Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lesseps, Jean Baptiste Barthélemy og Ferdinand - Lesser, Alexander - Lessi, Tito - Lessines
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paaskønnelse: han fik fl. fremmede Ordener, og
Handelskammeret opstillede hans Buste i Marmor.
1847 forfremmedes han til Generalkonsul, og
Apr. 1848 blev han fr. Sendemand i Madrid
indtil Febr n.
A. Maj 1849
fulgte han som
diplomatisk
Kommissær
med den fr.
Hær paa Toget
til Rom; han
stræbte efter at
komme til en
fredelig
Forstaaelse med
den rom.
Republik, medens
hans egen
Regering bag
hans Ryg
arbejdede paa
at omstyrte
Roms Frihed
og genoprette Pavens verdslige Herredømme.
Misfornøjet over denne Svig tog han sin Afsked
og traadte ikke mere i Statens Tjeneste.
Senere stod han dog i godt Forhold til Kejser
Napoleon III og især til Kejserinden, hvis
Moder var L.’s Søskendebarn.
1854 drog han til Ægypten under dets ny
Hersker Said Pasha og fattede her Planen om
at gennemskære Sues-Landtangen og bygge en
Kanal for Skibsfarten mellem Middelhavet og
det Røde Hav. 1856 offentliggjorde han sin
Plan, og det lykkedes ham at overvinde de
Hindringer, som Tyrkiet og England rejste
derimod, og at tilvejebringe de store
Pengesummer, der krævedes til Værkets Fuldførelse.
25. Apr. 1859 begyndte Arbejdet, og 16.—20.
Novbr 1869 indviedes den færdige Kanal
under de største Højtideligheder. Han havde
saaledes fuldbragt et Værk, der vel tør regnes bl.
vor Tids »7 Underværker«, blev til Løn
Storofficer af Æreslegionen og hædredes selv i
England, bl. a. med Udnævnelse til Æresborger
i London. Derimod kunde han kort forinden
ikke opnaa Valg i Marseille til den lovgivende
Forsamling (vragedes for Gambetta), ligesom
han 1876 faldt igennem ved Valg til livsvarig
Senator. Senere havde han fl. Sammenstød
med den eng. Regering i Anledning af
Kanalens Styrelse, især under det eng. Tog til
Ægypten 1882; derimod opnaaede han 1887, at
Kanalens Neutralisering godkendtes ved en Aftale
mellem England og Frankrig. 1873 blev han
Medlem af Académie des sciences og
fremstillede her Planen til en mellemasiatisk Jernbane
fra Orenburg til Pishaver. 1884 fik han ogsaa
Sæde i det fr. Akademi og blev i en lang
Aarrække overalt, baade i Ind- og Udlandet,
hædret som »den store Franskmand«. Han
understøttede Planen om Korinth-Landtangens
Gennemskæring og ligeledes den om at tilvejebringe
et Indhav i det sydlige Algier og Tunis ved en
Kanal fra Middelhavet til de store Saltsøer
(Schotts). Endvidere udgav han Lettres,
journal et documents pour servir à l’histoire de
l’isthme de Suez (5 Bd, 1875—81).
Endelig kastede han sig 1879 over den
Opgave at bygge en Kanal gennem
Panama-Tangen, for saaledes at forbinde Atlanterhavet med
det Stille Hav; men dette Foretagende, der
vilde være et værdigt Sidestykke til hans store
Værk og burde have bragt ham en lgn. Hæder,
blev for ham ikke alene til Skuffelse, men til
Skam. Han rejste selv derover og gjorde 1.
Jan. 1880 det første Spadestik, fik ogsaa 1881
et stort Aktieselskab stiftet og rige
Pengemidler stillede til Raadighed. Men han var
aabenbart for gl til at forestaa Ledelsen og faldt i
Hænder paa Mænd, som misbrugte hans Navn
til at skaffe sig selv Vinding. Aldrig er det
blevet fuldt opklaret, hvori Fejlen egl. laa, og
hvem der nærmest bærer Skylden; men vist
er det, at Arbejdet, som skulde være fuldført
1889, maatte standse netop dette Aar af
Pengemangel, at Selskabet opløstes, og at
mangfoldige Aktionærer mistede alt, hvad de havde
indskudt i Tillid til hans Navn. Ligeledes
godtgjordes det ved Undersøgelsen, at knap 800
Mill. frc. af de 1300, der skaffedes til Veje,
var brugte til selve Arbejderne, og at der paa
Grund af Ødselhed og slet Ledelse langtfra var
udført saa meget Arbejde, som der for denne
Sum kunde og burde være gjort; af de øvrige
500 Mill. var desuden en stor Del medgaaede
til Bestikkelse af Blade og Politikere. Ved den
retslige Undersøgelse 1893 blev baade L. og
hans Søn Charles, f. 1849 — dømt til 5 Aars
Fængsel; men om at fuldbyrde denne Straf
mod Sues-Kanalens Ophavsmand, blev der
selvfølgelig ikke Tale (se tillige
Panama-Sagen). L. henlevede sine sidste Aar næsten
aandssløv paa sit Gods i Indredepartementet,
omgivet af en talrig Børneflok. Han havde
nemlig Novbr 1869, faa Dage efter Sues-Kanalens
Indvielse, indgaaet et nyt Ægteskab med en
ung Kreolerinde fra Mauritius af fransk Byrd,
Hélène Autard de Bragard (1851—1908). For
sine Børn skrev han Souvenirs de quarante
ans (2 Bd, 1887).
E. E.
 |
| F. Lesseps. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
