Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lesina (Flække i Syditalien) - Lesja - Lesjön - Leskien, August - Leskov, Nikolaj Semenovitsch - Leskovac - Lesley, John Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strækker sig parallelt med det Adriatiske Hav,
adskilt fra dette ved en kun 800 m bred
Sandtange. (1911) 2660 Indb.
C. A.
Lesja, Herred, Nordre Gudbrandsdalen
Sorenskriveri, Opland Fylke, (1921) 2931 Indb.,
indtager den nordligste Del af Laagens Dalføre
og den øverste af Raumas i en Længde af 67
km. Dalens Bredde veksler mellem 2 og 3 km,
men smalner i sin vestlige Del betydelig af og
bliver ganske trang. Fjeldet har ikke stejle
Skraaninger ned mod Dalen, gaar paa
Nordsiden, hvor den stærkeste Bebyggelse er, over
i et af Sand og Ler bestaaende Bakketerrain.
Paa den sydlige Grænse mærkes Skarstind (1880
m), Skarvdalseggen (1879 m), i V. Storhø (1919
m) og i N. Storho (1866 m). Saavel Laagen
som Rauma rinder ud af hver sin Ende af det
11,5 km lange Lesjeskogens Vand. Dyrkbar
Mark findes kun i Hoveddalen og væsentlig paa
dennes Nordside; Jordbunden er her god, men
Agrene udsatte for Tørke og Kulde;
ejendommelige er her de lange Vandledninger til Brug
ved Engvanding og de mange tværs paa Dalen
gaaende Gærder, hvorved Sneen hindres fra
at fyge bort. Fædrift er imidlertid
Hovednæringen, da ypperlige Græsgange findes mellem
Fjeldene, især paa Nordsiden; her ligger ogsaa
de fleste Sætre. Skov er der ikke stort af i L.
Furuskov vokser fornemmelig i Loradalen og
til Dels i Joras Dalføre; Løvskov er alm. i
Dalenes lavere Dele; øverst trives kun Dværgbirk.
L. har to Sogne, L. Hovedsogn og Lesjeskogens
Anneks. Ved Lesjeskogens Vand L. Jernværk,
som efter at have været i Drift i omtr. 150 Aar
blev nedlagt 1812. Paa Domaas og paa
Skydsstationerne ved Rauma Mølmen og Stueflaten
er opført meget søgte Turisthoteller. Hovedvej
og Jernbane fører langs Dalens Nordside; af
andre Veje findes kun korte Gaardveje, men
derimod fl. meget benyttede Overgange til
Auras Dalføre paa Nordsiden og til Skiaaker paa
Sydsiden. Herredets Areal er 2445 km2, hvoraf
46,5 km2 Indsøer, 29,35 km2 Ager og Eng, 190,8
km2 Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld, evig
Is og Sne. Antagen Formue 1922 var 7460500
Kr og Indtægt 2531160 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Lesjön [’le.sjøn], Stora Le, Le, Indsø i
Dalsland, gaar mod N. dels ind i Norge
(Østfold Fylke), og dels ind i Värmland, hvor den
fortsætter sig i den meget bredere Foksen. Hele
Længden er c. 70 km, men Bredden sjældent
mere end 2—3 km; kun i Foksen naar den 5
km. Søen, der ligger 101 m o. H., har et
Areal af 119 km2. Bredderne er høje og
skovbevoksede. Fra Foksen fører den 45 km lange
og meget smalle Sø Lelången mod SØ.; hele
Vandsystemet har Afløb til Vänern gennem
Upperuds älf.
N. H. J.
Leskien [læ’ski.n], August, tysk
Sprogforsker, f. i Kiel 8. Juli 1840, d. i Leipzig 20.
Septbr 1916. Han studerede først fra 1860
klassisk Filologi i sin Fødeby og i Leipzig, hvor
han, efter at have taget Doktorgraden, 1864—66
virkede som Lærer ved Thomas-Skolen,
derpaa under Schleicher i Jena sammenlignende
Sprogvidenskab og slaviske Sprog. 1867
habiliterede han sig i Göttingen, blev 1869 ekstraord.
Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab i Jena
(efter Schleicher), 1870 ekstraord., 1876 ord.
Prof. i slaviske Sprog i Leipzig. 1866 udgav
han Rationum quam I, Bekker in restituendo
digammo secutus est etc. Hans øvrige Arbejder
vedrører væsentlig de slaviske Sprog og
Litauisk, for hvilke Sprog han var en af de
ypperste Autoriteter: »Handbuch der
altbulgarischen Sprache« (1871, 3. Opl. 1898), »Die
Declination im Slavisch-Litauischen und
Germanischen« (1876, belønnet Prisskrift), »Der
Ablaut der Wurzelsilben im Litauischen« (1884),
»Untersuchungen über Quantität und Betonung
in den slav. Sprachen« (I, 1885, II, 1893), »Die
Bildung der Nomina im Litauischen« (1891),
»Grammatik der altbulgar. (altkirchenslav.)
Sprache« (1909), »Gramm. der serbokroatischen
Sprache« (1914) o. a. Sammen med Brugmann
udgav han »Litauische Volkslieder und
Märchen« (1882). 1884 overtog han Redaktionen af
Ersch og Gruber’s store Encyklopædi.
Vilh. Th.
Leskov [£æ’skåf], Nikolaj
Semenovitsch, f. 16. (4.) Febr 1831, d. 5. Marts (21.
Febr) 1895 i Petrograd, russ. Romanforfatter
og Publicist, som en Tid skrev under
Pseudonymet Stebnitskij. L. stammede fra en
Adelsfamilie i Guv. Orjól (Orel), blev forældreløs i
16 Aars Alderen og mistede hele Arven efter
sin Fader ved en Ildebrand. Han maatte
derefter tjene sit Brød som Rejsende i og uden
for Rusland for en eng. Forretningsmand.
Herved havde han rigelig Lejlighed til at blive
fortrolig med de forsk. Samfundsklassers Liv, og
da han 1860 optraadte i Litt., vandt han hurtig
et kendt Navn. I Beg. bevægede han sig meget
i den Tids fremskridtsvenlige Kredse, men
allerede 1862 fremkaldte han en Storm imod
sig fra disse Kredses Side ved nogle uforsigtige
Ytringer i Dagspressen og gjaldt fra nu af for
en Frafalden. Forbitrelsen over Angrebene drev
L. fuldstændig over i Modstandernes Lejr. I
Romanen »Nékuda« (»Intet Sted at ty hen«,
1865) indeholdes karikerede Portrætter af en
Række af den Tids frisindede Ledere. Gennem
en Række Artikler, Skitser og Noveller
arbejdede L. sig op til større og større Forbitrelse,
indtil han til sidst skildrede »Nihilisterne« som
en Inkarnation af al menneskelig Ondskab. L.
har dog ogsaa skrevet en Række Noveller og
Fortællinger uden politisk Tendens, der vidner
om et mangesidigt Kendskab til Livet i
Rusland. Med det konservative Parti lagde han sig
ud ved sine ubarmhjertige Skildringer af den
højere Gejstligheds Liv (især i »Soborjane«
[»Domherrerne«, 1872]). I sine sidste Aar
behandlede han bl. a. Emner fra de første
kristelige Aarh. L.’s samlede Værker udkom i
Petrograd i 12 Bd, 3. Udg. 1902.
(Hlg. P.). H. C-e.
Leskovac [’læskåvats], By i Kongeriget
Jugoslavien, ved Weternitza, en Biflod til
Morava og Jernbanelinien Nish—Üsküb, med
betydelig Avl af Grønsager og Vin, Fabrikation af
Rebslagervarer og (1914) 14200 Indb.
C. A.
Lesley [’£ez£i], John Peter, nordamer.
Geolog, f. 17. Septbr 1819 i Philadelphia, d.
1. Juni 1903 i Milton (Mass.); studerede opr.
Teologi, men efter 2 Aars Rejse i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
