- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
783

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebenberg, Frederik Ludvig - Liebenstein - Liebenwerda - Liebenzell - Lieber, Ernst - Lieberkühn, Johann Nathanael - Lieberkühn'ske Kirtler - Liebermann, Carl Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Liebenberg [’li.-], Frederik Ludvig,
dansk Litterat, f. i Kbhvn 16. Aug. 1810, d.
smst. 23. Jan. 1894. L. blev Student 1828 og
begyndte efter nogle Aars spredt Fægtning at
studere Teologi. Ret dybt kom L. ikke i
Studierne, der snart blev lagte paa Hylden, da
hans Tilbøjelighed og Interesser gik i helt
anden Retning. L.’s Ungdom faldt sammen med
vor litterære »Guldalder«; fra Barndommen var
han bleven fortrolig med Blomsten af dansk
Digtning, særlig Oehlenschläger. Hans lyse Sind
droges mod Poesi og Æstetik, og efter at han
først havde vist sig i Litteraturen som
Oversætter af en Samling Fortællinger af Souvestre
(1839), kunde han faa Aar efter indvie sin
Udgivervirksomhed — det, der blev hans Livs
Hovedgerning, — med Udsendelsen af Schack
Staffeldt’s lidet kendte »Samlede Digte« (2 Bd
1843), med Supplement »Samlmger til Schack
Staffeldts Levned« (2 Bd 1846). Dette Arbejde
blev Beg. til en lang Rk. Udgaver af danske
Digtere: »Holberg’s Komedier« i 8 Bd
(1847—54) paa Foranstaltning af det »Holberg’ske
Samfund« i et overmaade smukt og stilfuldt
typografisk Udstyr, Ewald’s »Samtlige Skrifter«
i 8 Bd (1850—55), Bredahl’s »Dramatiske
Scener« i forkortet Skikkelse (6 Bd 1855), der først
skaffede denne ejendommelige Digter Indgang
i den danske Læseverden, »Peder Paars« (1856)
og endelig hans største Arbejde: Udgaven af
Oehlenschläger’s »Poetiske Skrifter« i 32 Bd
(1857—65) — for blot at nævne L.’s betydeligste
Udgiverarbejder. Det var da ikke helt uden
Grund, naar Paludan-Müller spøgende sagde til
L.: »Du er jo bleven de danske Digteres
Formynder«. Om Berettigelsen af de Principper, L.
har fulgt som Udgiver, lader sig vel adskilligt
sige — hans Forsøg paa at give en fast
Holberg’sk Ortografi er saaledes misvisende; hans
Tekstkritik er heller ikke uden Lyde, ligesom
det skortede L. noget paa omfattende
Kundskaber. Imidlertid er det et stort og værdifuldt
Arbejde, han har gjort, ved at udbrede
Kendskabet til det bedste i dansk Digtning; kan L.’s
Udgaver end ikke altid kaldes
»Standard«-Udgaver, har de dog gennem utallige Optryk
og Særtryk fundet Vej til de tusind Hjem.
(Litt.: F. L. L., »Nogle Optegnelser om mit
Levned« [Kbhvn 1894]).
J. Cl.

Liebenstein [’li.bən∫ta^in], Flække i tysk
Fristat Thüringen, 28 km N. f. Meiningen, ved
Jernbanelinien Immelborn—L., ligger smukt ved
Sydranden af Thüringerwald paa Skraaningen
af Inselberg (345 m o. H.). L. er et meget
besøgt Badested (3000 Kurgæster aarlig) p. Gr. a.
to jernholdige Mineralkilder, hvis Vand baade
anvendes til Badning og Drikning. C. 2000 Indb.
I Nærheden findes Slottet Altenstein (s. d.).
N. H. J.

Liebenwerda [li.bən’værda], By og Kursted
i preuss. Prov. Sachsen i Regeringsdistriktet
Merseburg ved Elbens Biflod Schwarze Elster,
Hovedstad i Kredsen L., et Slot samt
Kvægmarkeder. L. havde allerede Stadsret 1230. 3400
Indb.
N. H. J.

Liebenzell [’li.bəntsæl], By i tysk Fristat
Württemberg i Schwarzwald-Kredsen ved
Nagold (340 m o. H.). 1300 Indb.; en smuk
Borgruin, Uldspinderi, Tagpap- og
Bijouterivarefabrikation. Der findes 3 Badeanstalter med
varme (23—27° C.) svagt kogsaltholdige Kilder, der
særlig anvendes mod Kvinde- og Hudsygdomme.
2800 Kurgæster.
N. H. J.

Lieber [’li.bər], Ernst, tysk Politiker
(1838—1902), blev efter endte Studier Dr. jur.
og var siden 1870 Medlem af det preuss.
Underhus og siden 1871 af den tyske Rigsdag, desuden
af Hessen-Nassau’s Provinslanddag. Han var
Medstifter af det klerikale Centrumsparti 1871
og blev efter Windthorst’s Død 1891 Fører for
dets venstre Fløj i Modsætning til dets mere
aristokratiske og konservative Medlemmer. Han
øvede stor Indflydelse i Rigsdagen og var
desuden Partiets vigtigste Agitator bl. Vælgerne.
Medens han 1892—93 udtalte sig imod Hærens
Forøgelse, var han 1898 Finansudvalgets
Ordfører i Spørgsmaalet om Flaadens Udvidelse og
hævdede 1899 Partiets tyske og kejserlige
Sindelag uagtet dets Opposition imod Regeringen.
Han afviste med Styrke Antisemitismen,
krævede udstrakt Foreningsfrihed i Preussen og
større politisk Frihed i Alsace, tog ogsaa Ordet
for Polakkernes nationale Ret og dadlede 1899
skarpt Regeringens Adfærd i Nordslesvig samt
bekæmpede Lovforslaget om særlig Strenghed
imod Arbejdernes Optræden, skønt han i
Socialdemokratiet saa Centrums Dødsfjende.
Ligeledes rettede han 1900 et skarpt Angreb paa
Kejser Vilhelm II’s opsigtsvækkende Tale til
Soldaterne, som drog til Kina, om at indjage
Skræk ligesom »Hunnerne«. N. A. blev han
hædret af Paven med Udnævnelse til
Kammerherre for sin Optræden som Centrumspartiets
Fører.
E. E.

Lieberkühn [’li.bərky.n], Johann
Nathanael
, tysk Anatom (1711—56). Efter at
have studeret under Hamberger og Boerhaave,
Albinus og Gaub blev han Dr. med. i Leyden
1739 og praktiserede fra 1740 i Berlin efter et
længere Ophold i London og Paris. L. er bl.
18. Aarh.’s bedste Anatomer; han lavede
fortrinlige Injektionspræparater og forfærdigede
selv sine Mikroskoper. L. regnes almindeligt for
Solmikroskopets Opfinder (1738), Han beskrev
det i Afh. Description d’un microscope
anatomique
(1745), optaget i Dissertationes quatuor,
men Prioriteten tilkommer snarere D. G.
Fahrenheit. L. arbejdede særligt med Tarmens
Anatomi. Hans Disputats var De valvula coli
et usu processus vermicularis
og i Dissertatio
de fabrica et actione villorum et intestinorum
tenuium
(1745) beskrev han de efter ham
opkaldte, Tarmsaften udskillende Kirtler. Disse
var dog tidligere set af andre, f. Eks. M. G.
Galeazzi (1686—1775), og efter al Rimelighed er
hans Tydning af, hvad han saa i Mikroskopet,
falsk. L. synes at have haft en noget for livlig
Fantasi, idet han paastod at kunne med blotte
Øjne se Saturns Ringe og Jupiter’s Maaner.
Hans Skr blev 1782 udgivet af Sheldon med
Titel Dissertationes quatuor. Hans fortrinlige
Præparater findes i Berlin.
J. S. J.

Lieberkühn’ske Kirtler [li.bərky’nskə], se
Tarmkanalen.

Liebermann [’li.bərman], Carl Theodor,
tysk Kemiker, f. i Berlin 23. Febr 1842, d. smst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free