Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerius, Theodor von - Lerjernsten - Lerjord - Lerjordhydrat - Lerjordsalte - Lerjords-Chamottesten - Lerjordsilikater - Lerma (Flod i Meksiko) - Lerma (By i Spanien) - Lerma (By i Meksiko) - Lerma, Don Francisco de Sandovál y Rojas, Hertug af - Lermergel - Lermetallet - Lermontov, Michail Júrevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l’église de St. Jacques à Anvers (1855), Études
sur les tendances de l’art Chrétien exclusif
(1860), det posthume Biographies d’artistes
anversois (1883) samt det grundlæggende Værk
»De liggeren en andere historische archieven
der Antwerpsche St. Lucasgilde« (1864—76),
som han offentliggjorde sammen med Ph.
Rombouts.
A. Hk.
Lerjernsten, se Jernmalme.
Lerjord, se Aluminiumoxyd.
Lerjordhydrat, se Aluminiumhydroxyd.
Lerjordsalte, se Aluminiumsalte.
Lerjords-Chamottesten [-sja’måtə-] er
Chemottesten, der ved Tilsætning af Lerjord,
(Al2O3), er gjort mere ildfaste. De bruges i
Cementovne og i Smelteovne, hvor Temperaturen
er meget høj og Slaggerne basiske (f. Eks.
Jern-Højovnenes Underdel).
E. Su.
Lerjordsilikater, se
Aluminiumsilikater.
Lerma [’lærmaj, Rio de, ell. Zacoloacan,
Flod i Meksiko, udspringer 50 km SV. f. Byen
Meksiko, gennemstrømmer Søen L., danner
Grænsen mellem Jalisco og Michoacan,
udmunder i Chapala-Søen og forlader denne som Rio
Grande de Santiago. Den er ikke sejlbar.
G. Ht.
Lerma [’lærma]. By i det mellemste Spanien,
Prov. Burgos, ligger ved Arlanga, med
Granderne af L.’s Stamslot og (1920) 2630 Indb.
C. A.
Lerma [’lærma], By i Meksiko, Stat Meksiko,
ligger 42 km VSV. f. Byen Meksiko 2626 m o.
H. ved Banen fra Meksiko til Toluca mellem
to Søer, som har Afløb gennem Rio de L., der
efter at have gennemstrømmet Chapala-Søen
faar Navnet Rio Grande de Santiago og
udmunder i det Stille Ocean. C. 6000 Indb. L.
har stor Tilvirkning af den meksikanske
Nationaldrik Pulque.
G. Ht.
Lerma [1ærma], Don Francisco de
Sandovál y Rojas, Hertug af, sp.
Statsmand, f. omtr. 1550, d. 1625. Straks efter
Filip III’s Tronbestigelse (1598) overlod denne
godmodige, tankeløse og magelige Monark alle
Regeringsforretninger til Markien af Denia —
som L. dengang hed. Og de kom ikke i gode
Hænder derved. L.’s Gridskhed og Ødselhed gik
ud over alle Grænser: skønt Landets Finanser
var i en ynkelig Forfatning ved Filip II’s Død,
maatte Cortes ud med uhyre Summer til
Hofholdning og Fester; saaledes ofredes en Mængde
paa den ny Konges Bryllupshøjtidelighed,
medens Folket sultede. Sølvflaader fra Kolonierne
bragte den ene Ladning efter den anden, men
intet forslog. 1601 gjorde L. et Forsøg paa at
faa fat i Kirkernes og Privatfolks Sølvtøj, men
det blev endog de loyale Spaniere for galt, saa
at det maatte opgives. Til sidst tiggede man
ligefrem Penge sammen til Kongen og hans
Hus, og ved i nogle Aar at flytte Residensen til
Valladolid fik man Madrid 1606 til at punge ud
med en stor Sum, der forsvandt i det bundløse
Svælg ligesom det øvrige. For at holde sig ved
Magten bortgav L. Titler og Embeder i
Massevis; og paa ham selv regnede det rigelig med
indbringende Æresbevisninger, deriblandt den
nævnte Hertugtitel. I sin Udenrigspolitik
optraadte Ministeren anmassende og uklogt; men
Fredsslutningerne med Frankrig, Holland og
England, som fandt Sted under hans
Regimente, kunde dog have bragt bedre Dage for
Landet, hvis ikke hans vanvittige Ødselhed var
vedbleven. En højst uheldbringende
Foranstaltning var ogsaa Udjagelsen af Moriskerne, som
L. var Mester for (1609), og hvortil saavel
Bigotteri som Pengebegærlighed var
Drivfjedrene. Imidlertid voksede efterhaanden
Utilfredsheden med L.’s Styrelse, saa at han blev
nødt til at ofre et Par af sine Kreaturer,
navnlig Sekretæren Franquesa. Fra 1610 styrtede
L. atter Landet i Krig paa Krig, i Italien og
Tyskland samt paa Havet mod Tyrkerne; disse
Krige bragte nok Spanierne adskillige Sejre,
men kostede overordentlig meget. Endelig
dannede der sig en Sammensværgelse mod den
almægtige Minister, først iblandt Gejstligheden,
dernæst af nogle fornemme Adelsmænd, med
L.’s egen Søn, Hertugen af Uceda, og Greven
af Olivares som Ledere. For at afvæbne
Modstanderne lod L. sig gøre til Kardinal, men det
lykkedes dog at faa ham afsat og forvist (1618);
hans Yndling, Rodrigo Calderón, delte hans
Skæbne og maatte faa Aar efter lide Døden paa
Skafottet. L. selv døde i sin Landsforvisning,
medens Uceda og derefter Olivares fik hans
Magt i Hænde.
E. G.
Lermergel kalder man Ler, som indeholder
en større Mængde kulsur Kalk. L. benyttes
derfor ofte, naar man vil tilføre Agerjorden
dette for Planterne værdifulde Næringsstof.
J. P. R.
Lermetallet, d. s. s. Aluminium.
Lermontov [’£ærmåntåf], Michail
Júrevitsch, russ. Digter, f. 15. (3.) Oktbr 1814
i Moskva, d. 27. (15.) Juli 1841 i Kaukasus. L.,
som fra Barndommen af var meget racestolt,
forsøgte en Tid
lang at
nedlede sin Slægt
fra de spanske
Grever Lerma,
men det viste
sig, at den
stammede fra
Skotland. I sit
tredje Aar
mistede L. sin
Moder; han
blev derefter
opdraget paa
Moderens Gods
i
Guvernementet Penza af
sin rige
Bedstemoder, der
levede i Strid
med hans Fader. Bedstemoderen
forgudede L., og da han i øvrigt mest var omgivet af
underdanigt Tyende, fik hans medfødte
Herskesyge og Drillesyge for meget Raaderum.
Han havde en tysk Barnepige og en fr. og en
eng. Lærer. Franskmanden indgød L. den
Beundring for Napoleon, som senere fik et stærkt
Udtryk i et af hans Digte; Englænderen havde
sin Andel i, at L. allerede som Barn læste
Byron, der fik en overvældende Indflydelse paa
ham. 1825 rejste Bedstemoderen til Kaukasus
 |
| M. J. Lermontov. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
