Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levellers - Leven - levende Billeder - levendefødende - levende Hegn - levende Kraft - Levendevægt - Levenshulme - Leventina, Valle - Lever - lever - Lever, Charles James
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Levellers [’£evə£əz] (Lighedsmænd) er
Navnet paa en religiøs-politisk Sekt paa
Cromwell’s Tid i England. Cromwell forfulgte dem
som farlige for Staten. I Politik krævede de:
Lovens upartiske suveræne Herredømme,
Parlamentets lovgivende Myndighed, alles
fuldkomne Lighed for Loven og Folkevæbning, for
at Folket kan forsvare sine Friheder. I
Trossager forlangte de: fuld Samvittighedsfrihed,
da den sande Religion beror paa Hjertets
Tilslutning til den aabenbarede Religion, og
Frihed for alle til at handle efter deres
Samvittighed; endelig fordømmes al Strid om Tro og
Kirkeformer, da det ydre maa være forsk. efter
Aandens Oplysning, som den er bleven den
enkelte til Del.
(H. O-d.). A. Th. J.
Leven [’£evən], 1) Loch L., Sø i det
skotske Grevskab Kinross. 106 m o. H. Dens
Størrelse er 13,8 km2 og den største Dybde 25,3 m.
Søen er kendt for Laks (Salmo levenensis). Paa
en Klippe midt i Søen ligger det Slot, hvori
Maria Stuart 1567 blev tvunget til at frasige sig
Tronen.
2) Loch L., østlig Arm af Loch Linnhe,
Skotland, hvori udmunder River L.,
Grænsefloden mellem Argyll- og Invernessshire. Ved
Sydsiden ligger det berømte Skiferbrud
Ballachulish. — 3) By i Fifeshire, Skotland, ved L.’s
Udløb i Firth of Forth. Tekstilindustri. 1886
rejstes en Statue af Alexander Selkirk ell.
Selcraig — Forbilledet for Robinson Crusoe —,
som fødtes her. 6000 Indb.
N. H. J.
levende Billeder, se Kinematografi.
levendefødende (vivipare, bot.) kaldes
visse tropiske Planter, f. Eks. Mangrovetræet,
hvis Frø spirer, endnu medens Frugten
hænger paa Træet; naar Kimplanten er bleven
større, bliver den for tung og falder ned,
hvorved den planter sig selv i Mudderbunden
underneden.
(V. A. P.). A. M.
levende Hegn, se Hæk.
levende Kraft (vis viva) kaldte Leibniz
Produktet af et Legemes Masse og dets Hastigheds
Kvadrat (mv2). Siden har man fundet det
bekvemmere at regne med Produktet 1/2 mv2, der
ogsaa kaldes l. K. ell. hyppigere kinetisk
Energi. Se Energi, S. 190.
K. S. K.
Levendevægt, se Fedning.
Levenshulme [’£evənzhju.m eller -ha£m],
Flække i det nordvestlige England, Lancashire,
5 km SØ. f. Manchester. (1921) 7180 Indb.
N. H. J.
Leventina, Valle (tysk Livinenthal),
det schweiziske Kanton Tessins Hoveddal,
gennemstrømmes af Ticino og strækker sig med
en Længde af 36 km fra Airolo mod SØ. til
Mundingen af Brenno; den begrænses mod V.
af en Hovedkæde af Tessiner Alperne og mod
Ø. af en Udløber fra Skt Gotthard-Gruppen.
Befolkningen, der taler det ital. Sprog, bebor
21 Kommuner og tæller c. 15000 Indb. L., der
hører til de smukkeste Dale i Alperne, danner
en af Hovedsamfærdselsvejene til Italien siden
den 1820—24 byggede Skt Gotthards-Vej, men
særlig siden Aabningen af Skt Gotthards-Banen,
hvis store Tunnel ved Airolo udmunder i
Dalens øvre Ende.
N. H. J.
Lever (hepar ell. jecur) er den største
Kirtel i det menneskelige Legeme; den vejer hos
den Voksne 1 1/2-2 kg ell. c. 1/36 af
Legemsvægten (hos smaa Børn forholdsvis langt mere).
Som man allerede heraf kan formode, har den
højst vigtige Hverv at udføre i Legemets
Husholdning. Det Blod, der har gennemstrømmet
Tarmkanalens Vægge, og som her har optaget
en Mængde Stoffer fra Føden, føres ad
Portaaren ind i L. for her at undergaa forsk.
Omdannelser (f. Eks. Dannelsen af Urinstof og
Glykogen, Udskillelse af Galde). — L. ligger i
Underlivshulen lige under det kuppelformet
hvælvede Mellemgulv, saaledes at dens højre
Lap, der udgør c. 4/5 af hele Organet, ligger
til højre for Legemets Midtlinie, idet den
nedadtil naar omtr. til den nederste Rand af
Brystkassen, medens den lille venstre
Leverlap strækker sig mere ell. mindre langt
hen til venstre for Midtlinien, dækkende over
en Del af Mavesækken. L.’s øverste Flade er
hvælvet og glat, svarende til Mellemgulvets
Underside, og den forandrer sin Form noget,
hver Gang Mellemgulvet trækker sig sammen,
f. Eks. ved Aandedrættet. I det hele forandrer
L. let sin Form ved ydre Indvirkning (f. Eks.
ved Snøreliv). L.’s nederste Flade, der vender
frit ned mod Bughulen og de i denne værende
Indvolde, er ujævn og furet; navnlig findes
omtrent midt paa Underfladen en Tværfure,
Leverporten (porta hepatis), hvor Portaaren,
Leverpulsaaren og Galdegangen træder ind i
L. — Den gulbrune ell., p. Gr. a. den stærke
Blodfyldning, i Reglen mørkt rødbrune Masse,
hvoraf L. bestaar, Levervævet, dannes af
talrige, uregelmæssig prismatiske, 1—2 mm
brede Smaalapper (lobuli), bestaaende af
tæt sammenpakkede Leverceller, der hver
maaler c. 0,02 mm i Gennemsnit. Disse
Smaalapper holdes sammen af fine Bindevævsstrøg,
der er Udløbere af et tykkere Bindevævslag,
capsula Glissoni, der i Leverporten omgiver
Portaaren, Leverpulsaaren og Galdegangene som
en Skede og stadig følger med disse Kars
Forgreninger rundt om i L., hvor hver af de smaa
Lapper omspindes af et Net af Portaarens fine
Endegrene; fra disse løber Blodet gennem et
endnu finere Net af Haarkar ind mellem de
enkelte Leverceller for i det indre af
Smaalapperne at finde Afløb i Levervenerne,
der efterhaanden samler sig til større Stammer,
som ved L.’s Bagrand munder ind i den nedre
Hulvene, der fører Blodet til Hjertet. Medens
dette »Portaarekredsløb« finder Sted, for at
Blodet i L. kan undergaa de ovf. omtalte
Forandringer, har det Blod, som Leverpulsaaren
tilfører L., aabenbart den Opgave at ernære
selve Levervævet. — Den samme Vej, som
Portaaren følger for at komme ind til
Levercellerne, følger de smaa Galdegange, men, om
man vil, i modsat Retning, idet de udspringer
fra hver enkelt Levercelle og efterhaanden
samler sig til en fælles Udførselsgang,
Levergangen (se Galdeblære).
S. B.
lever [löve] (fr.: »Opstaaen«), en Fyrstes
Morgenaudiens.
Lever [’£evə], Charles James, engelsk
Romanforfatter (1806—72), studerede Medicin
ved Trinity College i Dublin og senere i
Göttingen, hvor han tog Doktorgraden. Han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
