- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
758

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - L'hombre - L'Hôpital, Guillaume François Antoine de, Marquis - L'Hôpital, Michel de - L. H. T. - Lhuillier - Li (Bjergside) - Li (Maal, Vægt, Mønt) - Li.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhaanden bliver den afgørende. Nolo bør slaa
ethvert andet Spil af, fordi den medfører størst
Risiko; men der er ikke faa, der til Trods
herfor foretrækker at lade den rangere lige
med Tourné Respect og Solo Kulør. Naar
Meldingerne er afsluttede, og det er et
Spørgespil, der skal spilles, kaster den Spørgende de
af sine Kort (mindst 2), som han ikke mener
at have Brug for, og køber i Stedet derfor fra
oven af Talonen fordækt et lgn. Antal, dernæst
køber de to andre efter den Orden, hvori de
sidder, saa mange ell. saa faa, de vil, af
Talonen; de behøver ikke at købe op og kan godt
rent undlade at købe. Som Makkere gør de
fælles Sag mod Spilleren. Ved en Tourné forstaas,
at den Meldende, naar han ikke er blevet
overbudt, vender Talonens øverste Kort og da
spiller i dettes Farve. Derefter købes der ligesom
ved Spørgespil. Tourné Respect kan kun meldes
af den, der sidder inde med begge sorte Esser.
De lægges aabenlyst paa Bordet forinden
Turneringen, der foregaar som ved simpel Tourné.
Naar der meldes Solo, køber kun Modspillerne,
og i Nolo købes der slet ikke, men Talonens
samtlige 13 Kort gaar ud af Spillet. Passes der
paa alle 3 Hænder, gaar det til Casco (Kaske)
ɔ: at man i St f. sine 9 Kort tager de 9 øverste
Kort af Talonen og af dem søger at danne sig
et Spil. Kasken gaar først til Forhaanden, der
skal tage den, saafremt han har Spadille paa
Haanden (ɔ: spadille forcé ell. rigtigere: casco
forcé
), men i modsat Fald kan tage den ell.
lade den gaa, ligesom han selv synes. Det
samme gælder de to andre Hænder, hvis Kasken,
efter at Forhaanden har passet, kommer til en
af dem. Da Chancen for at vinde en Kaske paa
9 Kort imidlertid kun er ringe, har man
indført den saakaldte Skydekaske, hvor den
Kaskende efter at have lagt sine 9 Kort tager de
8 øverste Kort af Talonen for derefter som det
9. Kort enten at udsøge sig et af sine egne lagte
Kort ell. at »skyde« Talonens 9. Kort. Kan han
da ved den ene el. den anden af disse
Operationer danne sig et Spil, der har Udsigt til at
kunne vindes, saa døber han Kasken ɔ: nævner
Farven, hvori han vil spille; derpaa køber
Modspillerne. Passes der rundt til Kasken, kan
fjerde Mand tage Talonen op og deraf udsøge
sig et Spil (Mort), i hvilket han da faar de
3 andre til Modspillere. Passes der til Mort’en,
kastes Kortene, og Spillet gaar videre.
Spørgespil, Tourné, Solo og Kaske vindes, naar den
Spillende faar fl. Stik end nogen af
Modspillerne; faar den ene af disse ell. hver af dem
lige saa mange Stik som Spilleren, taber denne
Spillet og sætter en Bête (remis); faar en af
dem fl. Stik end Spilleren, bliver denne codille
ɔ: sætter 2 Bêter. En Mort vindes, naar
Spilleren faar 6 Stik; for 1 Understik sætter han
2 Bêter, for 2 Understik 3 Bêter. I Nolo sætter
Spilleren 2 Bêter for første Stik og yderligere
1 Bête for det 2. Stik. Et Købespil, hvortil man
har købt uheldig, kan kastes paa remis; det
samme gælder Kaske og Mort. En Solo eller
Nolo kan ikke kastes paa remis, men skal
spilles. For en vundet Nolo tager den Vindende
2 Bêter hjem, for hver andet vundet Spil 1
Bête.
(C. G. Schiellerup.).

L’Hôpital [l-åpi’tal], Guillaume
François Antoine de, Marquis
, fr.
Matematiker (1661—1704), var først Officer, men
traadte ud af Militæretaten for at hellige sig
til sine mat. Studier. Han har i Analyse des
infiniment petits
(1696) givet den første
udførlige og klare Fremstilling af Leibniz’
Differentialregning, noget, hvortil han var dygtiggjort
baade gennem Korrespondance med Leibniz og
ved at være undervist i Faget af Johan
Bernoulli, der 1692 opholdt sig hos L. i Paris. Et
andet Værk af L.: Traité analytique des
sections coniques
blev udg. 1707 efter hans Død.
Chr. C.

L’Hôpital [l-åpi’tal], Michel de, fr.
Statsmand (1507—73), var Søn af en Læge,
studerede Jura og vandt frem først til
Parlamentsmedlem, siden til stedse højere Stillinger i
Ministeriet, indtil han 1560 blev Kansler, endnu
under Frants II, men ved Enkedronningen
Katharina af Medici’s Indflydelse. Han blev
Hovedrepræsentanten for det tolerante Parti
»Politikerne«, der satte Statens Vel over Hensynet
til Religionerne og ivrig søgte at stifte Fred
mellem disse. I Frants’ Levetid fik han
Lejlighed til at frelse Ludvig Condé, der for
Deltagelse i en hugenottisk Sammensværgelse var
dødsdømt; L. nægtede som Kansler at
underskrive. Da Frants kort efter døde, og Katharina
blev Formynder for sin næste Søn Karl IX,
sluttede hun sig helt til L.’s Politik, og i de
flg. to Aar var han den Ledende. Ved en
Ordonnance d’Orléans 1501 søgte han dels at
sikre en vis religiøs Tolerance, dels at forbedre
Retsplejen; derefter prøvede han ved
Religionssamtalen i Pontoise at forlige Protestanter og
Katolikker, men forgæves. Endelig gennemførte
han Udstedelsen af Januarediktet 1562,
hvorved Hugenotterne fik en begrænset
Religionsfrihed. Kort efter udbrød imidlertid den store
Religionskrig, og L.’s Indflydelse gik fra nu af
tilbage. Han saa med Sorg den Udvikling, der
nu fandt Sted, og et halvt Aars Tid efter
Bartholomæus-Natten, efter hvilken han selv havde
været Genstand for Efterstræbelser, døde han.
Hans samlede Værker er 1824 udgivne i 5 Bd
af Dufey.
P. M.

L. H. T., i England Forkortelse for Lord
High Treasurer
ɔ: Lord Storskatmester, se
Treasury.

Lhuillier [lyi’lie], se Chapelle.

Li er det norske Ord for en Bjergside, en
skraanende Aas, særlig naar den er
skovbevokset. Oldnorsk hlið, Tysk Leite, gr. κλιτύς,
»Høj« (beslægtet er lat. clivus, »Høj«).
H. F.

Li, 1) Betegnelse for kinesisk Maal: a)
Vejmaal = 18 Yin = 180 Tschang = 1800 Tschi
(efter N. Rondot) = 442 m. Størrelsen af L.
angives i øvrigt forsk., saaledes baade = 1/250
Tu ell. Meridiangrad = 444,4825 m ell. 1/251
Ækvatorgrad = 444,4525 m og = 1/251
Middelmeridiangrad = 442,7 eller 1/250
Ækvatorgrad = 445,225 m, b) Markmaal = 10 Hao à 6
□ Tschi = 6,7335 m2, 2) kinesisk
Vægtbetegnelse, se Cash, 3) kinesisk Mønt = 1/1000
Liang ell. Tael (s. d.).
(N. J. B.). Th. O.

Li., kemisk Tegn for Grundstoffet Lithium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free