Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 727 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leucobryum - Leucochlorldium paradoxum - Leucojum - Leucosolentia - Leuk - Leuk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtr. 30 Arter, som næsten udelukkende
tilhører Troperne. Den eneste skandinaviske Art
er L. glaucum (L.) Schimp., som vokser i tætte,
hvælvede Tuer i Moser ell. paa Morbund i
Skove. Til Familien Leucobryaceæ hører
foruden L. de tropiske ell. subtropiske Slægter
Leuchophanes Brid., Schistomitrium og
Arthrocormus Dzy. et Mlkb., Octoblepharum Hedw.
Af sidstnævnte er O. albidum (L.) Hedw. alm.
næsten overalt i Troperne.
C. J.

Leucochlorldium paradoxum [’læ^ukoklo-]
er en Udviklingsform (Sporocyst) hørende til
Ikten Distomum macrostomum. Den findes paa
nogle Steder ret alm. hos den amfibisk levende
Ravsnegl (Succinea), især i Leveren og
Kønskirtlen; den er netformigt grenet og
ejendommelig ved at formere sig ved Knopskydning,
idet Grene fortykkes i
Spidsen og antager en
ejendommelig
Farvetegning med grønne og
hvide Ringe, saa de skuffende kan ligne visse
Fluelarver; 2 af dem kan samtidig være fuldt
udviklede, og under stødvise Bevægelser
trænger de ud i Øjenstilkene, der udspiles til en
tynd, gennemsigtig Hinde; undertiden
sprænges den, og Sporocysten kommer ud og kryber
om som en Insektlarve; den ædes da af de
smaa Sangfugle (Sylvier o. a.), der ogsaa ofte
snapper Øjenstilken med Sporocyst af Sneglen;
i begge Tilfælde regenereres Øjenstilken, og en
ny Sporocyst udvikles. Vandhøns fortærer
derimod hele Sneglen. I Sporocysten udvikles nu
Iktelarven, der ikke faar Haleikteform, da den
jo direkte overføres til Værten (se Ikter).
Allerede i Sneglen var Larverne ret udviklede,
saa Udviklingen i Fuglen foregaar hurtigt;
allerede et Par Dage efter sidder de unge Ikter
fasthæftede i Kloaken. og 14 Dage senere
lægges Æggene, der indeholder fuldt udviklede
Fostre; med Fuglenes Gødning kommer Æggene
paa Bladene og fortæres her af Sneglen. I
denne borer Yngelen sig ved Hjælp af en
Boretap gennem Mavevæggen og udvikler sig til L.
Sneglen kan leve med sin Snylter i fl. Aar.
T. K.

Fig. 1. Ravsnegl med 2 Sporocyster.

Fig. 2. Netværk med en enkelt Sporocyst.

Fig. 3. Netværk med flere Sporocyster.

Leucojum [læ^u-] L. (Hvidblomme), Slægt
af Narcis-Familien, meget nær Vintergæk, men
forsk. fra denne ved de klokkeformet samlede,
lige store Blosterblade, der er hvide ell.
rosafarvede, i Spidsen grønne ell. gule. 9 Arter i
Sydeuropa og Nordafrika. 2 af dem dyrkes i
Haver og findes tillige forvildede uden for disse
i Danmark, men kun sjælden. L. vernum L.
(Vaar-H., Dorothea-Lillie) har oftest
kun enblomstret Stængel og kølleformet Griffel;
den blomstrer i Marts-April. L. æstivum L.
(Sommer-H.) har 2—5 Blomster paa
Stænglen og traadformet Griffel; den blomstrer i
Juni-Juli. Anvendelse og Kultur er som for
Vintergækkens Vedkommende.
A. M.

Leucosolentia [’læ^u-], se Svampe (zool.).

Leuk .... [læ^uk-] (af gr. λευκός, hvid), i
Sammensætninger: hvid, hvidlig.

Leuk [lå^yk] (Leukerbad, fr. Louèehe),
et af Schweiz’ bekendteste Badesteder.
Det ligger paa Gemmi’s næsten
lodrette Klippevæg, 1415 m o. H. Man
kan til Fods og til Hest komme
dertil fra Thuner-Sø over Kandersteg og
Gemmi-Passet; til Vogns fører Vejen
dertil fra Station Suster i Wallis
gennem Dala-Slugten. Mod N. og V.
rager kæmpemæssige, nøgne
Klippemasser i Vejret, til de andre Sider
er Bjergdalen aaben, saa Vejret
kan være ret raat med pludselige
Temperaturforandringer. Der findes
20, meget rigelig flydende, varme
Kilder (39,25°-51,35°). Vandet er
lugtfrit, smager alkalisk og
indeholder en Del Jernforilte samt
endvidere i 10000 Kbcm 14,28 g svovlsur
Kalk, 2,69 svovlsur Magnesia, 0,87
svovlsur Natron, 0,9 kulsur Kalk, 0,012
Klornatrium. L. har, foruden ved de
dersteds opnaaede Resultater, altid
vakt Interesse ved den der brugelige
Bademetode. Man begynder med
et Bad paa 1/2—1 Time og
forlænger daglig Tiden, til man 18.—20. Dag
er naaet til et Bad paa 3—6 Timer.
Imidlertid er der opstaaet et stærkt
Hududslet, paa hvis Fremkomst der lægges
overordentlig Vægt, og man begynder først at
forkorte Badetiden, naar Udslettet (der ofte
ledsages af nogen Feber) viser Tegn til at
svinde. Badene fortsættes, til Badeudslettet er
helt forsvundet. I Forbindelse med disse
langvarige Bade staar det, at Enkeltbade næsten
ikke benyttes; man bader i store Bassiner
(Pisciner), med Plads i hvert til 25—50
Personer, og af hvilke der findes fl. i samme Rum.
Tidligere badede begge Køn sammen, men i de
sidste Aar er dette ophørt. Hver Badegæst har
et (flydende) Bord til sit Lommetørklæde,
Bøger o. s. v.; man passiarer, synger, læser,
spiller Kort og Brætspil, og det er et mærkeligt
Syn at se disse Bassiner befolkede af
Skikkelser, indhyllede i mørke Badekapper, og kun
med Hovederne ragende op over Vandet. Rundt
om Bassinet løber et Galeri for Besøgende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>