Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leucaspius delineatus - Leuchtenberg - Leuchtenbergit - Leucin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leucaspius delineatus [læ^u-]
(Regnløjen), se Karpefisk, S. 629.
Leuchtenberg [lå^yKtənbærk], et tidligere
Landgrevskab i det bayerske Øvrepfalz,
opkaldt efter et gl. Bjergslot L. og brugtes til
Forsørgelse af bayerske Prinser, men knyttedes
1714 igen til Bayern. 1817 overdrog Kong
Maximilian I L. til sin Svigersøn Eugène
Beauharnais med Hertugtitel, men efter hans Sønners
Død inddroges det 1854 igen under Kronen.
Eugène Beauharnais, Hertug af L.
og Fyrste af Eichstädt, f. 3. Septbr 1781 i Paris,
d. 21. Febr 1824 i München, Søn af General
Alexandre B. (d. 1794) og den senere
Kejserinde Josefine. 1795 fulgte han med General
Hoche paa Toget til Vendée, og efter Moderens
ny Giftermaal fulgte han 1796 og 1798 med sin
Stiffader Napoleon Bonaparte paa Felttoget til
Italien og Ægypten. Han udmærkede sig ved
St Jean d’Acre, vendte tilbage til Frankrig
med Stiffaderen 1799 og deltog som
Eskadronchef i Slaget ved Marengo 1800. Efter
Kejserdømmets Oprettelse 1805 blev han fr. Prins og
Vicekonge i Italien; blev 1806 gift med
Prinsesse Augusta af Bayern (1788—1856) og 1807
adopteret som Eugène Napoleon og Tronfølger
i Kongeriget Italien, hvad dog bortfaldt efter
Moderens Skilsmisse og Kongen af Roms
Fødsel. Han maatte nøjes med at blive Arving til
Storhertugdømmet Frankfurt efter Dalberg.
Han styrede Italien med stor Dygtighed og
vandt Folkets Hengivenhed ved sin
Retsindighed og elskværdige Optræden. Han uddannede
en god Hær, byggede stærke Fæstninger,
fremmede Skolevæsenet og de tre Universiteter i
Padova, Pavia og Bologna. Under Krigen 1809
viste han ogsaa store milit. Evner, overvandt
Ærkehertug Johan og trængte helt ind i
Ungarn, samt udmærkede sig i Slaget ved
Wagram. 1812 udmærkede han sig ligeledes i
Rusland, især ved Borodino og paa Tilbagetoget,
da det nærmest skyldtes ham og Ney, at en
Rest af Hæren blev reddet. Han fik ogsaa den
Ros af Napoleon, at han var den eneste, som
ingen Fejl havde gjort under Krigen. 1813
afgjorde han Sejren ved Lützen og ilede
derefter til Italien for at lede dets Forsvar; men
han kunde ikke modstaa Østerrigerne under
Bellegarde, som fik Hjælp af Murat, der først
havde tilbudt Eugène at dele Italien med ham,
naar han vilde falde fra Napoleon, ligesom han
selv havde gjort. 1814 maatte han rømme
Landet og drog til Bayern. Han besøgte senere
Paris, hvor Ludvig XVIII tilbød ham en
Marskalsstav, og Kongressen i Wien, hvor han
særlig vandt Alexander I’s Velvilje, men levede
siden dels i München, dels paa L. Ogsaa her
vandt han alm. Yndest. Hans Enke, med hvem
han havde levet i et lykkeligt Ægteskab, skønt
hun opr. ved Tvang var bleven skilt fra sin
trolovede, Prins Karl af Baden, satte ham 1830
et Mindesmærke (af Thorvaldsen) i
Michaels-Kirken i München. (Litt.: G.
Vaudoncourt, Histoire polit. et milit. du Prince
Eugène (2 Bd, Paris 1827); Armandi, Vie
milit. du Prince E. (2 Bd, Paris 1843);
Schneidewind, »Prinz E., Herzog v. L.«
[Sthlm 1857]; Du Casse, Mémoires et
correspondance du Prince E. [10 Bd, Paris
1858—60]).
Eugène af L. havde 2 Sønner og 4 Døtre. Af
de sidste ægtede Josefine (1807—76) 1823
den senere Kong Oscar I af Sverige og Norge,
og Amalie (1812—73) 1829 Kejser Pedro I af
Brasilien. De to andre gjorde mere beskedne
Partier, idet Eugenie (1808—47) ægtede
Fyrst Frederik af Hohenzollern Hechingen og
Theodolinde (1814—57) Grev Vilhelm af
Württemberg. Den ældste Søn August,
Hertug af L. (1810—35), var i Febr 1831 udset til
Konge i Belgien, men blev vraget af
Stormagterne efter Kong Ludvig Filip’s Indsigelse. I
Jan. 1835 blev han gift med Dronning Maria II
af Portugal, men døde efter 2 Maaneders
Ægteskab. I begge Lande afløstes han af koburgske
Prinser. Den yngre Søn, Maximilian,
Hertug af L. (1817—52) ægtede 1839 Kejser
Nikolaj’s I’s ældste Datter Marie (1819—76) og
bosatte sig nu i Rusland. Han var en ivrig
Mineralog og paadrog sig paa en Vandring i
Ural en Sygdom, der endte med Døden. Hans
Enke ægtede 1856 en kejserlig Staldmester,
Grev Stroganov (1824—79). Børnene af første
Ægteskab optoges 1852 i det russ. Kejserhus
med Titelen Fyrster Romanovski.
Den ældste af disse, Nikolaj, Hertug af
L. (1843—91), var som gr.-kat. Prins i Decbr
1862 paa Valg til Konge i Grækenland, men
blev afgjort vraget for den eng. Prins Alfred,
Hertug af Edinburgh, siden af Sachsen-Koburg.
Han deltog 1877 i Krigen mod Tyrkiet og
ægtede Nadina Annenkov (f. 1840), der blev
Grevinde Beauharnais. Den anden Søn, Eugen,
Hertug af L. (1847—1901) ægtede 1869 Darja
Opotschinin (1845—70) og 1878 Zeneide
Skobelev (d. 1899), en Søster til den berømte
General.
E. E.
Leuchtenbergit [’la^yKtən-], se Klorit.
Leucin [læ^u-],
α-Aminoisobutyleddikesyre, CH2 . CH2 . CH2 . CH2 . CH(NH2) . COOH,
opdaget 1818 af Proust i
Forraadnelsesprodukterne af Ost, dannes af Æggehvidestofferne ved
disses Nedbrydning ved Hydrolyse ved
fortyndede Syrer ell. Baser, ved Indvirkning af
Fordøjelsesenzymerne, ell. ved Forraadnelse. L.
danner tynde, fedtglinsende Blade, der ved 18°
er opløselige i 45 Dele Vand; det sublimerer
ved forsigtig Opvarmning og smelter under
Sønderdeling ved 170°. L. danner saltagtige
Forbindelser saavel med Baser som med Syrer.
Sammen med L. dannes ved
Æggehvidestoffernes Nedbrydning Isoleucin,
α-Aminometylætylpropionsyre, CH2 . C2H5 . CH . CH(NH2) .
COOH, hvis Konstitution er godtgjort ved dens
Syntese ud fra optisk virksom Amylalkohol, og
som findes i Roesukkermelasse. Det
krystalliserer i farveløse rombiske Blade ell. Tavler,
lettere opløselige i Vand end L. Betydelig
teoretisk og praktisk Interesse har Isoleucinet faaet
ved Ehrlich’s Paavisning af, at Fuselolie,
der opstaar som Biprodukt ved den
alkoholiske Gæring, ikke dannes af Sukkerarterne, men
ved Spaltning af Isoleucin, der dannes ved
Nedbrydning af de i den gærende Vædske
værende Æggehvidestoffer. Medens L. er
venstredrejende, Isoleucin højredrejende, har man af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
