Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerchenborg - Lerchenfeld, Hugo, Greve af - Lerdo de Tejada, Sebastian - Lerfliser - Lerglimtnerskifer - Lerici - Lerida - Lerin - Lerina - Lerinske Øer - Lerius, Joseph Hendrik Frans van - Lerius, Theodor von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det opr., storartede Haveanlæg paa L. se
»Gartnertidende«, 1896, Nr 17.
B. L.
Lerchenfeld [’lærKənfælt], Hugo, Greve
af, tysk Statsmand, f. i Köfering ved
Regensburg 21. Aug. 1871, beklædte en Rk.
Embedsstillinger i bayersk Statstjeneste og deltog
under Verdenskrigen i det tyske Styre af det
erobrede Polen; efter Krigen var han Gesandt
i Darmstadt. 21. Septbr 1921 udpegede »det
bayerske Folkeparti« som Flertal i Landdagen
ham til Førsteminister; han overtog tillige
Udenrigs- og Justitsministerstillingen. Han
repræsenterede en maadeholdnere, liberalere
Retning end Forgængeren v. Kahr, der ikke havde
kunnet gennemføre sin Modstand mod
Rigsregeringens Justitsudøven paa bayersk
Omraade efter Erzberger’s Mord; men det var
givet, at ogsaa han vilde værne Bayerns
Særstilling, hvad der bekræftede sig Juli 1922, da
Rathenau’s Mord fremkaldte en ny, tilsvarende
Konflikt mellem hans Land og Riget. Han
vægrede sig ved uden videre at godkende en
Rigslov om kraftigere Retsforfølgen, og først efter
vidtløftige Forhandlinger og ikke ringe
Indrømmelser føjede han sig 18. Aug.
P. L. M.
Lerdo de Tejada [’lærdå-ðæ-tæ’kaða],
Sebastian, Præsident i Meksiko 1872—76, f.
1827 i Staten Veracruz, d. i Apr. 1889 i New
York. Han blev allerede 1855
Højesteretsdommer i Meksiko og var 1857 i 3 Maaneder
Udenrigsminister under Præsident Comonfort. 1861
valgtes han til Repræsentanthuset og var dets
Formand indtil Maj 1863, da de fr. Troppers
Fremrykning tvang Regeringen til Flugt. Han
fulgte med Præsident Juarez N. paa og blev
Septbr s. A. Udenrigsminister. Efter
Republikkens Sejr over det nyoprettede Kejserdømme
1867 valgtes han til Formand for Højesteret
og dermed til Vicepræsident, men vedblev at
være Minister indtil i Juli 1871, da han
optraadte som Juarez’ Medbejler til
Præsidentposten. Han blev dog ikke valgt, men efter
Juarez’ Død Juli 1872 blev han uden Modstand
hans Efterfølger. Han gennemførte en Rk. ny
Kirkelove, hvorved Stat og Kirke helt
adskiltes, og fuld Trosfrihed indførtes, borgerligt
Ægteskab foreskreves, og Klosterløftets
bindende Forpligtelse bortfaldt, hvorhos
Munkeklostrene lukkedes. Ogsaa fremmedes Landets
materielle Opkomst, og Jernbanen fra Meksiko
til Veracruz fuldførtes. I Juli 1876 genvalgtes
han til Præsident, men blev Novbr s. A.
fortrængt af sin Medbejler Porfirio Diaz og maatte
flygte til Nordamerika.
E. E.
Lerfliser, se Fliser.
Lerglimtnerskifer, se Fyllit.
Lerici [le’rit∫i], By i det nordvestlige Italien.
Prov. Genova, ligger 9 km SØ. f. Spezia,
malerisk smukt ved Østkysten af Spezia-Bugten.
(1911) 9858 Indb. Gl. Kastel, Kystfart,
Skibsbyggeri, Fiskeri og Olivenavl. I den
nærliggende Flække Pertusola ligger et stort
Hytteværk for sølvholdigt Blymalm.
C. A.
Lerida [læ’riða], Provins i det nordøstlige
Spanien, Landskab Catalonien, begrænses mod
N. af Frankrig og Andorra, mod NØ. af Prov.
Gerona, mod Ø. af Barcelona, mod S. af
Tarragona, mod V. af Zaragoza og Huesca. 12151
km2 med (1920) 303743 Indb., hvilket giver 25
paa 1 km2. Den største Del af Provinsen er et
vildt Bjergland hørende til Pyrenæernes
Hovedkæde og Udløbere. De fladere Strækninger
omfatter dels Dalene i Højbjergene, dels
Sletterne omkr. Hovedstaden, nemlig La
Noguera V. f. og Llanos del Urgel Ø. f.
Segre, en Biflod til Ebro og Provinsens
Hovedflod. Hovednæringsvejene er Agerbrug,
Kvægavl, Skovbrug og Bjergværksdrift. Prov. deles
i 8 Retsdistrikter (partimentos judiciales),
og Hovedstaden er L. — Lerida,
Hovedstaden i Prov. af s. N., 132 km VNV. f.
Barcelona, ligger ved Ebros Biflod Segre og Banen
fra Zaragoza med Sidelinie til Barcelona, og
Tarragona. (1920) 31200 Indb. Den er malerisk
beliggende paa Skrænten af en Høj, paa hvis
Top der ligger et gl. Kastel. Af interessante
Bygninger fremhæves de aragoniske Kongers
gl. Palads, en gl forhenværende Domkirke (nu
Kaserne) i byzantinsk got. Stil, en ny
Domkirke og en Bro over Segre. Den er Sædet for
Provinsens verdslige Øvrighed og en Biskop,
har et Lyceum og fl. andre
Undervisningsanstalter (tidligere ogsaa et Univ.). Den driver
Fabrikation af Glas, Læder, Papir, Uld- og
Bomuldstøjer og Handel med Korn og Uld. —
L. er Oldtidens Ilerda. Her besejrede Cæsar
49 f. Kr. Pompejus’ Hær, og her sejrede
Franskmændene 23. Apr. 1810 over Spanierne.
C. A.
Lerin, se Florina.
Lerina er den nuværende Ø St. Honorat (se
Lerinske Øer). Paa denne Ø dannede
Honoratus et Eneboersamlag omkr. Aar 400, og
ud af dette fremgik et berømt Kloster.
Klosteret sækulariseredes 1788, men 1859 blev
Klosterkirken given tilbage til kirkelig Brug.
L. M.
Lerinske Øer, Iles de Lérins [i.l-d-le’ræ],
en Gruppe af Smaaøer i Middelhavet ved
Frankrigs Sydkyst, ligger lige over for Cannes
i en Afstand af 1,4 km, skillende Golf de la
Napoule fra Golf du Juan. Den største er St.
Marguerite (Oldtidens Lerona), 7 km i
Omfang, med et Fort, der har huset »Manden
med Jernmasken« og Bazaine som Statsfanger.
S. f. denne ligger St Honorat (Oldtidens
Lerina), 3 km i Omfang, med Resterne af et
Kloster (se Lerina). 1869—1904 havde
Cistercienserordenen paa Øen Børnehjem,
Trykkeri og Likørfabrik.
N. H. J.
Lerius [’£e.riøs], Joseph Hendrik Frans
van, belg. Maler (1823—76). L. uddannedes
paa Antwerpens og Bryssels Akademier og
under Wappers. 1854 blev han Prof. ved
Antwerpens Akademi. Medlem af forsk. Akademier.
Hans Kunst roses især for virkningsfuld
Kolorit og træffende Portrætgengivelse af Børn og
Kvinder. Kendte Værker: »Milton dikterer sine
Døtre«, »Esmeralda« (1848), »Den førstefødte«
(1852), »Askepot« (1858), »Jeanne d’Arc« (1860),
»Dydens Triumf« (1863) og »Lady Godiva«
(1870).
A. Hk.
Lerius [’£e.riøs], Theodor von, belgisk
Kunstforfatter, ovenn.’s Fætter (1819—80). L.’s
vigtigste Værker er Notre Dame d’Anvers
avant la seconde invasion française en 1794
(1841), Notices des œuvres d’art qui orient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
