- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leptis - Leptocardii - Leptocefaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig al Umage for at holde den nede. Romerne
begunstigede den, og under deres
Herredømme voksede den yderligere. Kejser Septimius
Severus var født der. Senere forfaldt den, og
Saracenerne gjorde det helt af med den. Dog
findes endnu betydelige Ruiner tilbage. — Det
andet L. (L. minor, nu Lemta) laa i
Landskabet Byzacium N. f. den lille Syrte mellem
Hadrumetum og Thapsus. Ogsaa denne By var
anlagt af Fønikere og afhængig af
Karthagerne, senere af Romerne. Kun faa Rester er
tilbage.
H. H. R.

Leptocardii, se Lancetfisk.

Leptocefaler (Leptocephalidæ, af λεπτός,
fint, og κεφἄλή), Hoved) er smaa,
baanddannede (sammentrykte) Fisk med et lille Hoved
(deraf Navnet L.). I levende Live er de klare
som Glas; kun de
mørke Øjne med den
sølvblanke
Regnbuehinde og Kroppens
rækkestillede
Pigmentpletter gør dem
synlige i Vandet. I
Spiritus antager de
en hvid eller gullig
Farve og ligner
flygtig set en Bændelorm.
Langs Legemets
Sider er der et stort
Antal parallelle
Siksakstriber; de store
Sidemuskler er
nemlig, som sædvanlig
hos Fiskene, ved
bindevævsagtige Tværskillevægge delte i et
Antal vinkelbøjede
Afsnit. De uparrede
Finner danner en
sammenhængende
Bræmme, med mere
ell mindre tydelige
Spor til Straaler.
Brystfinner kan være
til Stede ell. mangle;
Bugfinner savnes
altid. Munden er væbnet
med forholdsvis store,
spidse og fremad rettede Tænder. Skelettet
bestaar af Brusk ell. viser blot hist og her
Antydning til en Forbening; Rygstrengen (chorda
dorsalis
) er udelt ell. med ringformede Afsnit,
og fortil fortsætter den sig dybt ind i
Hovedskallens Grunddel. Der ses intet til
Svømmeblære ell. Kønsorganer, og Blodet er
sædvanlig uden Farve. L. træffes hyppig og i stor
Mængde paa det aabne Hav, især i Troperne;
om Dagen søger de vistnok ned i dybere
Vandlag, thi kun om Natten faar man dem i
Overfladenettet. Andre L. træffes i Nærheden af
Kysten ell. holder til ved Bunden, paa flere
Hundrede m’s Dybde. L. kan blive 25 cm
lange, men er sædvanlig meget mindre. Indtil 1860
ansaas L. for en særegen Familie. Siden den
Tid har fl. Forskere hævdet, at L. er
Ungdomsstadier af andre Fisk, idet de henviste til
Skelettets ufuldkomne Udvikling, Manglen af
Kønsorganer o. s. v. Amerikaneren Gill var
den første, der (af anatomiske Forhold) drog
den Slutning, at L. er Unger af Aalefisk; han
mente endog at kunne paavise, at een Art
(Leptocephalus Morrisii) ved Overgange er
forbundet med Havaalen (Conger vulgaris). Den
fremragende Fiskekender, Englænderen Alb.
Günther
, sluttede sig til denne Anskuelse,
men mente samtidig, at L. ikke er Aalefiskenes
normale Gennemgangsled: L. er udklækkede
af Æg, der ved Strømninger ell. paa anden
Maade kommer ud paa det aabne Hav; de
Unger, der ikke kan vinde ind til Kysten, antager
et fra det sædvanlige forsk. Udseende og
bliver L.; under disse unaturlige Forhold vokser
de til en vis Størrelse, men opnaar ikke en
tilsvarende Udvikling af de indre Organer og
gaar sluttelig til. Grunde. 1886 lykkedes det
imidlertid den fr. Zoolog Yves Delage at
paavise, at L. Morrisii er den normale
Larve til Havaalen
(Conger niger); han
kunde paa Eksemplarer i Akvarier iagttage, at
det baanddannede Legeme Dag for Dag blev
trindere, at det spidse Hoved blev stumpere
og fladere, at Blodet fik Farve, at
Svømmeblæren begyndte at vise sig o. s. fr.: L.
Morrisii
forvandlede sig til en lille
Havaal
. Senere har ital. Forskere paavist de til
en hel Række middelhavske Aalefisk svarende
L., og der er Sandsynlighed for, at hver eneste
af de c. 300 Arter af Aal har sit særegne
Leptocefalstadie. Hvad vor alm. Aal (Anguilla
vulgaris
) angaar, da mente Grassi at have
fundet dens Ungdomsstadie i L. brevirostris,
en forholdsvis kort og høj L., hvis Form
minder om et Nerieblad. Mange Indvendinger

Fig. 1. Den europæiske Aal (Anguilla vulgaris); de fire yngste Aarsklasser i Juni.<bOmtr. nat. Størrelse. Efter Johs. Schmidt.
Fig. 1. Den europæiske Aal (Anguilla vulgaris); de fire yngste Aarsklasser i Juni.

Omtr. nat. Størrelse. Efter Johs. Schmidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free