- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liebermann, Carl Theodor - Liebermann, Max - Liebermeister, Karl - Liebertwolkwitz - Liebfraumilch - Liebig, Justus v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

28. Decbr 1914, tog efter Uddannelse hos Adolph
Baeyer 1865 Doktorgraden og blev 1869
Privatdocent ved Gewerbeakademie, 1870 tillige ved
Univ. i Berlin. 1873 udnævntes han til Prof. ved
Gewerbeakademie og 1879 til ekstraord. Prof.
ved Univ. og senere ved Technische
Hochschule. L. har som Lærer haft overordentlig
Bet. for Kemiens Udvikling i Tyskland, hans
Navn som Forsker er særlig knyttet til
Opdagelsen af den kunstige Fremstilling af Kraprodens
Farvestof Alizarin, hvilket han fremstillede
sammen med Gräbe, idet de benyttede
Anthracen som Udgangspunkt. Foruden denne
betydningsfulde Syntese har han ogsaa sammen
med Giesel udført den tekniske Syntese af
Alkaloidet Cocaïn med dettes ledsagende
Alkaloider som Udgangspunkt. L. har desuden udført
en stor Rk. Arbejder paa den organiske Kemis
Omraade, særlig omfattende Benzolderivaterne
og Farvestofferne.
(O. C.). R. K.

Liebermann [’li.bərman], Max, tysk Maler,
f. 29. Juli 1849 i Berlin. L. studerede i Berlin
og Weimar, fra 1873 i Paris (her Elev af
Munkaczy, men stærkt paavirket af
Fontainebleau-Skolens paysage intime), vendte hjem 1878. L.
blev vel den tyske Maler, der først og mest
afgørende brød med Traditionen og sluttede sig
til fr. Naturalisme saa hensynsløst, at der stod
en Storm af Uvilje om hans første Arbejder
(»Gaaseplukkersker« [1874], »Kartoffelhøst«
[1875], »Aldershjemmet i Amsterdam« [1875],
»Jesus i Tempelet« [1879, Hamburgs Kunsthalle]
etc.), endnu lidt sortladne i Farven. Hans
eminente Skarpsyn og Evne til at give Naturen
usminket, hans Dyrkelse af de rent maleriske
Fænomener uden Hensyn til Indholdet,
saaledes at han i særlig Grad blev Lys- og
Luftmaleren, og hans ypperlige maleriske
Haandelag banede ham efterhaanden Vej til en anerkendt
Førerstilling. 1898 blev han Prof. og Medlem
af Berlin-Akademiet, 1920 dets Direktør. Hans
omfattende Produktion skildrer ofte Sliddets
og de tarvelige Arbejdsvilkaars Tilværelse (her
ikke sjældent paavirket af Israels), hans
Landskaber er enkle, ofte i faa og raske Penselstrøg,
fortrinlig levende; Penselføringen bliver med
Alderen bredere og mere summarisk. Kendte
Værker i Berlins Nationalgaleri, i Hamburgs
Kunsthalle: »Netbødersker«, Portræt af
Borgemester Petersen, o. m. a., i Mus. i Strasbourg
»Vajsenhuspiger«, i Luxembourg-Mus.
»Biergarten i Brandenburg«, en anden af hans
fortræffelige »Ølhaver« ses i Münchens Pinakotek
(1893); »Kniplersken« (1894) i Venedigs mod.
Gal.; ogsaa bibelske Emner: »Paven uddeler
Velsignelsen i det sixtinske Kapel« (1906), det
omstridte »Samson og Dalila«. Udmærkede
Portrætter: Bode (1905), Selvportræt. »Reberbane«,
»Svinemarked i Haarlem« (1895), »Have i
Wannsee« (1916) etc. Paa den internationale
Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas det sidstnævnte o.
fl. a. Arbejder. L. var ogsaa rigt repræsenteret
paa den baltiske Udstilling 1914 i Malmø. L.
er ogsaa fremragende ved sine Raderinger,
Vernis mou etc. (2 Suiter Raderinger 1893, 1898)
og som Akvarelmaler. Han har skrevet
aandfuldt om Kunst: Ȇber die Phantasie in d.
Malerei« (1904), Smaaskrifter om Degas (1879,
4. Oplag 1910) og Israels (1901, 3. Oplag
1909) m. m. (Litt.: L. Kaeramerer, »M.
L. Eine biogr. Studie« [1893]; »L.« i Knackfusz’
Künstler Monographien [1900]; Klein, »L.«
[1906]; K. Schieffler, »Das graphische
Werk von M. L.« [1907, 1916]; E. Hancke,
»M. L.« [Berlin 1914]; »M. L. Eine Bibliographie
v. Elias« [Berlin 1917]; »M. L.«, Bd 19,
»Klassiker d. Kunst« [1911]).
A. Hk.

Liebermeister [’li.bərma^istər], Karl, tysk
Læge, f. 2. Febr 1833 i Ronsdorf ved Elberfeld,
d. 24. Novbr 1901 i Tübingen. L. blev Dr. med.
i Greifswald 1859, flyttede med sin Lærer
Niemeyer til Tübingen 1850, hvor han 1864 blev
Prof. ekstraord. i patol. Anatomi. Han
udnævntes 1865 til ord. Prof. og Leder af den med.
Klinik i Basel, men forflyttedes 1871 til
Tübingen. Han studerede særlig Feberbehandling og
skrev: »Beobachtungen und Versuche über die
Anwendung des kaiten Wassers bei fieberhaften
Krankheiten« (sammen med Hagenbach, 1868);
»Über Wärmeregulierung und Fieber« (1871);
»Über die Behandlung des Fiebers« (1872) og
»Handbuch der Pathologie und Therapie des
Fiebers« (1875). Desuden: »Beiträge zur
pathologischen Anatomie und Klinik der
Leberkrankheiten« (1864); »Vorlesungen über spec.
Pathologie und Therapie« (5 Bd, 1885—94). L.’s
»Gesammelte Abhandlungen« udkom 1889.
J. S. J.

Liebertwolkwitz [li.bərt’vålkvets], By paa
c. 4500 evangeliske Indb., 11 km SØ. f. Leipzig.
Her stod 14. Oktbr 1813 en Kavalerifægtning,
der dannede Indledning til Slaget ved Leipzig
(s. d.).
N. H. J.

Liebfraumilch [li.b’fra^umelK], den fineste
af Pfalzer-Vinene, vokser kun paa et Areal af
0,37 ha i Nærheden af Worms. Det er en meget
velsmagende, mild og buketrig Hvidvin, men
meget af det, der i Handelen gaar under Navn
af L., er andre Pfalzer-Vine som
Dürkheimer, Forster o. a. L. hører saaledes ikke
til de egl. Rhinskvine.
K. M.

Liebig [l’i.beK], Justus v., tysk Kemiker,
f. 13. Maj 1803 i Darmstadt, d. 18. Apr. 1873 i
München, var en af 19. Aarh.’s betydeligste
Forskere. Fra Barndommen af var hans
Interesse for
Kemien bleven
vakt ved
Iagttagelsen af de
kem. Forsøg,
som hans
Fader, der ejede
en Material-
og Farveforretning i
Darmstadt, udførte
ved
Tilberedningen af
Farver og
Kemikalier; hans
Tanker var saa
stærkt optagne
heraf, at hans
Undervisning
led derunder; i
Skolen blev han derfor anset for lidet begavet.
Allerede i 14 Aars Alderen fattede L. det

J. Liebig.
J. Liebig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free