Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lessing, Karl Friedrich og Otto - Lessmann, Otto - Lesson, René Primevère - Leste - lesto - Lestocq, Johann Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans talrige Historiemalerier kan fremhæves:
»Hussiterprædiken« (1836, Berlins Nationalgal.),
»Ezzelin formanet til Bod« (1838, Städel’ske
Mus.), »Huss foran Baalet« (1850, Berlins
Nationalgal.), og, efter at han 1858 var blevet
Direktør for Galeriet i Karlsruhe, »Korsfarere«
og »Luthers Disput med Eck« (1867), begge i
Karlsruhes Gal. Fuldt saa høj Værd har efter
Nutidens Maalestok hans Landskabskunst, der
ogsaa spiller væsentlig ind i hans
Historiebilleder, ligesom Historien følger med som
Staffage i hans Landskabsmalerier. Disse, i Beg.
stærkt romantiske (»Ridderborg« [1828],
»Klostergaard i Sne« [1828] etc.), udmærker sig ofte
ved storstilet Opfattelse og dyb Naturfølelse og
vinder med Aarene mere og mere i sand
Naturiagttagelse: »Westfalsk Landskab« (1852),
»Fladt Landskab med krigersk Staffage« (1856),
»Landskab fra Rhin-Egnen« (1859, Mus. i Kria),
»Eiffel-Landskab i Uvejr« (1875, Berlins
Nationalgal.) o. s. fr. (Litt.: M. Jordan,
»Ausstellung d. Werke K. F. L.’s« [Berlin 1880]).
2) Otto, Billedhugger og Maler, ovenn.’s
Søn, f. 24. Febr 1846 i Düsseldorf, d. Novbr
1912. Uddannet af Faderen i Malerkunst fik
han sit første større Maleri »Jægerne« solgt til
Karlsruhes Galeri. I Karlsruhe (under
Steinhäuser) og i Berlin under Wolff uddannede
han sig i Billedhuggerkunst. I Berlin skabte
han talrige dekorative Værker, særlig i Sten
og Stuk, for det ny Berlins mange
Pragtbygninger: Rigskanslerpalæet, Neue Kirche,
Ruhmeshalle (bl. a. Bronzedørene),
Rigsdagsbygningen o. m. a., Udkast til kunstindustrielle
Arbejder og Kartons for Sgrafittomalerier og
Glasmosaik (Kuplen i Mus. for Völkerkunde),
Statuen af G. E. L. (Hovedværk, 1890), Rolands
Brønden med Siegesallé (1900). Andre Værker:
»Gladiator«, »Moder med Barn«, »Vilhelm I«
(1900, Hildeheim). I »Bauornamente« (flere
Samlinger) offentliggjorde han en Del af sine
dekorative Arbejder. Broderen Konstantin
Ludvig L., f. 1852, blev Landskabsmaler.
A. Hk.
Lessmann [’læsman], Otto, tysk
Musikforfatter og Komponist (1844—1918), studerede
Musik under Bülow og Kiel. Fra 1866 har L.
virket som Musiklærer (Sang, Teori, Historie)
ved forsk. Konservatorier i Berlin, og han var
(fra 1881—1907) Udgiver af det ansete, i
moderne Retning ledede Fagskrift »Allgemeine
Musik-Zeitung«, til hvilket L. selv stadig har
leveret værdifulde Bidrag. L. udgav 1881 »Franz
Liszt« og har som Komponist gjort sig kendt
ved sine Sange.
W. B.
Lesson [læ’så], René Primevère, fr.
Naturforsker (1794—1849), deltog 1822—25 i
Korvetten »La Coquille«’s Verdensomsejling
og udnævntes efter sin Tilbagekomst til Prof. i
Botanik i Rochefort. Foruden Beretningen om
Rejsen (Journal d’un voyage pittoresque autour
du monde exécuté par la Coquille 1830) har
han publiceret et meget stort Antal Skrifter
af yderst blandet, dels populær, dels
videnskabelig Natur og af meget forsk. Værdi. Han har
saaledes skrevet Haandbøger over Pattedyr,
Fugle, over Medicin, videnskabelige Arbejder
over Fugle, ganske særlig Kolibrier og
Paradisfugle, over Meduser og over Emner hentede
fra Botanik og Arkæologi.
(C. W.-L.). R. H. S.
Leste [læ∫tə] kaldes paa Madeira en hed
og tør Vind, der blæser, navnlig Vinter,
Foraar og Efteraar fra Retningerne NØ.—SØ.
Trods den store Afstand fra Afrika — c. 600
km — har den tydelig Karakter af en
Ørkenvind, idet den kan have en relativ Fugtighed
paa kun 20 % og medfører fint rødt Støv.
H.-P.
lesto (ital.)» mus. Foredragsbetegnelse: let,
behændigt.
S. L.
Lestocq [£æ’ståk], Johann Hermann,
Greve, Kejserinde Elisabeth af Ruslands
Livlæge og mangeaarige højtbetroede Yndling, f. i
Celle (Hannover) 29. Apr. 1692, d. i Petrograd
23. Juni 1767, var Søn af en Hugenot, der var
udvandret fra Frankrig efter det nantiske
Edikts Ophævelse og havde nedsat sig som
Læge i Celle. L., der studerede Medicin og blev
Læge, var et godt Hoved, let og utvungen i sin
Optræden, fuld af fr. Livlighed, i Besiddelse
af en mærkelig Evne til at kunne finde sig
til Rette under alle Forhold, letsindig og frivol,
men tillige ærgerrig og higende efter hurtigst
muligt at gøre sin Lykke paa en ell. anden
Maade; da han mente at have bedst Udsigt til
at naa sine Ønskers Maal i Rusland, traadte
han i Tsar Peter’s Tjeneste som Læge og vandt
snart Tsarens Velvillie, men særlig Yndest
skaffede han sig hos Peter’s Ægtefælle
Katharina. Hans letfærdige Levevis forledte ham
imidlertid til Ubesindigheder, der berøvede
ham Tsarens Gunst, og 1718 blev han forvist
til Østrusland; først efter Peter’s Død (1725)
blev han tilbagekaldt af sin gl. Velynderinde
Katharina og ansat som Læge hos hendes
Datter Elisabeth. Med stor Behændighed vidste
han, nærmest ved sine selskabelige Talenter,
at gøre sig uundværlig hos Storfyrstinden og
blev snart hendes Yndling og fortrolige
Raadgiver; herved blev han draget ind i det
Virvar af Intriger og Rænkespil, der
gennemkrydsede det russ. Hof, og kom paa et afgørende
Punkt til at spille en Hovedrolle i Ruslands
Historie. Da nemlig efter Biron’s Fald Anna
Leopoldowna var blevet Regentinde i Rusland,
troede L., at Tiden nu var kommet til at
virkeliggøre sin længe nærede store Plan, at
sætte Elisabeth paa Ruslands Trone. Drevet
frem af sin Ærgerrighed og kraftig støttet af
den fr. Regering, der i ham saa et brugbart
Redskab for sine Planer, overvandt L. endelig
Elisabeth’s Betænkeligheder og satte Natten til
6. Decbr 1741 det dristige Statskup i Scene.
Efter Elisabeth’s Tronbestigelse blev L.
Gehejmeraad, første Livlæge og Chef for det med.
Kollegium, fik Kejserindens Portræt i
Brillanter samt betydelige Dotationer og blev af Karl
VII udnævnt til tysk Rigsgreve. Men snart
efter mærkede han, at hans Indflydelse begyndte
at tage af; Bestushef o. a. russ. Stormænd saa
skævt til den Fremmede, og efter at have faaet
Vished om hans alt andet end uangribelige
Adfærd lykkedes det dem til sidst at faa ham
styrtet (1748). Under Paaskud af, at L. havde
indladt sig paa Anslag mod Kejserinden, blev
han afsat fra sine Embeder, mistede hele sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
