Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leuk - Leukada - Leukadia - Leukadiske Klippe - Leukas - Leukin - Leukippe - Leukippider, Hilaira og Foibe - Leukippos - Leukippos fra Miletos - Leukobaser - Leukocidin - Leukocytose - Leukocytter - Leukocytæmi - Leukoderma - Leukofan - Leukoforbindelser - Leukokrat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adskilt fra Bassinet findes et Rum med Doucher.
L. søges især for haardnakkede Hududslet,
Kirtelsyge (men ikke Lungebetændelse), kroniske
Katarrer, Gigt, Reumatisme, Ledsygdomme og
Kontrakturer. Foruden til Bad bruges Vandet
ogsaa til Drikkekur og Inhalation. Sæson:
Juni—Septbr.
(Lp. M.). E. F.
Leukada [læ^u-], se Leukas.
Leukadia [læ^u-], det nuv. Kap Ducato,
det stejle sydvestlige Forbjerg paa Øen Leukas
(65 m), hvorpaa der i Oldtiden laa et
Apollo-Tempel. Se Leukadiske Klippe.
C. A.
Leukadiske Klippe [læ^u-], Forbjerg paa
Leukas, hvor der i Oldtiden fandtes et
Apollo-Tempel, og hvor man hvert Aar paa Gudens
Festdag plejede at styrte en Forbryder ned
som Sonoffer, dog saaledes, at man, da
Civilisationen skred frem, sørgede for, at han saa vidt
muligt slap derfra med Livet. Sammesteds
fortæller Sagnet ogsaa, at Digterinden Sapfo skal
have styrtet sig ned.
H. H. R.
Leukas [’læ^ukas], Leukada, ital. Santa
Maura, en af de Ioniske Øer ved
Grækenlands Vestkyst, ligger 74 km S. f. Korfu og er
adskilt fra Fastlandet ved et lavvandet Stræde,
der kun er sejlbart for Baade. 285 km2 med
(1913) 41000 Indb. Øen opfyldes af den hvide
Kalkkæde Nomali med Epano Pyrgos (1116
m) og ender mod SV. i Forbjerget Kap Ducato
(se Leukadia) »den leukadiske Klippe«.
Byen L. har en Sommertemperatur af 26—32°,
en Vintertemperatur af 15°, men Varmen kan
om Sommeren stige i Dalene til 40°, medens
de høje Bjerge om Vinteren ofte i Uger er
hyllede i Sne. De vigtigste Kulturplanter er
Korender og Vin, medens Kornavlen ikke dækker
Øens Behov. I administrativ Henseende hører
L. til Nomos Kerkyra, og Hovedstaden er L.
ell. Amaxiki paa Nordøstsiden. Den er Sædet
for en Ærkebiskop og har 6060 Indbyggere.
Arkæologen W. Dörpfeld har fremsat den
Hypotese, at Homer’s Ithaka ikke er den Ø,
der nu og i umindelige Tider har baaret dette
Navn, men derimod det nuv. L. Hypotesen har
særlig mødt Modstand fra filologisk Side, men
forsvares ivrigt af fl. yngre Arkæologer og har
ogsaa fundet Støtte fra naturvidenskabelig Side,
saaledes fra den grundigste moderne Kender af
Balkan-Halvøens Geografi A. Philippson, der
siger, at den fra et geografisk Synspunkt set er
uangribelig. (Litt.: W. Dörpfeld, »L.«
[Athen 1905]).
C. A.
Leukin [læ^u-], d. s. s. Leucin.
Leukippe [læ^u-], Datter af Kong Minyas i
Orchomenos. Da hun sammen med sine to Søstre
ikke vilde erkende Dionysos’ Guddomsmagt og
ikke deltage i hans Fest, blev de alle af Guden
slagne med bacchisk Raseri og myrdede L.’s
Søn Hippasos. De forvandledes derefter til
Flagermus.
H. A. K.
Leukippider [læ^u-], Hilaira og Foibe,
Døtre af Messenieren Leukippos. Det hedder i
nogle Sagn, at de var Præstinder for Athene
og Artemis, og at de var trolovede med Idas
og Lynkeus. P. Gr. a. deres Skønhed bortførtes
de imidlertid af Dioskurerne, Kastor og
Polydeukes, hvilket gav Anledning til Kampen
mellem dem og det ovenn. Brødrepar.
H. A. K.
Leukippos [læ^u-] var Konge i Messenien,
gift med Filodike, Flodguden Inachos’ Datter.
Han havde 3 Døtre, Hilaira og Foibe
(Leukippiderne) samt Arsinoë, som ved Apollon blev
Moder til Asklepios.
H. A. K.
Leukippos [læ^u-] fra Miletos, gr.
Filosof, levede i 5. førkristelige Aarh. og var
Grundlæggeren af den antikke Atomistik; det
lader sig ikke afgøre, hvor meget der kan
tillægges L. af denne Læres Udformning, da
hans Forfatterskab og filos. Arbejde allerede i
den antikke Litteraturforskning ikke holdtes ude
fra hans mere berømte Discipel og Efterfølger,
Demokritos.
W. N.
Leukobaser [’læ^u-] er ejendommelige
aromatiske Forbindelser, der opstaar som det
første (ufarvede) Led ved Tjærefarvestoffernes
Dannelse. Som Eksempel paa en L. kan
nævnes Leukomalakitgrønt, den første Fase ved
Fremstillingen af det til Rosanilinernes Gruppe
hørende intensivt grønne Farvestof,
Malakitgrønt, der afledes af Kulbrinten Trifenylmetan
H. C. (C6H5)3, og i det store fremstilles af
Benzaldehyd og Dimetylanilin ved Afvanding
med Zinkklorid. Herved dannes Leukobasen
Tetrametyldiamintrifenylmetan, farveløse
Krystalnaale af Smeltepunkt 102°, der
fabriksmæssigt i sur Opløsning iltes med Blyoverilte til
Farvebasen Tetrametyldiamintrifenylkarbinol
OH . C:C6H5(C6H4N(CH3)2)2, farveløse Krystaller
af Smeltepunkt 132°, der i Kulden opløser sig
i Syrer til farveløse Hydrosalte, som atter ved
Opvarmning til 60° under Vandfraspaltning
omdannes til Malakitgrønt, der kommer i
Handelen som Oxalat ell. som Zinkkloriddobbeltsalt og
benyttes til Farvning af Silke, Uld og Læder
direkte, af Bomuld efter Beidsning.
R. K.
Leukocidin [’læ^u-], Stoffer, der dannes af
visse Bakteriearter, saaledes særlig af
Staffylococcer, og som har den Egenskab at virke
ødelæggende paa de hvide Blodlegemer. Mod
L. lader der sig fremstille et specifikt
neutraliserende Antileukocidin (Serum af forsigtigt
med L. behandlede [indsprøjtede] Dyr).
O. T.
Leukocytose [’læ^u-], se Leukæmi.
Leukocytter [læ^u-], se Blod, S. 429.
Leukocytæmi [’læ^u-], se Leukæmi.
Leukoderma [læ^u-] (gr.) benævnes hvide,
pigmentløse Pletter paa Huden, og især den
Form, som kaldes L. syphiliticum, og som
optræder i Sygdommens sekundære Stadium,
navnlig paa Halsen og hyppigst hos Kvinder.
(E. P-n.).
Leukofan [læ^u-], et Mineral af
Sammensætning NaBeFCa(Si03)2, der findes i Form af
grønlige ell. gullige, rombiske, men
tilsyneladende tetragonale Krystaller paa
Pegmatitgange ved Langesundsfjorden i Norge og ved
Narsarsuk i Grønland.
O. B. B.
Leukoforbindelser [’læ^u-], se
Tjærefarvestoffer.
Leukokrat [læ^u-], Navn paa visse
Bjergarter med fremherskende lyse Bestanddele.
Naar der fra en Magmabeholder i Dybet
udgaar Eruptivgange, vil det meget ofte ske, at
disse faar en anden Sammensætning end
Stammagmaet, saaledes at nogle af dem kommer til
at indeholde forholdsvis meget Kiselsyre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
