Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levercirrhose - Leverechinokok - leveret - Levergang - Leverikte - Leveringsforretning eller Leveringshandel - Leveringssted - Leverkis - Leverkolik - Leverkræft - Levermosser - Leverplet - Leverport - Leverpostej - Leverrier, Urbain Jean Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grund af Leverforstørrelsen, dels paa Grund af
Vædskeudtrædning i Underlivshulen, og Milten
forstørres i Reglen samtidig. Tillige faar
Patienterne Gulsot, ved den hypertrofiske Form
i stærkere, ved den atrofiske i ringere Grad, og
ofte er der samtidig Tilbøjelighed til
Blødninger fra forsk. Organer, fra Næse, Svælg,
Spiserør, Mave, Tarm. I de senere Stadier af
Sygdommen, der kan vare 1—2 Aar ell. længere,
kommer der ogsaa Hævelser af Benene, og
under yderligere Afmagring indtræder til sidst
Døden. Sygdommen lader sig i tidligere Stadier
standse ved passende Diætetik og medikamentel
Behandling, for den atrofiske L.’s Vedk.
fuldstændig Afhold fra Spiritus; i de senere
Stadier kan Tilstanden lettes en Del, ved at
Vædsken i Underlivet udtømmes ved Operation.
(A. F.). H. I. B.
Leverechinokok [-ki-], se
Echinokoksygdom.
leveret, se delivered.
Levergang, se Lever.
Leverikte, se Faareflynder.
Leveringsforretning eller
Leveringshandel er en Afslutning, efter hvilken
Varerne — respektive Værdipapirerne — er solgt
»paa Levering«, d. v. s. iflg. nærmere Aftale
om Levering om kortere ell. længere Tid efter
Afslutningen, men ikke samtidig med denne.
Leveringen kan være aftalt at skulle ske paa
een Gang i en enkelt Post ell. successive i fl.
Poster, og i begge Tilfælde enten til forud
fastsat Tid ell. efter Køberens nærmere
Aftagelsesordre inden for en vis Tid.
Ch. V. N.
Leveringssted. Efter den i Købeloven
fastsatte Regel er Stedet, hvor Leveringen skal
foregaa, og hvorfra Forsendelsen, Transporten
derefter sker for Køberens Regning og Risiko,
dér, hvor Sælgeren har sit Forretningslokale.
Er der Tale om Varer, der købes i Butik og af
Sælgeren skal bringes til Køberen, overgaar
Transportrisikoen til Sælgeren, og Køberens
opgivne Adresse bliver da Leveringsstedet.
I en-gros Handelen er det Sædvane, at Varer
til udenbys Kunder leveres til Bane, Skib ell.
anden Fragtfører, og bliver da Godsstationen,
Kajen etc. L. Skal Sælgeren levere Varen frit
(ell. franko) paa Køberens Plads — respektive
hvor han angiver Varen hensendt — bliver
Bestemmelsesstedet ogsaa L., men ikke, hvis
Sælgeren kun skal betale Fragt, dække
Assurance e. l., hvilket udtrykkes i Klausuler som
cf., cif. fragtfrit e. l.
I fl. Henseender har L. Bet. f. Eks. til
Bestemmelse af, hvem der bærer
Transportrisikoen, ligesom det sædvanligvis er Varens
Maal, Vægt og Tal paa L., som er afgørende
for, hvad Køberen skal betale. Ogsaa er det
Varens Tilstand, Kvalitet etc. paa L., som
danner Grundlaget for mulige Reklamationer.
Ch. V. N.
Leverkis, se Markasit.
Leverkolik, d. s. s. Galdestenskolik, se
Galdesten.
Leverkræft er sjælden en primær Lidelse,
men kommer i Reglen først frem, efter at
Kræft har bestaaet nogen Tid i et andet Organ,
derved at Dele af Kræften gennem Blod- ell.
Lymfestrømmen føres hen til Leveren. L.
følger især hyppig efter Kræft i Tarmkanalen ell.
i Galdevejene, men ogsaa efter Kræft i fjernere
Organer. Saaledes er Udgangspunktet for den
Form af L., som kaldes Melanosarkom, hyppig
Øjet. L. medfører ofte en betydelig Forøgelse
af Leveren, kan være en meget smertefuld
Lidelse og ledsages i Alm. af Gulsot, ofte i høj
Grad. I øvrigt har den Kræftsygdommens alm.
Følger.
(A. F.). H. I. B.
Levermosser, se Halvmosser.
Leverplet, se Chloasma.
Leverport, se Lever.
Leverpostej bestaar af fint skrabet og
hakket Lever og Svineister, iblandet Krydderier og
Æg, rørt sammen med en Jævning med Mælk
ell. Suppe, og derefter dampet ell. bagt i en
Form i Ovnen. De fineste L. er tillavede af
Gaaselever, saaledes den kendte
Strasbourger-Gaaseleverpostej.
R. H.
Leverrier [lövæ’rie], Urbain Jean
Joseph, fr. Astronom, f. 11. Marts 1811 i
Saint-Lô (La Manche), d. 23. Septbr 1877 i Paris,
kom i 20 Aars Alderen ind paa École
polytechnique, var senere ansat i Administration des
tabacs og publicerede 1835 og 1837 sine første
videnskabelige Arbejder, der var af kem.
Indhold. 1837 blev han Repetitør i Astronomi ved
École polytechnique, 1846 Prof. i mécanique
céleste ved Sorbonne og 1854 Direktør for
Observatoriet i Paris, foruden Medlem af Bureau
des longitudes og Conseil supérieur de
l’instruction publique. Fra 1852 var han Senator. L.’s
første astronomiske Arbejde, Sur les variations
séculaires des orbites planétaires, forelagdes
Akademiet 1839; i dette studerede han
Solsystemets Stabilitet. 1843 fremlagde han
Afhandlingen: Determination nouvelle de l’orbite
de Mercure et de ses perturbations, et Arbejde,
han gentagne Gange senere kommer tilbage til
og definitivt afsluttede 1859. I de flg. Aar
beskæftigede L. sig med Studiet af Kometer med
kort Omløbstid, og det var ved disse Studier,
at L.’s Opmærksomhed blev henledet paa
Uregelmæssighederne ved Uranus’ Bevægelse og af
Arago opfordret til nærmere at undersøge den
egl. Grund til, at denne Planet afveg saa
betydelig fra den forudberegnede Bane. I 3
Afhandlinger (1845 og 1846) gør han Rede for
sine Beregninger, der førte til det af Bessel
allerede 1840 anede Resultat, at der maatte
eksistere en Planet uden for Uranus. Planeten
blev fundet af Galle i Berlin efter L.’s
Anvisning og fik Navnet Neptun. Ved dette Arbejde
blev L. kendt i hele den videnskabelige
Verden, Royal Society sendte ham sin
Copley-Medaille, Akademiet i Paris optog ham som
Medlem, Videnskabsselskabet i Göttingen valgte
ham efter Forslag af Gauss til udenlandsk
Medlem, ligesaa Videnskabsselskabet i Petrograd.
L. gik nu i Gang med det storslaaede Arbejde
at diskutere paa ny Teorien for alle de store
Planeter. Han fremlagde 1849 sin Plan for
Akademiet og havde den Lykke at opleve dens
Fuldførelse. De teoretiske Studier er
publicerede i 5 Afh., indsendte til Akademiet 1840,
1843, 1849 og 1855; de sekulære Variationer,
som han havde diskuteret i sine Afhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
