- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leopold, Svend Valdemar - Leopold II's Sø - Leopoldina - Leopoldshall - Leopolds-Orden - Leopold-Sø - Leopoldville - Leosthenes - Leotia - Leotychidas - Léouzon-Leduc, Louis Antoine - Léoville - Lepadidæ - Lepage, J. B.- - Le Page Renouf, Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Leopold, Svend Valdemar, dansk
Forf., f. 23. Aug. 1874 i Hjørring, blev Student
1893, og udsendte 4 Aar efter (1897) den hist.
Roman »Prinsesse Charlotte«, der med Grund
vakte betydelig Opsigt og afgjort ogsaa maa
regnes blandt L.’s bedste Arbejder;
navnlig var Tidsmilieuet udmærket optrukket. Den
samme Evne til at gribe om de gl. Dages
Stemning dokumenterede L. i Novellesamlingen
»Hyggelige Tider« (1898); mindre sikker er den
i L.’s to andre historiske Romaner »Enevold
Brandt« (1902) og »Prins af Danmark« (1905),
samt i Skuespillet fra Frihedsaarene »Pro
Patria« (1904, opført paa Dagmarteatret), hvor en
alt for stærk Satire svækkede
Helhedsvirkningen og Stemningen. Denne satiriske Trang synes
at være en Hovedingrediens i L.’s senere
Forfatterskab (»Goethes Kat«, »Vore
Oldenborgere«, »Det blaa Monarki«, »Vort Bourgeoisi«,
»Lavrbær og Roser«, en dramatiseret Skildring
af Grevinde Danner: »Hos Grevinden«, en
Samling Eventyr og Fantasier: »Professor
Filurius«, Romanen »Den vingede Hest« og to
Samlinger med udpræget litterær Satire:
»Omkring Parnasset« og »Tres Talenter« m. fl.),
men dens Udslag er ofte noget forceret og saa
kunstig tilspidset, at den tilsigtede Virkning nu
og da forspildes. L. har endelig skrevet et Par
Nutidsromaner »Den store Eros« (1902) og
»Fyrstinde Hardenberg« (1916), den sidste en
noget nær gaaende »Nøgleroman« med
Kjøbenhavner-Milieu som Baggrund. »Min Ungdoms
Bog« (1907) viste en større Inderlighed end
L.’s tidligere Arbejder. 1922 begyndte L. en
Romancyklus om Ludv. Holberg. Fl. af L.’s
Bøger er overs. til Tysk og Hollandsk. Selv har L.
rejst meget og navnlig opholdt sig i længere
Tid i Dresden og Weimar.
J. Cl.

Leopold II’s Sø, Indsø i belg. Kongo, er
c. 110 km lang, 30—40 km bred, og har
gennem Mfini Afløb til Kongoflodens Biflod Kassai.
Da Bredderne er lave og flade, er Arealet
meget vekslende med Aarstiderne (c. 8000 km2).
L. opdagedes 1882 af Stanley. Fra 1895 er L.
ogsaa Navnet paa et Administrationsdistrikt i
Kongokolonien.
C. A.

Leopoldina, 1) tysk-schweizisk Koloni i
Staten Bahia, Brasilien, ved Bane forbunden dels
med Havnebyen Caravelhas (50 km), dels med
Santa Clara i det indre. Producerer Kaffe,
Tobak, Bomuld, Sukkerrør etc. 2) tysk-schweiz.
Koloni i Staten Espirito-Santo, Brasilien, 50 km
V. f. Victoria. C. 8000 Indb. Hovedproduktion
Kaffe.
N. H. J.

Leopoldshall [’le.opåltshal], Flække i tysk
Fristat Anhalt i Kredsen Bernburg, beliggende
mod SØ. i Nærheden af Stassfurth paa
Grænsen af Preussen, 8000 Indb., store Stensaltlejer
(1100 Arbejdere), kem. Fabrikker og
Fabrikation af Tagpap.
N. H. J.

Leopolds-Orden, belg. Orden, stiftet 1832
af Kong Leopold. Hvidt emailleret Kors i
dobbelt Guldindfatning, hvis Arme er forbundne
med en Krans af Ege- og Laurbærløv; fortil et
Midtskjold, hvorpaa LL og RR (Leopoldus Rex);
paa Bagsiden ses det belg. Vaaben med
Devisen L’union fait la force. 5 Klasser.

Leopold-Sø, se Rikvasøen.

Leopoldville [leåpål’dvil], Station i
Kongo-Staten, ligger ved Sydenden af Stanley Pool
paa et Højdedrag mellem denne Sø og det
første af Livingstone-Faldene. Dens Havneplads
og Værft er Kinschassa. Ved L. begynder
Dampskibsfarten paa Øvre-Kongo og Kassai, og
her ender Kongo-Banen, der fører uden om
Livingstone-Faldene. Lige over for L. ligger
den fr. Station Brazzaville. L. er en vigtig
Militærstation og Sædet for de administrative
Myndigheder i et af Kongostatens Distrikter.
C. A.

Leosthenes [gr. -’stene.s] athenisk
Hærfører, tjente en Tid under Alexander og førte
senere Athenerne i den lamiske Krig (s. d.),
hvordan faldt.
H. H. R.

Leotia, se Slimhat.

Leotychidas [gr. -’kide.s] (Leotychides),
Søn af Menares, spartansk Konge, kom paa
Tronen kort før 490, idet han fortrængte sin
Slægtning Demaratos. Straks efter sin
Tronbestigelse deltog han i sin Medkonge Kleomenes’
Tog til Ægina. Under Krigen med Persien
kommanderede han den gr. Flaade i Aaret 470 og
vandt Sejren ved Mykale. Omtr. 479 blev han
styrtet af Eforerne, beskyldt for at have taget
imod Bestikkelse af Thessalerne, som han førte
Krig med. — En anden L., Søn af Kong Agis
II, opnaaede ved Faderens Død (397) ikke at
blive Konge, da det blev paastaaet, at ikke
Agis, men Alkibiades var hans virkelige Fader,
og Tronen tilfaldt hans Farbroder Agesilaos.
H. H. R.

Léouzon-Leduc [leu’zå-l.’dyk], Louis
Antoine
, fr. Forf. (1815—89), rejste meget i
Norden og studerede de nordiske Landes
Litteratur og Historie, hvilke Studier han har
nedlagt i Histoire litteraire du Nord (1850),
Gustave III, roi de Suède (1860), Le conflit
danoallemand
(1864) og Poèmes nationaux de Suède
(1867). Om Finland har han skrevet et stort
Værk, ligesom han har oversat det finske
Heltedigt Kalevala. Desuden har han udgivet
Voltaire et la police (1867).
S. Ms.

Léoville [leå’vil], fine, røde Bordeaux-Vine,
hørende til 1. og 2. Klasse; hertil hører den
lette, buketrige Château L., L.-Lascases,
L.-Poyféré o. a.
K. M.

Lepadidæ, se Rankefødder.

Lepage [lö’pa.з], J. B.-, se
Bastien-Lepage.

Le Page Renoufi-’peidз-re’nuf], Peter,
Sir, eng. Ægyptolog, f. paa Guernsey 23. Aug.
1822, d. i Lond. 14. Oktbr 1897, studerede
Teologi i Oxford, men da han, paavirket af sin
Ven, den senere Kardinal Newman, gik over
til Katolicismen, gav han sig til at studere
østerlandske Sprog og senere ogsaa Ægyptisk.
Efter 9 Aars Udenlandsrejser (1846—55) blev
han Prof. i Historie, siden tillige i østerlandske
Sprog ved det ny kat. Universitet i Dublin. 1864
kaldte Dronningen ham til Overskoleinspektør
og 1886 til Direktør (Keeper) for de ægyptiske
og østerlandske Samlinger i British Museum;
1892 tog han Afsked, 1896 blev han af
Dronningen udnævnt til Knight (Ridder). Han har
ved sine indholdsrige Afhandlinger, der især
er af grammatisk Indhold, bragt Ægyptologien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free