Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 694 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leptocefaler - leptocentrisk - Leptodora - Leptokefali - Leptolepidæ - Leptolepis - Leptom - Leptomeningitis - Lepton - Leptoptilus - Leptosomus - Leptosphæria - Leptosporangiatæ - Leptostraca

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremkom mod Grassi’s Tydning. Man mente
f. Eks., at Middelhavets Aal ikke var den
samme Art som den i nordiske Vande levende; men
indgaaende, anatomiske Undersøgelser af
begge Former viste, at de var identiske. Dernæst
fremhævede man det besynderlige i, at medens
Aalen har saa vid en Udbredelse, kendtes
L. brevirostris næsten kun fra Middelhavet og
i Mængde blot fra et Sted i Nærheden af
Messina. Saaledes laa Aalespørgsmaalet ved dette
Aarh.’s Beg., da det 1904 lykkedes den danske
Forsker, Dr. Johs. Schmidt, om Bord paa
Undersøgelsesdamperen »Thor«, at finde
Aalens Larve i det nordøstlige Atlanterhav. Siden
har Dr. Schmidt arbejdet paa at finde Aalens
Ynglepladser, jfr Art. Aal, hvori de indtil 1913
vundne Resultater er refereret. Nu (1923) véd
man, takket være Dr. Schmidt’s seneste
Undersøgelser, at den europ. Aals Ynglepladser
udgør et sammenhængende Omraade, liggende
i det vestlige Atlanterhav mellem c. 22 og c.
30° n. Br. og mellem c. 65 og c. 48° v. L.;
thi her fandtes 1914, 1915, 1920 og 1921 spæde
Larver, under 10 mm Længde. Vanddybden er
her over 6000 m, men Larverne findes nær
Overfladen. Fra dette Udgangspunkt vandrer
Aalelarverne, understøttet af de overfladiske
Vandmassers østgaaende Bevægelse, tværs over
Atlanterhavet, i nordøstlig Retning, d. v. s.
mod Europa. Larverne bruger i Gennemsnit
noget over 2 Aar om at opnaa fuld Størrelse,
og hen imod 3 Aar, inden Forvandlingen er
fuldbyrdet. De Glasaal, der viser sig ved vore
Kyster om Foraaret (se Art. Aal1), har altsaa
en Alder af c. 3 Aar. Det er ligeledes lykkedes
Dr. Schmidt at kortlægge den vor Aal
nærstaaende amer. Aals (A. rostrata)
Yngleomraade; det ligger V. og S. for den europ. Aals
Yngleomraade, men de to Arters Omraader
synes ikke at være adskilt, griber over i
hinanden. Den amer. Aal naar at fuldende hele
sin Udvikling fra Æg til Glasaal paa c. 1 Aar
(medens den europ. Aal altsaa bruger omtr. 3
Gauge saa lang Tid til at gennemløbe den
samme Udviklingscyklus, men ogsaa har en mange
Gange længere Vej at vandre, inden den naar
ind til Kysterne og kan gaa over i
Bundstadiet). (Litt.: Delage, Sur les relations
de parenté du Congre et du Leptocéphale
[Comptes rendus hebd. des séances de
l’Académie des Sciences, Bd 103, 1886]; Grassi,
The reproduction and metamorphosis of
the common Eel [Quart. Journ,
microscop. science, 1896]; Grassi e
Calandruccio, Riproduzione e metamorfosi
delle Anguille [Giorn. di pesca e
aquicoltura, 1. Bd Nr 7 og 8, Rom 1897];
Johs. Schmidt, The breeding places
of the Eel [Philosophical Transactions of
the Royal Society of London, Serie B.,
Bd 211, 1922]).
Ad. J.

Fig. 2. Den amerikanske Aal (Anguilla rostrata); de to yngste Aarsklasser i Juni. Omtr. nat. Størrelse. Efter Johs. Schmidt.

leptocentrisk (Karstreng), se
Karstreng.

Leptodora, se Dafnier.

Leptokefali (gr.) kaldes i
Lægevidenskaben en Misdannelse af Kraniet,
opstaaet ved en for tidlig Sammenvoksen
af Pande- og Kileben. Følgen af denne
Sammenvoksen bliver en abnorm
Smalhed af Kraniet. Smlg.
Dolichokefali.
(E. A. T.). Johs. F.

Leptolepidæ, med Slægten Leptolepis,
en Familie af uddøde Benfisk (Juratiden), nær
beslægtet med Sildene.
Ad. J.

Leptolepis, se Leptolepidæ.

Leptom, se Blødbast.

Leptomeningitis, se Meningitis.

Lepton (Plur. Lepta), mindste Mønt og
Regningsenhed i Grækenland = 1/100 Drachme.

Leptoptilus, se Storke.

Leptosomus, Slægtsnavn for en af kun 2
lidet forsk. Arter bestaaende Gruppe af
Skrigefugle, der lever paa Madagaskar og
omliggende Øer. Det er Fugle af Kragestørrelse
med mørk, metalglinsende Overside, hvidgraa
Underside, der lever flokkevis i Skovkanter
og er kendte for deres ejendommelige
Flyveøvelser. Deres Plads i Systemet har været
meget omtvistet, idet de undertiden er
regnede til Gøgene (p. Gr. a., at 4. Taa delvis er
en Vendetaa), undertiden opførte som en
særlig Familie (Leptosomatidæ) ell. regnede som
en Underfamilie af Ællekragerne (Coraciidæ),
af hvilke da L. skulde være den oprindeligste
Form.
O. H.

Leptosphæria [-’sfæ’-] Ces. et de Not., Slægt
af Sphæriaceæ. Sporehusene enkelte, smaa,
sorte, i Reglen kugleformede; udvikles som
oftest under Huden af de angrebne Planter,
hvorefter de senere kommer frem til
Overfladen ved Hudens Opløsning. Sæksporerne
gule ell. brune, langstrakte, ved Tværvægge
delt i fl. Celler (fra 3 til mange). Patologisk
Bet. har L. herpotrichoides de Not.
(Halmbrækker svamp), der fremkalder den under
Navn af Knækkesyge kendte Fodsyge-Form
hos Rug og Hvede, mindre alm. hos Byg;
endvidere L. vagabunda Sacc., som for aarsager en
Sygdom hos unge Lindegrene.
C. F.

Leptosporangiatæ, se Bregner, S. 906.

Leptostraca indbefatter den enkelte Slægt
Nebalia, som man tidligere regnede til
Phyllopoda (Bladfødder). Senere, da Slægten blev
stillet under Malacostraca (Storkrebs), kom den
til at danne Gruppen L. sideordnet med de to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>