- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lex Salica - lex Saxonum - lex Thüringorum - Lexuri - Leyden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde tabt al Bet. for Privatretten, blev en af
dens Bestemmelser, nemlig Reglen i Art. 59,
hvorefter Kvinder ingen Arveret har til
Jordejendom, anvendt i Frankrigs offentlige Ret
som Hjemmel for at udelukke Prinsesser fra
Arveret til Kronen. Om virkelig den første
Anvendelse af denne Regel fandt Sted i første
Halvdel af 14. Aarh., i 1316, da Ludvig X’s
Broder Filip blev foretrukket for hans Datter, og
1328 ved Striden mellem Filip VI af Frankrig
og Edvard III af England om den fr. Krone,
saaledes som det alm. siges, er uvist, men det
er sikkert, at den ny Anvendelse af »den saliske
Lov« skete inden Udgangen af dette
Aarhundrede. I Spanien, hvor Kvinder havde Arveret
til Tronen, indførte Filip V 1714 den saliske
Arvefølge, men den ophævedes atter 1830 af
Ferdinand VII. Om l. S. foreligger der en stor
Litteratur, og der haves en Flerhed af Udgaver,
bl. hvilke kan nævnes: »Lex Salica, hrsg. von
Behrend«, 2. Opl. (1897) og »Lex Salica zum
akademischen Gebraueh, hrsg. u. erläutert von
H. Geffcken« (1898). (Litt.: Brunner,
Deutsche Rechtsgeschichte«, I, 2. Opl. [1906], S.
427 flg.; R. Schröder, »Lehrbuch der
deutschen Rechtsgeschichte«, 6. Opl. [1919], S. 257
flg.).
(Ludv. H.). P. J. J.

lex Saxonum, Saksernes Lov, er en fra
Rigsdagen i Aachen 802 udgaaet Optegnelse af den
gl. saksiske Folkeret. Ved Udarbejdelsen er lex
Ribuaria
(se Ripuariske Lov) benyttet.
Sidst udgivet af Cl. v. Schwerin i Fontes
juris Germanici antiqui
(Hannover og Leipzig
1918).
P. J. J.

lex Thüringorum (lat.), Thüringernes Lov,
er en vistnok fra Rigsdagen i Aachen 802
udgaaet Optegnelse af den Ret, som gjaldt hos
et Par i Thüringen bosatte Folkestammer,
Anglerne og Varnerne. Den kaldes derfor ogsaa
lex Angliorum et Werinorum. Sidst udgivet af
Cl. v. Schwerin i Fontes juris Germanici
antiqui
(Hannover og Leipzig 1918).
P. J. J.

Lexuri, Lixurion, By paa den græske Ø
Kephallenia, ved Argostoli-Bugten, er Sæde for
en Biskop, har (1913) 5890 Indb., Udførsel af
Korender, Oliven, Olie og Vin.
C. A.

Leyden [’£æ^idə(n)], Leiden, nederlandsk
By i Prov. Sydholland ved Oude Rijn, hvis to
Grene, der løber ind i L. fra Ø., forener sig
midt i denne og udmunder gennem en Kanal
i Nordsøen ved Katwijk. Oude Rijn er Rhinens
gl. Løb, men da en voldsom Storm 839 havde
opdynget vældige Sandmasser ved Udløbet,
tilsandedes Løbet, og Flodens Vand søgte andre
Udløb, medens Vandet i den gl. Rhin tabte sig
i Sumpe V. f. L., der frembragte mange
Sygdomme. Under Ludvig Napoleon gravedes et
nyt Udløb 1807, det forsynedes med Sluser, og
nu er der i Oude Rijn atter frisk, om end sagte
Strømning igennem L. L. staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Katwijk, Noordwijk,
Amsterdam og Gouda og er desuden forbundet
med Katwijk og Noordwijk ved Sporvogn. Det
lat. Navn paa L. er Lugdunum Batavorum, men
det er lidet rimeligt, at den i Romertiden
omtalte By af dette Navn laa her. I
Middelalderen var L. (Leythen), fra 11. Aarh. til 1420, Sæde
for en Borggreve, hvis Residens laa paa den
kunstige Forhøjning, der nu kaldes »de Burgt«,
en cirkelformig Mur, der benyttes som
Promenade, og som ligger i Vinkelen, hvor »Oude«
og »Nieuwe Rijn« løber sammen. Sin
Berømmelse fik L. ved sit tapre Forsvar mod
Spanierne under den haarde Belejring fra 31.
Oktbr 1573 til 24. Marts 1574. L. fik da
Undsætning af Ludvig af Nassau, men Spanierne
vedblev at blokere Byen indtil 3. Oktbr 1574,
da Vilhelm af Oranien, efter at have
gennemstukket Digerne, paa Skibe bragte rigelig
Tilførsel. Som Belønning for sit heltemodige
Forsvar fik L. (8. Jan. 1575) et Univ., der igennem
mere end 3 Aarh. bl. sine Lærere har talt
mange Lærde, hvis Ry er gaaet langt ud over
deres lille Fædrelands Grænser; alene i de
første Menneskealdere Mænd som Scaliger, Hugo
Grotius, Saumasius, Boerhave, Ruhnken,
Wyttenbach, Arminius og Gomarrus, og siden
mange andre. L. er ligeledes Hjemsted for
adskillige berømte Malere: Lukas fra L., Joris van
Schooten, Jak van Swanenburgh, Rembrandt,
Jan Steen, Gerard Dou, Gabriel Metsu, J. van
Goyen, Fr. van Mieris, P. van Slingelandt o. s.
v. Kun faa af disse Mesteres Værker er dog nu
i L. Byen var i 16., 17. og 18. Aarh. Sæde for
en rig Industri; Vævere, der forjoges fra Ypres,
fandt et nyt Hjem i L. Der fabrikeredes Klæde,
Tøjer, Bomulds- og Lædervarer, Pergament o.
s. v. Byen havde dengang 100000 Indb., men
under Krigene i Revolutionstiden fra 1793 gik
Byen hurtig tilbage, og omtr. Aar 1800 var
Indbyggerantallet kun 30000. En Eksplosion af
et med Krudt ladet Skib 12. Jan. 1807 ødelagde
en stor Del af Byen, hvorved bl. a. dannedes
den aabne Plads Van der Werf Parken; Byen
er for længst opbygget igen og er atter gaaet
godt fremad. Der er nu igen en Del
Fabrikation af Klæde, Læder, Metalvarer, Trykkerier,
litografiske Ateliers o. s. v. i L. L. er en af de
pynteligste og renligste Byer i Holland, ja
næsten i hele Verden. Alle Huse er vel byggede
og vel holdte. Den største Kirke, »Pieterskerk«,
fra 1315, har 5 Skibe. Et stort Taarn styrtede
ned 1512. I Kirken findes mange Mindesmærker
over berømte Lærde. En anden got. Kirke er
»Hooglandsche Kerk« ell. St Pankrace med 3
Skibe og Minde om Borgemester van der Werf
(d. 1604), Byens tapre Forsvarer mod
Spanierne. Det smagfulde Raadhus (Stadhuis) er
fra 1577; det ligger i Breedestraat, hvor man
ogsaa ser »Gemeenlandhuis van Rijnland« fra
1596 og Oldsagsmuseet, der indeholder en af
Europas største og rigeste ægypt. Samlinger
foruden en Del græsk, romersk, etrurisk og
indisk Skulptur, gr. Vaser o. a. Oldsager o. s.
v. I L. er ogsaa et Byen tilhørende Mus. (i
»Lakenhalle«) indeholdende et godt Malerigaleri
(deri Billeder af Lukas fra L., Cornelis
Engelbrechtsen o. a.), et rigt etnografisk Mus., et
naturhistorisk Mus., en bot. Have. Universitetet.
Rijks Universiteit, der har over 80 Professorer
og 1700 Studenter, er en smagfuld, men ikke
nogen særlig stor Bygning. Biblioteket tæller
400000 Bd og en meget rig Haandskriftsamling
(7000). L. har fl. Laboratorier, et
Anatomikabinet, fl. Hospitaler, Klinikker, et Observatorium,
fl. højere Skoler, en Søfartsskole,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free