- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Letland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

26 % af L.’s Areal dækkes af Skov. Det
vigtigste Skovomraade er i det nordlige
Kurland, hvorfra en bred Zone strækker sig
mellem den kuriske Aa og Düna til det sydlige og
vestlige Livland. I L. findes baade Træer, der
ellers vokser i mildere Egne, og Træer, der
hører hjemme længere mod N. Saaledes findes
Avn (Carpinus betulus) i det sydvestlige
Kurland, medens Dværgbirken (Betula nana) naar
helt ind i Livland. I Kurland findes ogsaa de
til et mildere Klima hørende Hornnød (Trapa
natans
) og Mistelten (Viscum album).

Dyreverdenen har i det væsentlige en
mellem- og vesteuropæisk Karakter, skønt her,
omend sjælden, findes Rovdyr som Bjørn, Ulv
og Los, der i Mellemeuropa kun findes i de
højeste Bjergskove. I Skovene træffes Elsdyr,
medens Bæver, Fjeldfras og Vildsvin er
uddøde. Af de c. 300 Fuglearter, hvoraf 52 er
Standfugle, maa nævnes Stenørn (Aquila fulva)
og Sortspætte samt talrige Svømme- og
Vadefugle i de mange Søer og Sumpe. I Kurlands
Floder findes der mange Krebs.

Befolkningsforhold. Den første
Folketælling i L. foretoges 15. Juni 1920 og udviste
en Folkemængde paa 1503193, men 1. Jan. 1922
opgives den til at være 1850622, altsaa 28 pr
km2. Hovedmassen af Befolkningen — 80,41 %
— er Letter, men foruden dem findes der 8,86
% Russere, særlig mod Ø., samt 4,29 % Jøder
og 3,23 % Tyskere.

De opr. Indb. i L. var de med Finnerne nær
beslægtede Liver, som gav Navn til det
tidligere russ. Guv. Livland, samt Kurerne
(Kurland); efter al Sandsynlighed var disse to opr.
dog samme Folk, der talte eet Sprog, hvortil
ogsaa hørte det i Midten af 19. Aarh. uddøde
krevinske Sprog. Liverne og Kurerne er nu gaaet
helt op i de senere indtrængte Letter, og kun
paa et lille sandet Omraade SV. f. Domesnæs
findes et Par Tusinde Liver, adskilt fra
Letterne ved sumpede Skovstrækninger.
Letterne (paa Lettisk: latvieši), som nu er det
herskende Folk, taler et Sprog, der er et
af Europas ældste, og som meget minder om
Sanskrit; de hører saaledes til den
indoeuropæiske Sprogæt og er nær beslægtede med
Lithauerne. Letterne holder meget paa deres
Nationalitet og staar meget modstandsdygtige over
for fremmed Indtrængen. Den betydelige tyske
Invasion, der har fundet Sted, har forsøgt at
fortyske Landet, noget, der dog fuldstændig er
mislykkedes, ligesom ogsaa den russ.
Indflydelse kun er ganske overfladisk. Den største Del
— 76,5 % — af Befolkningen er Protestanter,
men i Letgale og et enkelt Distrikt af Kurland
er der ogsaa mange rom. Katolikker. Mod Ø.
bor c. 200000 ortodokse Letter. Jøderne, som
udgør 4,29 % af Befolkningen, bor særlig i
Kurland og Riga, hvor der desuden findes en
Del Polakker og Lithauer. Befolkningen er
kendt for sin Arbejdsomhed og Føjelighed, og
Oplysningen staar, til Trods for, at Letterne i
Alm. anses for at være temmelig tunge til at
opfatte, bemærkelsesværdig højt, saaledes at
Mængden af Analfabeter bl. de nye Rekrutter
1910 kun var 3,2 %, og disse var næsten alle
slaviske Folk, 87 % af Børnene faar
regelmæssig Undervisning. Der findes 1584
Folkeskoler — 1 for hver 1168 Indbyggere, hvoraf
1294 er lettiske, 159 russ., 35 jødiske, 21
polske og 6 tyske. Desuden er der (1922) 107 højere
Skoler. Univ. i Dorpat er nu estisk, og 1919
blev derfor den polytekniske Læreanstalt i Riga
ophøjet til L.’s Univ. og har som saadan 4379
Studerende (1921). I Riga findes desuden
Musikkonservatorium.

Oktbr 1921 erklærede den konstituerende
Forsamling L. for en Republik, i Spidsen for
hvilken der staar en Præsident, der skal være
40 Aar og være valgt paa 5 Aar ved lige alm.
Stemmeret. Krig kan kun erklæres af den
lovgivende Forsamling. Regeringen (Saeima)
bestaar af eet Kammer paa 100 Medlemmer, valgt
for 3 Aar ved alm. Stemmeret. Flaget bestaar
af horisontale Striber af Rødt, Hvidt og Rødt.
Administrativt inddeles L. i flg. Provinser:
Vidzeme, Kurzeme, Zemgale og Latgale.
Hovedstaden er Riga.

Næringsveje. Den vigtigste Næringsvej
er Landbruget, som staar betydeligt højere her
end i det tilstødende Rusland. Jordbunden er
forholdsvis frugtbar; p. Gr. a. sit mildere
Klima er Kurland den mest frugtbare Del. Før
Krigen var 28 % af L.’s Areal Agerland og 12,5
% uproduktiv Jord (for største Delen Moser);
men som Følge af Krigen reduceredes det
opdyrkede Areal med c. 1/3. For Øjeblikket er 21
% af Arealet Agerland, men Tallet vokser stadig.

Tidligere ejede Adelen næsten al Jorden, og
Bønderne levede under meget daarlige
Forhold. 1819 ophævedes Livegenskabet — altsaa
c. 50 Aar før det skete i det øvrige Rusland.
Bonden stod dog stadig under Herremandens
Jurisdiktion, og maatte forpagte Gaardene.
Desuden maatte han stadig forrette Hovedarbejde
et Par Dage om Ugen. 1842—60 ordnedes det
dog saaledes, at Hoveriet afløstes af en
Pengeafgift. Omtr. samtidig fik Bønderne Ret til at
købe Gaardene, de sad paa, og særlige Banker
oprettedes for at hjælpe dem. Mange af
Bønderne var dog yderst fattige, og Udvandringen
formede sig undertiden som
Masseudvandringer, som den russ. Regering maatte standse
ved Magtbud. Da L. blev selvstændigt, blev der
vedtaget en Agrarreform, hvorefter enhver
lettisk Borger har Ret til, saafremt han ikke i
Forvejen besidder Landejendom, at faa Jord
af Staden, mindst saa meget, saa han kan
underholde sin Familie, og højst 20 ha. De
betydelige Arealer, Regeringen disponerer over,
faar den, idet ingen Grundejer maa eje mere
end 100 ha Jord, og mod Erstatning maa afstaa,
hvad der er derover. De gammeldags
Bøndergaarde er dog undtagne fra denne
Bestemmelse. Jordløse Bondesoldater, der har
kæmpet for L.’s Uafhængighed, hjælpes ved særlige
Laan. Aug. 1922 var der blevet udstykket 1106
Godser med et samlet Areal af 46200 ha. Der
er deraf oprettet 27386 Brug.

Der dyrkes særlig Havre og Rug samt Byg,
medens Hvede kun høstes i større Mængde i
Kurland. Kartofler dyrkes overalt, men i større
Maalestok kun, hvor der er Afsætning til
Spiritusfabrikationen. Desuden dyrkes Hør, Hamp
og Bælgfrugter, samt, særlig mod Ø., lidt Frugt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free