- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
720

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Letland - Letmathe - Letmatros - Leto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hele den fyrstelige Familie fra Kurland og
besatte Landet, som Russerne dog erobrede 1705.
De maatte dog atter rømme det, og den
tidligere Barnefyrste, Karl Vilhelm, kunde 1710
vende tilbage; først 1731 godkendtes han af
sin Lensherre. S. A. gav Livland sig ind under
Rusland paa visse Betingelser, som godkendtes
ved Freden i Nystad 1721.

Først senere blev Kurland russ. Provins.
Efter Karl Vilhelm’s Død 1737 satte hans Enke
— Hertuginde Anna Ivanovna, Peder den
Store’s Datter, som 1730 var blevet Kejserinde af
Rusland — igennem, at hendes Yndling, E. J.
Biron, af Kurlands Stænder 1737 valgtes til
Hertug. Hans Søns Regering efter ham
kendetegnedes ved stadige Tvister med Stænderne.
Landdagen — mest Adel — besluttede 1795 at
lægge Kurland ind under Rusland og formaaede
Hertugen til at gaa af. Fra nu af var L. indtil
Verdenskrigen under russ. Styre. Der var
blevet lovet, at det tyske Sprog stadig skulde
gælde i Kirke, Skole og ved Retshandlinger,
men Russificeringen begyndte snart. 1835
indførtes den russ. Lovbog (svod), og 1850 paabød
en kejserlig Ukas det russ. Sprogs Anvendelse
i alle offentlige Skrivelser, en Forordning, der
gennemførtes strengt 1867. 1887 indførtes russ.
Sprog i alle Skoler. Under de revolutionære
Tilstande i Rusland under og efter Krigen mod
Japan 1904—05 steg Pøblens Terrorisering i
Livland saaledes, at de højere Samfundslag,
navnlig Tyskerne, maatte søge bevæbnet
Beskyttelse, og i Kurland gik det saa vidt, at en
Flok Letter og Lithauer Decbr 1905 afsatte
Myndighederne i Windau og vilde oprette en
lettisk Republik; men Oprøret blev slaaet ned.

Under Verdenskrigen blev Kurland 1915
erobret af de tyske Tropper, hvis Frontlinie snart
gik fra Rigabugten N. f. Mitau, S. om Riga og
langs Düna til Dünaburg, hvorfra den gik lige
mod S. Hovedmassen af den tyske Grundadel
vendte sig til Tyskerne, medens de fleste
Letter nærmest var fjendtlig sindede. En
Stænderforsamling i Riga besluttede 21. Septbr 1916
at bede om Tysklands Beskyttelse, og efter at
Tyskerne gennem et stort Slag 1.—3. Septbr
1917 havde erobret Riga, besatte de Livland,
og ikke uden lovlig Grund; thi Bolshevikernes
Rødgardister myrdede og plyndrede rundt om
i Landet.

Ved Fredsslutningen i Brest Litovsk 3. Marts
1918 blev Estland og Livland erklæret for
uafhængige, og det samme gjaldt Kurland, som
dog formelt forenedes med Tyskland, idet
Kongen af Preussen 15. Marts 1918 valgtes til
arvelig Hertug af Kurland, hvilket Kejser
Vilhelm II tog imod under Forbehold af
Tilslutning fra den tyske Regering. Et Par Uger
senere foreslog en Deputation fra Estland og
Livland en fælles Regering for alle
Østersøprovinser, og at disse skulde forenes med Tyskland.
Sagerne tog imidlertid en anden Vending; thi
de tyske Tropper maatte Vinteren 1918—19
rømme L. — hvorved ogsaa Hindenburg’s Plan
om at gøre Kurland til Hjem for tyske
Soldater gik til Grunde — og som Følge heraf
oversvømmedes Landet af Bolshevikerne, der
atter begyndte paa Myrderier bl. de højere
Samfundslag. I Slutn. af Novbr havde deres
Tropper naaet Dünaburg; medens den estiske
Regering var i Stand til at hævde Landets
Selvstændighed, blev baade L. og Lithauen
oversvømmet af Bolsheviker. 1919 blev L. desuden
overfaldet af irregulære tyske Tropper, som
foregav at støtte Landet i Kampen mod
Bolshevikerne. Særlig alvorlig var »den
bermondtske Krig« (Oktbr—Decbr 1919); under denne
belejredes og bombarderedes Riga i længere
Tid, men til Slut vandt den underlegne
nationale lettiske Hær Sejr over de tyske Tropper.
Letterne vendte sig saa mod Bolshevikerne,
indtog 3. Jan. 1920 Dünaburg og tilbageerobrede
i Løbet af Jan. hele det lettiske Territorium.
Efter at L. i Berlin havde sluttet Fred med
Tyskland, undertegnedes Freden med
Sovjet-Rusland i Aug. 1920 i Riga. 18. November
1918 var der dannet en Forsamling til
Oprettelse af den uafhængige Stat: Fristaten
Latvija, efter at Ønsket derom var fremsat for
den russ. Gesandt i Sthlm Jan. 1918, og 26.
Jan. 1921 anerkendtes den lettiske Republik af
Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og
Belgien. Kort Tid efter fulgte andre Stater — i alt
26 — dette Eksempel, og 22. Septbr 1921
indtraadte den ny Stat i Folkenes Forbund.
Forinden havde L. 3. Aug. sluttet Fred i Moskva
med Ukraine, medens Grænsespørgsmaalet
mellem L. og Lithauen var blevet afgjort 17. Juni.
En økonomisk Sammenslutning mellem
Østersøstaterne — L., Litauen, Estland, Finland og
Rusland — synes at have god Bund, og et Par
Konferencer er allerede afholdt. (Litt.: E.
Seraphim
. »Geschichte Liv-, Est- und
Kurlands«, 1—2 [1895—96]; A. Seraphim,
»Geschichte Kurlands« [Berlin 1917]; Ian A.
Ozolin
, The Oldest European Nation and One of
the Newly Liberated States
[Lond. 1920]; La
Lettonie
[Riga 1922]; K. Ballod, La Latvie
et Le Russie
[Riga 1920]; E. Doumergue,
Le Lettons [Paris 1919]).
N. H. J.

Letmathe [’lætma.tə], Flække i preuss. Prov.
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg ved
Lenne, Bjergværksdrift, Zinkudsmeltning og
Svovlsyrefabrikation, Kalkstensbrud,
Kalkbrænderi, Messing- og Papirfabrikation. (1910) 7452
Indb.
N. H. J.

Letmatros (Søv.), en Sømand, der er i
Stand til at styre samt paatage sig alm.
Arbejde om Bord under Vejledning af andre, men
som endnu ikke er moden nok til at gøre
selvstændigt Matrosarbejde. Rækkefølgen i
Sømændenes forsk. Uddannelsesgrader betegnes fra
neden af ved Skibsdreng, Ungmand
(Jungmand), L. og Matros; noget bestemt
Skillemærke mellem de forsk. Grader lader sig
dog ikke opstille, saaledes vil f. Eks. alene det
fys. Udviklingstrin, hvorpaa Vedkommende
befinder sig, være afgørende for, om han kan faa
Hyre som Ungmand eller L.
C. B-h.

Leto (gr., rom. Latona) var en Titanide,
Datter af Koios og Foibe. Hun var Zeus’
Ægtefælle og fødte ham Børnene Apollon og
Artemis; senere optoges hun i Olympen. Efter
Hesiodos er hun en mild og venlig Gudinde,
iført en mørk Klædedragt. I den troiske Krig
deltog hun paa Troernes Side. Efter den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free