Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 731 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leuthen - Leuthold, Heinrich - Leutkirch - Leutschau

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

General v. Nostiz. Hele Fronten var c. 8 km
lang. 5. Decbr ved Daggry satte den preuss.
Hær sig i Bevægelse i samme Marchorden som
den 4. Avantgarden angreb Nostiz, der kastedes
over Heide ind paa Hovedstillingen ved
Frobelwitz. Føreren for den østerr. højre Fløj
troede nu, at Hovedangrebet vilde ske paa
denne, og den østerr. Reserve blev draget op bag
Fløjen. Under Avantgardens Kamp
rekognoscerede Kongen, og han besluttede at angribe
den østerr. venstre Fløj, der ikke var godt
støttet i Terrainet. Têterne af de preuss. Kolonner
beordredes til at svinge højre og foretog nu en
Flankemarch i 2 Kolonner, der dækkedes af
Terrainet og Avantgardens Rytteri, og fra
hvilke Slagordenen kunde etableres ved en
Indsvingning med Pelotons. Hovedangrebet skulde
foretages paa Fjendens venstre Fløj med 1.
Træfnings Fodfolk bataillonsvis en échelon,
hver Bataillon 50 Skridt bag den foregaaende,
og hver Bataillon skulde under Angrebet
bevæge sig fremad og til højre for efterhaanden
at komme i Ryggen paa Fjenden. 2. Træfning
skulde ogsaa en échelon følge Bevægelsen. Da
Avantgarden havde passeret Schriegwitz,
formerede den preuss. Hær Slagorden. Klokken
var c. 1. Sagschütz erobredes, og det østerr.
venstre Fløjkorps blev kastet af det preuss.
Fodfolk i Forbindelse med den preuss. højre
Fløjs Rytteri under Ziethen. Da Prins Karl
erfarede sin venstre Fløjs Nederlag, lod han
Hæren foretage en Frontforandring om
Østenden af L. for at faa en Stilling parallelt med
den preuss. Det lykkedes ham at fuldende
Frontforandringen — selve L. blev besat —,
men Tropperne var meget sammentrængt;
Preusserne maatte nu angribe frontalt. Først
efter en ualmindelig haardnakket Kamp
lykkedes det at komme i Besiddelse af Byen og at
fastholde den trods Østerrigernes Forsøg paa
at tage den tilbage. Klokken var nu henimod 4;
Kampen var endnu uafgjort. Imidlertid
beordredes General Driesen til med venstre Fløjs
Rytteri at angribe den østerr. højre Fløjs
Ryttere, saa snart disse efter udført
Frontforandring kom ud i det aabne Terrain. Angrebet
lykkedes fuldstændig;
det østerr. Rytteri
kastedes i Retningen af
Lissa, og da nu den østerr.
højre Fløj truedes, gik
ogsaa det østerr. Fodfolk
tilbage over
Schweidnitzer-Strømmen ad
Broerne ved Lissa, Rathen
og fl. anlagte Broer.
Tilbagetoget dækkedes med
Dygtighed af Nadasti.
Den preuss. Forfølgning
var meget energisk
trods Mørke og Nat. Den
14. var hele den østerr.
Felthær jaget ud af
Schlesien ind i Böhmen.
Preussernes Tab var c.
6000 Mand, medens
Østerrigerne mistede
c. 27000 Mand, hvoraf
12000 Fanger, foruden
116 Kanoner, 51 Faner
og Estandarter samt 4000
Vogne. Henset til
Krigskunstens daværende
Standpunkt maa Slaget
for Kongens Vedkommende kaldes for et
Mønsterslag; man ser, at en dygtig Feltherre
godt kunde manøvrere med Lineartaktikkens
stive Former.
(B. P. B.). E. C.

Skitse til Slaget ved Leuthen 5/12 1757.

Leuthold [’lå^ytålt], Heinrich,
schweizertysk Digter (1827—79), begyndte som Digter i
den Geibel’ske Kreds i München, men vakte
først efter sin Død Opmærksomhed ved sine
formfuldendte lyriske Digte (»Gedichte«, 1879,
3. Opl. 1884). Da han hele sit Liv igennem
maatte slide for det daglige Brød, fik han aldrig
Lejlighed til at lade sit Talent udfolde sig. Han
ødelagde sig ved journalistisk og kritisk Arbejde.
Fra 1863 var han syg, og under stadige
Næringssorger samt pint af en ulykkelig
Kærlighed svækkedes hans Aand, saa at han 1877
maatte anbringes paa en Sindssygeanstalt, hvor
han henlevede sine sidste to Aar. Schurig udg.
1910 L.’s »Gedichte« efter Manuskripterne.
(Litt.: Ernst, »H. L., ein Dichterportrait«
[2. Opl. 1893]).
(C. A. N.). C. B-s.

Leutkirch [’lå^ytkerK], By i den
württembeigske Donau-Kreds 6 km fra den bayerske
Grænse ved Eschach og Jernbanelinierne
L.—Memmingen, Aulendorf—L. og L.—Isny, 4000
Indb.; Latin- og Realskole, Fabrikation af
Landbrugsmaskiner, Olie-, Ost-, Frugt-, Kvæg- og
Smorhandel. L. var indtil 1802 fri Rigsstad og
tilhørte Bayern 1803—10.
N. H. J.

Leutschau [’lå^yt∫a^u], slovakisk Levocza,
ung. Lócse, By i tidl. ung. Komitat Zips,
Tschekkoslovakiet. L., der ligger Øst for
Høje Tatra paa en Høj og omgivet af Mure,
har mange smukke gl. Bygninger f. Eks. Sct

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>