Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liberalisme - Liberalitas - Liberalitet - Liberatore, N. di - liber catenatus - Liber daticus ell. Kaldsbogen - Liber daticus (Middelalders-Nekrologier) - Liber diurnus Romanorum pontificum - Liber extra - Liberi - Liberia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømmets Forfald, idet Aarh. randt ud mod
Tilstande, hvor Karteller, Trusts o. l. mere og
mere afløste den fri Konkurrence, medens den
individuelle Frihed næsten klemmes til Døde
i faktiske Tvangsorganisationers Favntag. Har
L. i sin hist. Form end saaledes overlevet sig
selv, synes meget at kunne tyde paa
Ønskeligheden af en ny L., en ny og virksom
Hævdelse af den personlige Frihed, Individets
Ret til sin Personligheds fulde Udfoldelse.
(J. Sch.). K. R.-H.
Liberalitas, den personificerede
Gavmildhed, særlig fra rom. Kejseres Side imod
Folket og Soldaterne. Gudinden er allerede
afbildet paa nogle af Augustus’ Mønter og
derefter paa mange af de senere Kejseres. Hun
ses staaende, snart med Overflødighedshorn,
snart med andre Symboler, f. Eks. en af de
tesseræ, der berettigede til at modtage Penge
ell. Korn.
H. A. K.
Liberalitet (lat.), Frisindethed, frisindet
Tænkemaade, Gavmildhed, Taalsomhed.
Liberatore, N. di, Maler, se Niccolo di
Liberatore.
liber catenatus (lat.), en lænket Bog. I
Middelalderen og senere var det en hyppig Skik
at lænke Messebøger o. l., tilhørende Kirker,
Klosterbiblioteker o. l. Institutioner, fast til de
Læsepulte, hvor de skulde benyttes; Grunden
var Frygt for, at de skulde bortstjæles. I det
berømte Laurentianske Bibliotek i Firenze,
stiftet af Medicierne, er de kostbare Haandskrifter
endnu fastlænkede i Læsesalen. Saadanne Bøger
eksisterer endnu i vore Dage rundt om i større
Bogsamlinger uden for deres opr. Hjem; det
kgl. Bibliotek i Kbhvn har saaledes et Par
Palæotyper i Folio med vedhængende Lænke.
(E. G.). C. S. P.
Liber daticus ell. Kaldsbogen er den
Bog, som findes ved ethvert dansk og norsk
Præstekald, og hvori Præsten plejer at indføre,
hvad der kan være af Interesse at vide om
Kaldet og om de Præster, som har beklædt det.
L. d. er af stor Bet. som personalhistorisk
Kilde.
L. M.
Liber daticus, lat. »Gavebogen«, Navn paa
to endnu bevarede Middelalders-Nekrologier,
indeholdende Optegnelser, førte ved Lunds
Domkirke. Den ubetinget vigtigste, L. d.
vetustior, »den ældre Gavebog«, nu i Lunds
Universitetsbibliotek, er et Pergamentshaandskrift
med 133 Blade i Folio, oplagt kort før Midten
af 12. Aarh. og opstillet i Form af et
Kalendarium med Helgennavne og Uddrag af
tilhørende Legender. Hertil er føjet paa de Dage,
da respektive Anniversarier skulde fejres,
Notitser ang. Kirkens Donatorer og Optegnelsr om
de leverede Gaver samt en Del fra et ældre nu
tabt Nekrologium overførte Dødsnotitser, af
hvilke den ældste gælder Bisp Egino af Lund,
d. 19. Oktbr 1072. Bogen har været benyttet
indtil 1410—18 og udgør tillige med L. d.
recentior, »den yngre Gavebog«,
Pergamenthaandskriftet i Folio paa 58 Blade i det danske
Rigsarkiv, indeholdende i Hovedsagen fra den
ældre overførte Notitser c. 1268—c. 1344, en af
de allervigtigste Kilder til vort Kendskab til
Skaanes og Danmarks ældre Middelalder.
Begge er udgivne af Langebek i Scriptores rerum
danicarum, den ældre desuden af Lagerbring i
Monumenta scanensia; den bedste Udgave med
eksaktest mulig Datering af de udaterede
Notitser er imidlertid den af C. Weeke i Libri
memoriales capituli Lundensis 1884—89, som
ganske vist kun indeholder den ældre Gavebog,
men med Tilføjelser af alle i den yngre Bog
forekommende Notitser, som ikke indeholdes i
den ældre.
G. C.
Liber diurnus Romanorum pontificum
kaldes Romerkirkens ældste Formularsamling.
Den er forfattet mellem 625 og 817 og bestaar
af en Samling Formularer for de vigtigste
Handlinger, som forefaldt inden for den rom.
Kirke, saasom Pavens Indsættelse, de
suburbikariske Bispers Ordination, Tildeling af
Pallium o. s. v. Samlingen var i Brug til ind i 11.
Aarh.; men da Forretningskredsen udvidedes,
maatte der ny Formularer til. De nyeste
Udgaver af L. er af Rozière (Paris 1869) og Sickel
(Wien 1889).
L. M.
Liber extra (lat.), er et andet Navn for
Decretales Gregorii IX, Pave Gregor IX’s
Dekretalsamling fra 1234, hvilken udgør en af
Hovedafdelingerne af Corpus juris canonici, se
kanonisk Ret. Navnet hidrører fra, at den
paagældende Samling vilde optage de
Pavebreve (Dekretaler), som var yngre end
Gratians Dekret (se smst.), og som derfor var
overleverede udenfor (extra) dette. I Citater
betegnes L. e. i Reglen ved et X.
P. J. J.
Liberi (af fr. livrée), d. s. s. Livré.
Liberia [li’wæria], Negerrepublik i
Vestafrika paa Peberkysten af Øvreguinea, ligger
mellem Manoh, Grænsefloden mod den eng.
Koloni Sierra Leone, i NV. og Cavally mod Fransk
Øvreguinea i SØ. med en Kystlængde paa c.
560 km og strækkende sig ind i Landet c. 320
km. Arealet anslaas til 95400 km2 med c. 1,5
Mill. Indb. Kysten er temmelig flad og
ensformig; de mest fremspringende Punkter er
Kap Mesurado og Kap Palmas. Inden for
Stranden strækker sig store Mangrovesumpe, der i
Regntiden stiger til en Bredde af over 20 km;
kun paa de højereliggende Steder findes
Kolonisationer. Bag dette Sumpstrøg hæver Landet
sig efterhaanden ind mod de skovklædte
Kongbjerge. En Mængde Kystfloder strømmer fra
de højereliggende Egne til Havet, saaledes St
Paul, Little Bassa, Sinoe, Cavally o. a.; men
deres Mundinger er i Reglen tilstoppede, og
Sejlbarheden hemmes ved talrige Strømhvirvler.
Klimaet er noget sundere end paa den
østligere Del af Guinea-Kysten, men dog meget
farligt for Europæere. For øvrigt er Klima-,
Plante- og Dyreverdnen som ellers i
Øvreguinea. Befolkningen bestaar af c. 12000 amer.
Negere, c. 40000 civiliserede Kystnegere,
medens Resten er dels muhammedanske, dels
hedenske »Natur«negere: Mandingoer, Kisi, Gola,
Kpwesi og Kru, der danner Hovedmassen.
Kystnegerne er alle Kristne. Næringsvejene er
stærkt forsømte, og kun Jorddyrkning spiller
nogen Rolle. De vigtigste Produkter, der kan
udføres, er Palmeolie, Palmekerner, Piassave
og Kaffe. Udførselen beløb sig (1920) til
1123000 $, medens der indførtes for 1922000 $
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
