- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leslie, John - Leslie, Thomas Edward Cliffe - Leslies Terning - Les Parnassiens - Lesparre - Lespe - Lespès, Napoléon - Lespinasse, Julie de - Les Sables d'Olonne - Lesse - Lesseps, Jean Baptiste Barthélemy og Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter kom han til London, hvor han skrev
populær Naturvidenskab og underviste. 1805
blev L. Prof. i Matematik i Edinburgh og 1819
Prof. i Fysik smst. 1832 blev han adlet. L.
har udført betydelige Arbejder i
Eksperimentalfysikken, især over Straalevarme. Hans
Hovedværk er her Experimental inquiry into the
nature and propagation of heat
(1804). Her
meddeler han en Mængde vigtige Opdagelser
over Straalevarme, men mener rigtignok tillige
at have bevist, at baade Varme (ogsaa
Straalevarme) og Kulde er Stoffer og
væsensforskellige fra Lyset. Foruden Fysikken har L.
behandlet Matematik og Meteorologi.
K. S. K.

Leslie [’£ez£i], Thomas Edward Cliffe,
eng. Nationaløkonom, f. 1825 ell. 1827, d. 27.
Jan. 1882. L. studerede ved Univ. i Dublin
Filologi og Filosofi, senere Retsvidenskab og blev
1848 Advokat. 1853 Prof. i Retsvidenskab og
Nationaløkonomi ved Queens College i Belfast
og ofrede sig fra nu af helt for Studiet af
økonomiske og sociale Problemer. Paa den
teoretiske Videnskabs Omraade traadte L. i
Opposition til den raadende klassiske Skole, idet
han søgte at indføre den fra Tyskland
stammende hist. Skoles Synsmaader i den eng.
Nationaløkonomi. Hans vigtigste Skr er to
Samlinger af mindre Afh.: Land Systems and
Industrial Economy in Ireland, England and the
Continent
(1870) og Essays in Political and
Moral Philosophy
(1879). Videre udgav han
Financial Reform (1871), hvori han bekæmpede det
indirekte Beskatningssystem.
Sv. N.

Leslies Terning [’£ez&is-], se
Straaling.

Les Parnassiens [le-parna’siæ], Navnet paa
en fr. Digterskole, der ved 19. Aarh.’s Midte
dannede sig med Théophile Gautier’s
farvestraalende, billedrige og formfuldendte
deskriptive Lyrik som Forbillede i Modsætning til de
romantiske Digteres subjektive, udsvømmende
Følelseslyrik. Se i øvrigt Frankrig,
»Litteratur«.
S. Ms.

Lesparre [læ’spa.r], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, Arrond. L., har Rester
af et gl. Slot, Vinavl, Likørfabrikation og c.
3700 Indb.
N. H. J.

Lespe. I Bæltfarvandet og Østersøen træffes
jævnlig Rødspætter, som har børstedannede
Skæl langs Roden af Ryg- og Gatfinne samt
langs Sidelinien; disse saakaldte L. ell.
Sletskrubber (Pleuronectes platessa L. forma
pseudoflesus
) ligner meget forholdsvis glatte
Skrubber, og er muligvis Bastarder mellem
Rødspætte og Skrubbe.
Ad. J.

Lespès [læ’spæs], Napoléon, kaldet Léo,
fr. Forf. (1815—75), skrev en Række fantastiske
Romaner og stiftede forsk. Blade, deriblandt
Le petit Journal, som snart tryktes i over
200000 Eksemplarer, og hvori hans Kauserier
under Mærket Timothée Trimm var
meget læste. Fra 1869 skrev han i Le petit
Moniteur
. Af hans Bøger kan nævnes: Histoires
roses et noires
(1842), Les mystères du
Grand-Opéra
(1843), Histoires à faire peur (2 Bd,
1846), Spectacles uus de ma fenêtre (1866),
Physiologie du vin de Champagne (1866) og
Promenades dans Paris (1867).
S. Ms.

Lespinasse [læspi’nas] ell. L’Espinasse,
Julie de, f. i Lyon 9. Novbr 1732 som
Grevinde d’Albon’s Datter uden for Ægteskabet, d.
i Paris 23. Maj 1776, var først Opdragerinde,
siden Selskabsdame for Mme du Deffand, hvis
Venner bl. Encyklopædisterne hun snart vandt
ved sin Aand og sin Elskværdighed; afskediget
p. Gr. a. dennes Skinsyge fik hun en Aarpenge
af Kongen og Mme Geoffrin og holdt 1764—76
en af Datidens mest besøgte Saloner, hvor
Mænd som D’Alembert, Turgot, Condillac,
Condorcet, Suard o. a. samledes om den fine og
aandrige Værtinde, der trods sit hæslige Ydre
udøvede et stærkt Trylleri ved sit rige og
sjælfulde Væsen. Efter hendes Død samledes
hendes Breve i Lettres de Mlle de L. (2 Bd,
1809); de røber et ideelt anlagt, lidenskabeligt
og sværmerisk Sindelag og er mærkelige ved
deres Hævdelse af Elskoven og Døden som de
stærkeste Livsmagter — et Løsen, som først et
halvt Aarh. senere de romantiske Digtere
skulde vælge for deres Poesi. Nyere Udg. af
Brevene skyldes J. Janin (1847), Asse (1876) og
Isambert (1877). Henri udgav 1877 Lettres
inédites de Mlle de L.
(Litt.: Asse, Mlle de L.
et la marquise du Deffand
[1877]).
S. Ms.

Les Sables d’Olonne [le-’sablö-d-å’lån], se
Sables d’Olonne.

Lesse [læs], Biflod til Meuse, har sit
Udspring i den belg. Prov. Luxembourg, i
Ardennerne, styrter, ved en Klippe (92 m) hemmet
i sit Løb, ned i en underjordisk Hule (Perte
de la L.), for atter at træde frem i Grotten
Han sur L. Den udmunder oven for Dinant.
N. H. J.

Lesseps [læ’sæps], 1) Jean Baptiste
Barthélemy
, fr. Diplomat (1766—1834),
fulgte 1785—87 Lapeyrouse paa hans
Jordomsejling, dog kun indtil Kamtshatka, og vendte
derfra hjem gennem Sibirien. Han udgav 1790
en Dagbog over sin Tilbagerejse med vigtige
Iagttagelser over Sibirien (ny Udg. 1880), samt
gav 1831 Noter til Skildringen af Lapeyrouse’s
Rejse. 1793 blev han Konsul i Petrograd, fulgte
n. A. med den fr. Sendemand til
Konstantinopel og holdtes tillige med denne indespærret
i »de 7 Taarne« under Krigen 1798—1801. Han
var derefter Generalkonsul i Petrograd indtil
1812, gjorde under det fr. Tog til Rusland
Tjeneste som Civilguvernør i Moskva (ligesom
1807 i Varszava) og var endelig Generalkonsul
i Lissabon 1815—33.

2) Ferdinand, Vikomte, Diplomat og
Kanalbygger, f. 19. Novbr 1805 i Versailles, d. 7.
Decbr 1894, foreg.’s Brodersøn. Han blev
allerede 1825 ansat ved Konsulatet i Lissabon (hos
Farbroderen) og 1827 i Tunis (hos Faderen),
samt sendtes 1830 til Constantine for at
formaa Byen til Overgivelse. 1831—37 var han
Konsul i Alexandria, udmærkede sig under
Pesten 1835—36 og udvirkede gunstigere
Vilkaar for Katolikkerne i Syrien, ligesom han i
det hele vidste at styrke Frankrigs Indflydelse
i Ægypten. Efter at have været Konsul i
Rotterdam og Malaga forflyttedes han 1842 til
Barcelona, hvor hans Optræden under
Bombardementet s. A. til Bedste saavel for Udlændinge
som for sp. Flygtninge vandt alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free