Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 688 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Le Page Renouf, Peter - Le Palais - Lepanto - Lepanto-Bugten - Lepargylsyre - Lepaute, Nicole Reine - Lepautre, Jean - Lepel - Lepelletier de Saint-Fargeau, Louis Michel - Leperditia - Lepère, Louis Auguste - Lepidin - Lepidinblaat - Lepidium - Lepidodendron ell. Skæltræ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et væsentligt Skridt fremad og leveret
skarpsindige Kritikker af de fleste ægyptologiske
Værker foruden mange andre videnskabelige
Arbejder. 1887 blev han Præsident for Society of
Biblical Archæology, i hvis Skr han hvert Aar
udgav mange fortræffelige Afhandlinger, bl. a.
en paa grundige sammenlignende Undersøgelser
bygget Oversættelse af »De dødes Bog«
(ufuldendt). Han skrev bl. a.: On Negative Particles
(1862), Elementary Grammar of the Egyptian
Language (1875, 3. Udg. 1893), Religion of
Ancient Egypt (1880 [Hibbert Lectures i Oxford];
overs. paa Svensk af K. Piehl). For Museet
udgav han det af Birch udarbejdede Pragtværk:
Coffin of Amamu og Pragtværket: Papyrus of
Ani. (Litt.: W. H. Rylands, Biographical
Record of Sir P. Le Page Renouf i Proceedings
of Soc. of Bibi Archæology XIX [1897]).
V. S.

Le Palais [l_ö-pa’læ], Havneby paa den
nordøstlige Side af Øen Belle Ile ved Frankrigs
Vestkyst. 5000 Indb.
N. H. J.

Lepanto, officielt Naupaktos, ofte kaldet
Epaktos, en lille By paa Sydsiden af det
gr. Landskab Livadien, Nomos Akarnania og
Ætolia, ligger paa Nordsiden af den
Korinthiske Bugt (der ogsaa undertiden kaldes
L.-Bugten) 8 km NØ. f. det smalleste Sted,
(1920) 4000 Indb. Den har Rester af gl.
Fæstningsværker paa de omliggende Høje. L. er
bekendt for det store Søslag 7. Oktbr 1571, hvor
den sp. Flaade under Don Juan d’Austria
besejrede Tyrkerne og derved knuste disses
Overmagt paa Søen. Slaget stod ved de
kurtsolariske Øer, men benævnes alm. efter L., som
var den tyrk. Flaadestation.
C. A.

Lepanto-Bugten, se Korinthiske
Havbugt.

Lepargylsyre, se Azelaïnsyre.

Lepaute [l_ö’po.t], Nicole Reine, født
Étable de la Brière (1723—88), fra 1748
gift med Urmager J. A. L. (1709—89), har
beregnet forsk. Tabeller for sin Mands Arbejde:
Traité de l’horlogerie (1755), hjalp Lalande
med Beregninger til hans Éphémérides des
mouvements célestes og til Connaissancce des
temps, men har vundet sit største Ry ved sine
Beregninger over Halley’s Komet.
J. Fr. S.

Lepautre [l_ö’po.tr_ö] (Le Paultre, Le
Pôtre), Jean, fr. Kobberstikker og Modelør
(1617—82), virkede i Paris og blev 1677
Akademimedlem. Han har udført c. halvandet
Tusinde Blade, hvoraf nogle med figurlige
Fremstillinger, men den ganske overvejende, og
interessanteste, Andel Ornamentstik og
arkitektoniske Fortegninger o. l., af stor
kulturhistorisk Interesse; de giver saaledes et udmærket
Indblik i Ludvig XIV’s Stil; adskilligt heraf er
samlet i større Suiter: Livre des miroirs etc.,
Feuillages et autres ornements, Vases et
bordures de miroirs, Escussons. Museet i Rennes
ejer fl. af hans Tegninger.
A. Hk.

Lepel [’ljep_ilj], By i det vestlige Rusland,
Guv. Vitebsk, ligger ved Søen af s. N. og ved
Ulla (til Düna), der danner et Led i Beresinas
Kanalsystem. 6000 Indb., bekendt som dygtige
Flodskippere.
N. H. J.

Lepelletier de Saint-Fargeau
[l_öpæl’t_iet-sæ-far’зo], Louis Michel, fr. Politiker
(1760—93). 1789 blev han Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han først stillede sig paa
konservativ Side, men efter et Par Maaneders
Forløb gik over til det yderste Venstre. 21. Juni
1790 blev han Præsident i Forsamlingen. Siden
valgtes han 1792 til Konventet, hvor han stemte
for Kongens Henrettelse. Dagen før denne fandt
Sted, dræbtes han imidlertid ved et Attentat
af en tidligere kgl. Livgardist. Begivenheden
vakte den største Opsigt og skildredes af David
i hans berømte Maleri: La Mort de Lepelletier
de Saint-Fargeau. Hans politiske Taler og
Betænkninger er offentliggjorte i Le Plan
d’éducation publique (Bryssel 1826).
P. M.

Leperditia, en uddød Slægt af Ostrakoder,
med indtil 22 mm lange, glatte Skaller, som
undertiden findes i stor Mængde i ordoviciske og
gothlandiske Aflejringer. L. uddøde i
Stenkulsperioden.
J. P. R.

Lepère [l_ö’pæ.r], Louis Auguste, fr.
Maler, Raderer og Træskærer, f. 30. Novbr
1849 i Paris, d. 1918. Han var Elev (i
Træskærerkunst) af B. Smeeton, England, og Søn af
Maleren og Billedhuggeren Alfred Edouard L. L.
debuterede paa Salonen 1870. Som Maler (i
Olie ell. Vandfarve) udførte han især
Landskaber: »Erindring fra Chatenay«,
»Grainval-Dalen«, »Vej i Jouy« (1881) m. m.; paa den fr.
Udstilling 1914 i Kbhvn saas bl. a. »Regnbuen«,
Størst Ry har han vundet som Tegner,
Raderer og Træskærer. I sin Udvikling staar han i
Gæld til Stemningsmaleriet og Impressionismen.
Hans Tegninger er udmærkede, hans
Raderinger (»Ved Seine«, »Æbletorvet«, »Vadskeri«
etc.), udførte med blandet Teknik, giver i høj
Grad karakteristiske Skildringer af Paris-Livet,
men Træsnittene betegner dog Højdepunktet i
hans Produktion. Han har arbejdet for Le
Monde, Le Magasin Pittoresque, L’Art m. m.
og har med stor Virtuositet gengivet Malerier
af en Mængde bekendte Kunstnere, men ogsaa
udført ypperlige Originaltræsnit, der i Virkning
næsten kan tage det op med Raderinger,
saaledes Billeder fra Paris’ Folkeliv: »Ankomst til
Teateret«, »Den druknede«, »Kvindelig Model«
etc. (Litt.: Lotz-Brisonneau, A. L.,
catalogue descriptif de son œuvre gravé
[Paris 1905]).
A. Hk.

Lepidin, se Metylkinolin.

Lepidinblaat, d. s. s. Kinolinblaat
ell. Cyanin.

Lepidium, se Karse.

Lepidodendron ell. Skæltræ er en
uddød Planteslægt, der stod den nulevende
Selaginella nærmest. Det var Træer, ofte af en
betydelig Højde, med rank Stamme, i Toppen
gentagne Gange gaffelgrenet; Stammen var tæt
besat med de blivende, rombiske Bladar, der
var ordnede i skraa Rækker. Bladarrenes
Udseende var forsk. hos de forsk. Arter, men
ogsaa den nuv. Bevaringstilstand spiller en Rolle
i saa Henseende; ofte er nemlig hele Hudvævet
forsvundet, og undertiden finder man kun
Stenkærner, der viser et Aftryk af Hudvævets
Inderside; saadanne Stenkærner regnedes
tidligere til en egen Slægt, Knorria. Bladene er
linieformede; Spore husstandene,
Lepidostrobus, aksformede, ende- ell. sidestillede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>