- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerberghe, Charles van - Lerbrænding - Lercara Friddi - Lerch, Nicolas - Lerche - Lerche, Fredrik Georg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aventures du prince de Cynthie et de son
serviteur Saturne
(1906) og Rome mystique et
païenne
(1906). (Litt.: Mockel, »Charles van L.«
[1904]).
S. Ms.

Lerbrænding foretages for at give
Lerprodukter, enten de nu er Mursten ell. Drænrør
ell. finere Sager, som de saakaldte
Terrakottaer, ell. glaserede Varer, som Porcelæner,
Stentøj ell. Fajancer; o. s. v., den Fasthed og
Haardhed, som alene fremkommer ved
Brændingen, idet Tingene ved denne fuldstændig
befris for Vandindholdet og modtager Evnen
til at modstaa Vandets blødgørende
Indflydelse. Selv den fuldkomneste Lufttørring, mener
man, efterlader c. 15 à 17 % Vandindhold, der
først uddrives ved de højere Temp., som naas
ved Brændingen. Denne foretages med forsk.
Materiale (Tørv, Træ, Stenkul, Gas o. s. v.) og
i fri Luft ell. Ovne af forsk. Konstruktioner,
ligesom vder frembringes højst forsk.
Varmegrader, fra mørk Rødglødhede indtil
Hvidglødhede, ved hvilken sidste Varme (c. 1600°)
først de haardeste Porcelænsmasser bliver
fuldbrændt.
(H. T. J.). Arn. K.

Lercara Friddi, By i det Indre af Sicilien,
Provins Palermo, 660 m o. H., med betydelige
Svovlgruber og (1911) 11262 Indb.
C. A.

Lerch [£ærK], Nicolas (Nicolaus von
[de] Leyden), Billedhugger, f. i Leyden, d.
1493 i Wien. L. virkede i Strasbourg, i Baden
(et stort Krucifiks for Kirkegaarden der, 1467)
og udførte det udskaarne Alter for Domkirken
i Konstanz, Figurerne til Korstolene m. m.
smst. og Marmormonumentet for Kejser
Frederik III i Stefans-Kirken i Wien (først
fuldført 1513 af M. Dichter), et originalt og
storslaaet Arbejde paa Overgangen mellem Gotik
og Renaissance; men L. var dog vist mere den
udmærkede Haandværket der udførte
Arbejderne efter andres Tegninger.
A. Hk.

Lerche [’lærkə], dansk Adelsslægt, som
nedstammer fra den rige Borgemester og Tolder
i Nyborg Peder Nielsens (1583—1638) og
Hustrus, Sidsel Knudsdatters, Søn, Gesandt i
Spanien, senere Stiftamtmand over
Lolland-Falster, Etatsraad Cornelius Pedersen
L. til de lollandske Gaarde Nielstrup og
Aarsmarke (1615—81), der, ligesom sine nedenn.
Brødre, tog Navn efter Moderens første Mand,
Borgemester i Nyborg Mads L., og som 25.
Juni 1660 optoges i den danske Adel. Vaaben:
Skjoldet tværdelt ved en Sølv Sparre af blaat,
hvori to otteoddede Guld Stjerner, og rødt,
hvori 3 Sølv Lærker (1, 2); paa den kronede
Guld Hjelm fem Strudsfjer, den midterste Sølv,
de to flg. Guld og de to yderste blaa. Hans
Sønnesøn, Kontreadmiral Christian L.
(1712—93), var Fader til Gehejmeraad Georg
Flemming L.
(1735—1804), der, som ndf.
anført, arvede Stamhuset Lerchenborg.
Sidstnævntes ældste Søn, Gehejmekonferensraad,
Kammerherre Christian Cornelius L.
(1770—1852), der 1832 var Medlem af de 35
»oplyste Mænds« Forsamling og 1835—46 af de
forsk. Stænderforsamlinger for Østifterne,
styrede sine Landejendomme med stor
Dygtighed, ligesom han viste levende Interesse for
Landbruget, bl. a. ved Bidrag til
landøkonomiske Skrifter. Ved Patent af 26. Maj 1818
blev han, som under Krigen havde lagt
patriotisk Offervillie for Dagen, optaget i
Grevestanden, samtidig med, at han oprettede
Grevskabet Lerchenborg (s. d.). Iflg. Resol.
af 4. Apr. s. A. skulde alle hans egne Sønner
være Grever; med Undtagelse af
Lensbesidderen, dennes ældste Søn og saa fremdeles
fører hans øvrige mandlige Efterkommere
friherrelig Titel. For en af sine yngre Sønner
byggede han Lerchesminde, den tidligere
Smakkerupgaard, hvis Tilliggende han forøgede
betydeligt. Ovenn. Gehejmeraad G. F. L.’s to
yngre Sønner, Kaptajnløjtnant, Kammerjunker
Georg Flemming L. (1774—1809) og
Oberstløjtnant, Kammerjunker Jacob
Frederik Ferdinand L.
(1776—1834), har
begge efterladt stadig blomstrende Afkom.
Sidstnævntes Sønnesøn er kgl. Kommissarius
ved Jernbaneanlæg paa Øerne, Kammerherre
Christian Didrich L. (f. 1868), en
anden Sønnesøns Søn, Kammerjunker
Flemming Emil Harald Albrecht L. (f.
1878), repræsenterede Danmark i Wien
1913—21, sidst som Ministerresident med Titel af
Gesandt, hvorefter han overtog Gesandtposten
i Helsingfors. — Ovenn.
C. P. L.’s ældste
Broder, Provst i Nyborg, Mag. Mads
Pedersen L.
(1610—60), var Fader til den barnløse
Landsdommer i Jylland, Assessor i Højesteret
Peder L. til Bonderupgaard (1642—99), der
16. Septbr 1699 oprettede Stamhuset
Lerchenfeldt, og som 20. Marts 1679 fik
Vaabenbrev med det omtalte Vaaben. C. P. L.’s
anden Broder, Peder Pedersen L.
(1613—83), var først Købmand og Raadmand i
Odense, senere Assessor i Admiralitetet og
Kommercekollegiet og i Højesteret samt
Direktør for det vestindiske Handelskompagni.
Han erhvervede Rygaard paa Fyn, oprettede
heraf et Stamhus og fik ligeledes 20. Marts
1679 Vaabenbrev med samme Vaaben, Hans
Søn, Overceremonimester, Gehejmeraad og
Blaa Ridder Vincents L. til Frydendal og
Rugaard (1666—1742), kom efter sin ovenn.
Fætter Landsdommeren i Besiddelse af
Stamhuset Lerchenfeldt; Stamhuset Rygaard solgte
han 1694 mod Fideikommis af Købesummen.
Han var Fader til Overkrigssekretær, General
og Blaa Ridder Christian L. (1692—1757),
der 6. og 29. Decbr 1743 substituerede
Lerchenfeldt med en Fideikommiskapital (se
Knuth), og som erhvervede betydeligt Gods
paa Sjælland, af hvilket han 18. Apr. 1755
oprettede Stamhuset Lerchenborg. Ved
Patent af 31. Marts 1751 var han blevet optaget
i lensgrevelig Stand, men havde ikke ønsket
at oprette noget Grevskab, for at dette ikke
ved hans barnløse Død skulde hjemfalde til
Kongen. Stamhuset overgik, som ovf. anført,
til Gehejmeraad G. F. L., der var hans
Næstsøskendebarns Søn. (Litt.: »Personalh.
Tidsskrift«, IV, S. 39 ff. [Kbhvn 1883]).
P. B. G.

Lerche [’lærkə], Fredrik Georg, norsk
Politiker og Jurist, f. paa Vallø 27. Maj 1807,
d. i Paris 4. Novbr 1883, blev Student 1825 og
stod i den flg. Tid trofast ved sin Barndomsven
Wergeland’s Side i hans forsk. politiske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free