Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Licata - Licens - licentia poetica - Licentiat - licet - Lichanotus - Lichas - Lichen - Lichenin - Lichfield - Lichnowski, Felix - Lichnowski, Karl Max
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Licata, Alicata, By paa Sydkysten af
Sicilien, Provins Girgenti, ligger 45 km SØ. f.
Girgenti ved Salsos Munding i Middelhavet.
(1911) 25000 Indb. Den har et gl. Kastel, tekn.
Skole og en ret tarvelig Havn. Betydelig
Udførsel af Svovl og Korn, navnlig fortrinligt
Hvedemel.
C. A.
Licens (lat. licéntia, »Tilladelse«), Frihed,
Bevilling; Dispensation fra særlige Regler eller
Bestemmelser (f. Eks. i Klostrene). Om en
særlig Bet. af Ordet, se Kontinentalsystem.
licentia poetica, digterisk Frihed (s. d.).
Licentiat (middelalderlig Latin licentiatus,
antaget), akademisk Grad, der dannede et
Mellemtrin mellem Baccalaureus og Doktor.
Graden, der i Danmark længst bibeholdtes i det
teol. Fakultet, er nu ogsaa der bortfaldet.
licet (lat.), det er tilladt.
Lichanotus [-ka-], d. s. s. Indri, se
Lemurer.
Lichas [-kas], en af Herakles’ Ledsagere.
Da denne efter det heldige Tog mod Oichalia
vilde bringe Zeus et Offer, sendte han L. til
Deianeira i Trachis for at hente en
Festklædning. Efter at hun af L. havde hørt om
Herakles’ Kærlighed til Iole, overgav hun ham
den i Nessos’ Blod farvede Kjortel. Saa snart
som Herakles mærkede dens forfærdelige
Virkning, greb han L. og knuste ham mod en
Klippe. Sagnet benyttedes med en Del digteriske
Variationer af Sofokles i Tragedien
»Trachinerinderne«.
H. A. K.
Lichen [-ke’n] er den gr. Betegnelse for de
Planter, som paa Dansk kaldes Lav. Ordet
har — med forsk. Tillægsnavne — været brugt
fra gl Tid for at betegne en Mængde forsk.
Hudsygdomme, der havde det tilfælles, at de
viste sig ved Udbrudet af »Papler«: ophøjede
Knopper af forsk. Form og Farve. Nutildags
bruges Ordet almindeligvis kun om nogle faa
Sygdomme, af hvilke de vigtigste er L. ruber
(eller L. planus ell. L. ruber planus) og L.
scrophulosorum. L. ruber er en fra nogle
Maaneder til flere Aar varende Hudsygdom, der
viser sig ved smaa kantede, glinsende,
gulligrøde ell. rødblaa Papler, der kan flyde sammen
til store Udslet, som kan dække det meste af
Huden. Den er ofte ledsaget af stærk Kløe og
af en Affektion af Mundens Slimhinde, der
viser sig som en hvidlig netformet Tegning paa
Kindernes Indside. Sygdommens Aarsag er ikke
kendt med Sikkerhed, men da der ofte findes
en udbredt Kirtelsvulst og Forandringer af
Blodet, maa den vistnok opfattes som en
universel Infektionssygdom. Behandlingen (med
Arsenik) er langvarig og besværlig, men ender
næsten altid med, at Sygdommen helbredes.
L. scrophulosorum er et Udslet, der skyldes
Tuberkulose, og som viser sig ved gruppevis
ordnede ganske smaa Papler ell. Knuder af
rodlig Farve. Udslettet findes hyppist paa
Kroppen (især Ryg og Bryst) og findes
fortrinsvis hos Børn og Kvinder. Det svinder i
Reglen i Løbet af nogle Maaneder ved den imod
Grundsygdommen rettede Behandling.
C. Rch.
Lichenin [-ke-] er et Kulhydrat, et
Polysaccharid henhørende til Stivelsegruppen, og
findes i de lavere staaende Planter, særlig i
islandsk Mos, hvoraf det kan vindes; det
bulner ud i koldt Vand og kan opløses i kogende
Vand; ved Afkøling af den varme Opløsning
stivner denne til en Gelé, som ved Indtørring
giver en sprød Masse. L. farves svagt gul af
Jod; ved længere Tids Kogning med fortyndet
Svovlsyre hydrolyseres L. til Druesukker.
(O. C.). R. K.
Lichfield [’£it∫fi.£d], By i Mellemengland,
Staffordshire, ligger 26 km SØ. f. Stafford og
har (1921) 8394 Indb. L., der har været
Bispesæde siden 669, har en meget smuk Domkirke
i tidlig gotisk Stil, teol. Seminarium, berømt,
meget gl. Latinskole og Mindesmærke for
Samuel Johnson, der fødtes her. Fabrikation af
Pottemagervarer, Uldtæpper og Sejldug; Jern-
og Stenkulsgruber.
N. H. J.
Lichnowski [lek’nå^uski], Felix, Fyrst,
tysk Politiker (1814—48), hørte til en opr. polsk
Adelsslægt, som 1773 fik Fyrstetitel. Han var
først preuss. Officer, men drog i legitimistisk
Iver 1837 til Spanien for at tjene under Don
Carlos og var i de flg. Aar hans
Generaladjutant; skildrede sit Ophold i »Erinnerungen aus
Spanien 1837—39« (2 Bd, 1841—42). Han
overtog derefter sin Slægts Godser og var 1847
Medlem af Herrekurien i den preuss. forenede
Landdag, men blev især kendt 1848 som
Medlem af den tyske Nationalforsamling. Han var
her Højres ypperste Taler og hævdede med
stor Dygtighed og utrættelig Slagfærdighed sine
udpræget aristokratiske og legitimistiske
Grundsætninger. Men han udæskede dermed det
radikale Parti i den Grad, at da han under
Gadeoptøjerne i Frankfurt a. M. 18. Septbr, stik
imod givne Advarsler, red ud for at møde de
ventede württembergske Soldater, blev han
tillige med General v. Auerswald overfaldet af en
væbnet Pøbeltrop og mishandlet saa stærkt, at
han døde Dagen efter.
E. E.
Lichnowski [lek’nå^uski], Karl Max, Fyrste
af, tysk Diplomat, f. 8. Marts 1860 i Kreuzenort,
Schlesien, arveligt Medlem af det preussiske
Herrehus. Han gjorde Tjeneste ved forsk.
Gesandtskaber, i London, i Bukarest, i Wien, var
derefter en Tid Legationsraad i det tyske
Udenrigsministerium uden at varetage vigtige Hverv,
og han havde levet i 8 Aar udelukkende som
Godsejer, da han Septbr 1912 kaldtes til
Gesandt i London. Hans stærke Engelskvenlighed
har sagtens anbefalet ham, selv hos de tyske
Politikere, der imødesaa et krigersk Opgør paa
Europas Fastland, og han kunde udfylde sin
Opgave, at berolige Stemningen i England, selv
om han ikke fik Kendskab til og Indflydelse
paa den tyske centrale udenrigspolitiske
Ledelse. Men da ved Verdenskrigens Udbrud
Haabet om Englands Neutralitet brast, blev han
kun slet anskrevet, fordi han havde arbejdet
paa at afværge et Brud, ledet af sin faste
Overbevisning om Englands Loyalitet og
Fredskærlighed. Efter at have forladt sin
Gesandtskabspost ved Krigserklæringen Aug. 1914 og være
gaaet tilbage til Privatlivet forfattede han
(efter Opgivelse Aug. 1916) »Meine Londoner
Mission«, hvori han lagde al Skyld for
Fredsbrudet paa Centralmagterne. Pjecen forplantedes
først i Afskrift, fra Sommeren 1917 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
