophelia« og »Faust’s Vision«
(Marmoreksemplarer fra 1885 og 1886 i Ny
Carlsberg Glyptotek), »Danserinde«, Portrætbuster
m. v., ogsaa kunstindustrielle Arbejder, bl. a.
for Sèvres-Fabrikken (et Surtout de table med
yndefuldt drapperede Kvindeskikkelser i
Biscuit, m. v.).
A. Hk.
Léonard [leå’na.r], Hubert, belg.
Violinvirtuos og Lærer, f. 7. Apr. 1819 i Bellaire
(Liège), d. 6. Maj 1890 i Paris. L. gennemgik
Konservatoriet i Paris og var ansat ved forsk.
Teatre indtil 1844, hvorefter han foretog en
Række Koncertrejser, der bl. a. førte ham til
Leipzig, hvor Mendelssohn tog sig varmt af
ham. 1847 og 1850 optraadte han paa det kgl.
Teater i Kbhvn, sidste Gang sammen med sin
Hustru, Sangerinden Antonia de Mendi
(1831—1914), en Nièce af Manuel Garcia. 1848
blev han ansat som Lærer ved Konservatoriet
i Bryssel, i hvilken Stilling han med stor
Dygtighed fortsatte Traditionerne fra den belgiske
Skoles Glansperiode. 1866 gik L. til Paris, hvor
han nød stort Ry som Lærer og uddannede fl.
senere berømte Elever (Viardot, Dengremont,
Marsick). Adskillige Kompositioner for Violin,
Koncerter, Studieværker, Fantasier, Duos o.
s. v. foreligger fra hans Haand.
S. L.
Leonard-Kobling [le.onart-] (elektr.). Ved
Valseværker, Hejseanlæg, større
Værktøjsmaskiner o. l., hvor man har Brug for stor
Hastighedsregulering, undertiden kombineret med
Skiftning af Omdrejningsretningen, kan dette
ved alm. elektr. Motorer i Alm. kun opnaas
ved Regulering med Modstande i Motorernes
Ankerkreds, hvilket giver Anledning til Tab.
L.-K. giver i saadanne Tilfælde en finere og
mere økonomisk Regulering. I sin simpleste
Form virker Systemet saaledes:
Værktøjsmaskinen drives af en Jævnstrømsmotor, hvis
Magnetsystem er konstant magnetiseret, og hvis Anker
faar sin Spænding fra en særlig Dynamo, hvis
Spænding ved Feltregulering paa Dynamoen
kan reguleres inden for de Grænser, der er
nødvendige til det foreliggende Formaal. Denne
Dynamo drives enten af en Kraftmaskine ell.
af en anden elektr. Motor, der faar Strøm fra
det forhaandenværende Net. Selv om der ved
denne Anordning bruges 3 Maskiner i St f. 1,
vil dog Systemet, hvor det drejer sig om store
Hastighedsreguleringer i fine Trin, absolut være
fordelagtigt. Hvis man indretter Dynamoen
saaledes, at dens Spænding kan vendes, altsaa
reguleres kontinuerligt fra et positivt til et
negativt Maksimum igennem 0, vil Drivmotoren
paa Arbejdsmaskinen kunne reguleres fra fuld
Fart i een Retning ned igennem Stilstand
til fuld Fart i den modsatte Retning.
R. J. J.
Leonardo da Vinci [-’vint∫i], se Vinci,
L. da.
Leonardo fra Pisa (ell. Leon Fibonacci
5. Søn af Bonaccio), Matematiker, f. 1180, d.
c. 1250. Mellem Middelalderens Matematikere,
hvis væsentligste Arbejde var at udbrede
Kendskab til tidligere Tiders Resultater, maa L.
vistnok regnes for den betydeligste. Paa sine
Rejser til Ægypten, Syrien, Grækenland,
Sicilien og Provence gjorde han sig bekendt med
Regnekunsten og Matematikken, saaledes som
disse Fag dengang forelaa i Overs. fra Arabisk
af enkelte algebraiske Lærebøger samt af
Euklid’s Elementer og Ptolemaios’ Almagest. Hvad
han havde tilegnet sig, fremstillede han i to
Skr: Liber abaci og Practica geometrica. Den
første Titel maa han have valgt, fordi han
opr. var oplært i Brugen af abacus,
Regnebrættet, hvor man ved Opskrivning af et Tal
angav de forsk. Cifres decimale Orden ved at
skrive dem i bestemte lodrette Inddelinger paa
Brættet; i Virkeligheden bruger han helt
igennem Positionssystemet, som han havde lært af
Araberne. Liber abaci, der blev trykt første
Gang 1857 ved Fyrst Boncompagni’s
Foranstaltning, behandler bestemte og ubestemte
Ligninger af første og anden Grad, Differens-
og Kvotientrækker, Kvadrat- og
Kubikrodsuddragning, Rentesregning; Practica geometrica
indeholder bl. a. Uddrag af Euklid’s
stereometriske Bøger. Sætningerne ledsages helt
igennem af Beviser, hvad i de Tider ikke var
alm., samt af en Mængde Anvendelser.
Selvstændig Produktionsevne har L. især lagt for
Dagen ved Besvarelsen af nogle Opgaver
vedrørende Ligningers Løsning, som i Kejser
Frederik II’s Nærværelse stilledes ham af
Kejserens Filosof Magister Johannes af Palermo.
Chr. C.
Leona Vicario [le’åna-], se Saltillo.
Leoncavallo, Ruggiero, ital.
Komponist (1858—1919), studerede i Milano og opholdt
sig en Tid lang i Paris, hvor hans Opera Songe
d’une nuit d’été blev opført (dog kun i
Privatkredse, 1889). Det Værk. der skabte L.’s Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
