Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lichtenbergske Figurer, De - Lichtenfels - Lichtenfels, Eduard Peithner von - Lichtenstein - Lichtenstein, Martin Henrik Karl - Lichterfelde - Lichtervelde - Lichtwark, Alfred - Lichvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leydnerflaske, hvis ydre Belægning er forbundet til
Jord, medens den indre Belægning K er ladet
op til et højt Potential (positivt ell. negativt).
Nærmes K tilstrækkeligt til A, slaar der en
Gnist over mellem de to Ledere, idet der
samtidig foregaar en i Mørke synlig Udladning fra
Randen af Elektroden A ud langs
Overfladen af Pladen P. Elektroden A fjernes
derefter ved Hjælp af en isolerende Tang. Selve
L. F. fremkommer ved, at den isolerende
Plade enten forud for Udladningen ell.
umiddelbart efter denne ved Hjælp af en Pose ell.
Sigte af Musselin bestøves med et isolerende
Pulver, som Lycopodium, Svovlpulver ell.
Mønje, eventuelt Blandinger af disse. Støvet danner
da de karakteristiske L.’ske F., der har vidt
forsk. Udseende, efter som K før Udladningen
var positiv (Fig. 2) ell. negativ (Fig. 3). Man
opnaar dog langt finere nuancerede Figurer
ved at erstatte Pladen P og Støvet med en
fotografisk Plade med Hindesiden opad. Efter
Udladningen fremkaldes og fikseres Pladen paa
sædvanlig Maade. Fig. 4 viser en positiv og
Fig. 5 en negativ Figur optaget paa denne
Maade. De fotografiske L.’ske F. skyldes den
fotografiske Virkning af det fra Udladningen
udgaaende Lys. De L.’ske F.’s
Udbredelseshastighed kan maales paa simpel Maade og
ligger omkr. 200 à 1000 km pr Sek. Kender
man denne Hastighed, kan man ved Hjælp af
de L.’ske F. maale ganske smaa Tidsforskelle
f. Eks. ned til 1 · 10—9 Sekund.
Det er ikke alene Formen, der er forsk. for
positive og for negative Figurer; i næsten alle
andre Henseender udviser de to Arter af
Figurer ligeledes dybtgaaende Forskelligheder.
De negative Figurer skyldes Elektroner, der af
det elektriske Felt drives ud fra Elektroden
langs Isolatorens Overflade; ved Stødionisation
frigøres ny Elektroner under Vejs. De
positive Figurers Dannelsesmaade er endnu
uopklaret. (Litt.: P. O. Pedersen, On the
Lichtenberg Figures, Bd I [»Vid. Selsk.’s
math.-fys. Medd.«, I, 11 [1919], Bd II, s. S. IV, 7
[1922]; Bd I indeholder en udførlig Bibliografi).
P. O. P.
Lichtenfels [’leKtənfæls], tidligere Evangelisk
Brødreunitets Missionsstation i Sydgrønland,
ligger ved Mundingen af Fiskefjorden paa
samme Ø som Handelsanlægget Fiskenæsset og 4
km SV f. dette, 63° 4′ n. Br. og 50° 43′ v. L.
Stedets grønlandske Navn er Akunak (ɔ: et
Sted ikke af de bedste, ej heller af de
daarligste). L. blev anlagt 1758, og Missionen blev
overtaget af den danske Stat 1900. L. ligger
i Godthaab Distrikt og hører til Fiskenæsset
Kommune. Befolkningen bestod 1919 af 45
Personer, der er af ret ublandet Race, og bor i
6 usle Grønlænderhuse. Af offentlige Bygninger
findes kun den gl. Missionsbolig fra
Herrnhutertiden, hvori er indrettet en stor Kirkesal
og Skolelokale. (Litt.: »Grønland« [1921]).
G. F. H.
Lichtenfels [’£eKtənfæls], Eduard
Peithner von, Friherre, østerr. Maler, f. 18. Novbr
1833 i Wien, d. 1901. L., der var Elev af
Akademiet i sin Fødeby, men dog i sin Kunst
særlig har sluttet sig til Lessing i Düsseldorf, har
bravurmæssig skildret bayerske og østerrigske
Bjergegne og Lundenburg-Egnens Skov- og
Mosestrækninger. Arbejder af ham i Wiens
kunsthistoriske Hofmus. (Lundenburg-Motiv), i
Akademigaleriet smst., i Prags Rudolfinum
(»Egnen ved Gmünd«), i Wiens Univ.: »Schlerns
Dolomitgruppe ved Bozen«, i Wiens naturhist.
Mus. (11 Vægmalerier) o. s. fr. Han har ogsaa
raderet.
A. Hk.
Lichtenstein [’leKtən∫ta^in], By og
Luftkursted i tysk Fristat Sachsen i
Kreishauptmannschaft Zwickau ved Rödlitz umiddelbart ved
Callnberg; sammen med denne har L. (1919)
10059 Indb.; et Slot; Væveri, Farveri,
Papirfabrikation, Teglbrænderi og Kulgruber. P. Gr.
a. sin smukke Beliggenhed i en skovrig Egn
besøges den meget om Sommeren.
N. H. J.
Lichtenstein [’leKtən∫ta^in], Martin
Henrik Karl, tysk Zoolog (1780—1857), studerede
Medicin i Jena og blev Dr. med. 1802. 1804
ledsagede han Guvernøren over Kapkolonien,
den holl. General Janssen, til Kap som
Opdrager for hans Søn. Under Opholdet i Kap
(1804—06) foretog han talrige Rejser i det Indre og
indsamlede et stort Materiale. Hjemkommet
udarbejdede han det betydelige Værk »Reisen
im südlichen Afrika« (2 Bd, 1810—11), holdt
Forelæsninger over Naturhistorie i Berlin og
udnævntes til Prof. smst. 1811. Efter Illiger’s
Død 1813 blev han Direktør for det zoologiske
Mus., til hvilket han skænkede sine rige
Samlinger. Inden for Zoologien arbejdede han
særlig med højere Dyr, navnlig Fugle; en Række
Afh. herover udkom i Berlin-Akademiets Skr.
(C. W.-L.). R. H. S.
Lichterfelde [’leKtərfældə], se
Grosslichterfelde.
Lichtervelde [’£eKtərfældə], Flække i belg.
Prov. Vestflandern, Knudepunkt paa
Jernbanelinien Brügge—Kortrijk, c. 7000 Indb.
Uldvæveri og Kniplingefabrikation.
N. H. J.
Lichtwark [’leKtvark], Alfred, tysk
Kunsthistoriker, f. 14. Novbr 1852 i Hamburg, d. 1914.
Som Direktør for Hamburgs Kunsthalle (fra
1886) udfoldede han — paavirket af Ruskin —
en i høj Grad energisk Virksomhed, æggende
og ansporende Kunstinteressen baade gennem
mundtlige Foredrag (hvoraf adskillige er
udkomne i Trykken) og gennem Skr. Samtidig
med at have uddybet Kendskabet til Hamburg
og dets gl. Kunstliv (f. Eks. Skrifterne »H.
Kaufmann und die Kunst in Hamburg« [1892],
»Hamburgisches Künstler des 19. Jahrhunderts,
Monografier over Mester Franck, Matth. Scheits,
Jul. Oldach), gjorde han sig til ivrig Talsmand
for moderne Strømninger, og han blev en af det
moderne Museumsvæsens Skabere. Til hans
mest kendte Skr hører »Blumenkultus« (1897,
2. Opl. 1901), »Die Weitererweckung d.
Medaille« (1897), »Erziehung d. Farbensinns« (3.
Oplag, 1905); Ȇbungen in d. Betracht. von
Kunstwerken« (7. Opl., 1909). (Litt.: E.
Marcks, »L.« [Leipzig 1914]; »A. L.
Auswahl-Ausgabe seiner Schriften. Besorgt v. Dr.
Mannhardt mit einer Einleitung v. Scheffler«
[Berlin 1919]).
A. Hk.
Lichvin [’ljikvin], By i Mellemrusland, Guv.
Kaluga, ligger ved Oka, 3000 Indb.; betydelig
Hampeavl.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
