Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liechtenstein (gl tysk Adelsslægt) - Lieder ohne Worte - Liedertafel - Liège
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arvede 1887 Sæde i Herrehuset, medens han
1899 afslog at danne et nyt Ministerium. Hans
yngre Broder Alois, Fyrste af L. (1846—1920),
gjorde 1870—73 Tjeneste i Diplomatiet og
udgav 1875 et Flyveskrift »Interessenvertretung
im Staate«, hvori han betragtede de liberale
Grundsætninger som Nutidens Afveje. Han
valgtes 1878 til det østerr. Underhus og
grundlagde 1881 det klerikale Parti, hvis Leder og
vigtigste Taler han blev. Han tog 1886 Ordet
for den bøhmiske Statsret og for Lavsvæsenets
Genoprettelse samt stillede 1888 Forslag om
konfessionelle Folkeskoler under Præsteskabets
Tilsyn. Da han blev uenig med sit Parti, opgav
han 1889 sit Valgbrev, men genvalgtes 1891 og
sluttede sig siden til den antisemitiske Retning.
(Litt.: Falke, »Gesch. des fürstlichen Hauses
L.« [3 Bd, Wien 1868—83]).
E. E.
Lieder ohne Worte [’li.dər-’o.nə-’wårtə]
(tysk: »Sange uden Ord«) er den Titel, som
Mendelssohn gav den Rk. mindre
Klaverstykker, som maaske er nærmere knyttede til hans
Navn og mere typiske for ham end nogen af
hans andre Kompositioner. De foreligger i et
Antal af 48, fordelte i otte Hefter, af hvilke de
to sidste først offentliggjordes efter hans Død.
Navnet er senere benyttet af andre
Komponister som Benævnelse paa saadanne mindre
Klaverstykker, i hvilke Vægten mere er lagt
paa den melodiske Kerne end paa Fordringerne
til tekn. Bravur ell. Færdighed.
S. L.
Liedertafel [’li.dərta.fəl], tysk Navn paa
Mandssangforeninger, der ved Siden af det
musikalske ogsaa dyrker selskabelige Formaal.
Den første egl. L. dannedes 1809 af Zelter i
Berlin og fulgtes senere af lgn. i Frankfurt,
Leipzig o. s. v. Ved Siden af deres Bet. for
Udviklingen af Mandssangen og dennes
Indflydelse paa Folkelivet i det hele taget — der
findes nu næppe nogen By i Tyskland, der ikke
har een ell. fl. L. — havde disse Foreninger i
Beg. ogsaa en vis politisk Bet. som Arnesteder
for patriotisk Begejstring under
Fremmedherredømmet i Tyskland og adskiller sig
derved fra de engelske, allerede i 18. Aarh.
stiftede Sangforeninger (catch-club, glee-club o. s.
v.). De enkelte L., der oftest har Navn efter
Provinser, sjældnere efter Byer ell. enkelte
Personer, er sammensluttede i »Deutscher
Sängerbund« (over 60000 Sangere).
S. L.
Liège [liæ.з] (flamsk Luik, tysk Lüttich),
1) (flamsk: Luikerland), Prov. i
Kongeriget Belgien, grænser mod N. til belgisk og
holl. Limburg, mod Ø. til preuss.
Rhinprovinsen, mod S. til Provinsen Luxembourg og mod
V. til Provinserne Namur og Brabant. Arealet
er 2895 km2 med (1910) 888341 Indb.; under
Verdenskrigen er Folketallet aftaget, og man
anslaar det (1920) til 866770, hvilket giver 299
pr km2. L. er mod S. opfyldt af Ardennerne cg
deres Udløbere, som her bærer Belgiens
højeste Punkt, Baracke Michel (675 m)
umiddelbart ved den tyske Grænse. Højlandet her,
Hautes Fagnes, er udstrakte Mosestrækninger,
men i de lavere Egne paa Ardennernes
Nordskraaninger findes tætte Bøge- og Egeskove,
der betegner Resterne af den i Middelalderen
saa frygtede Ardennerskov. Imellem Provinsens
Hovedflod, Meuse, og dens Biflod Ourthe ligger
det bølgeformede Landskab Condroz med
frodige Kornmarker, men det er ellers særlig
Lavlandet N. f. Meuse, Hesbaye, der p. Gr. a. sin
frugtbare, lerede Jordbund bliver Belgiens
Kernkammer. Det nordlige Lavland Ø. f. Meuse,
Hervé, bestaar for en stor Del af frodige Enge,
paa hvilke der drives Kornavl og frembringes
den bekendte Limburger Ost. Provinsens
Hovedindtægtskilde er dens Bjergværksdrift og
særlig den Industri, som denne har givet
Anledning til. Der findes to Stenkulsbassiner ved
Byen L. og N. f. Verviers ved Battice og
Clermont, det første er meget udstrakt, og Brugen
af Kul skal her allerede være opfunden i Slutn.
af 12. Aarh. Endvidere findes Jern-, Bly- og
Zinkmalme. Af Mineralkilder er Chaudfontaine
og særlig Spa bekendte. Provinsen deles i fire
Arrondissementer Huy, L., Verviers, hvori det
til 1919 neutrale Omraade Moresnet (5,5 km2)
er indgaaet, og Waremme, underafdelte i 34
Kantoner, og danner med Provinsen Limburg
Bispedømmet L.
2) Hovedstad i Prov. L., Belgiens
vigtigste Industriby, ligger i en Højde af 69 m o. H.
paa begge Sider af Meuse, der her optager
Ourthe, 1920 havde L. 165117 Indb., hvoraf
største Delen Valloner. L. ligger særlig smukt
og overgaar i denne Henseende de andre
større Byer i Belgien. Hoveddelen af L. ligger paa
den venstre Bred af Meuse, der her spalter sig
i fl. Arme, og har skudt sig op ad den
temmelig stejle Bjergskrænt, der indtil Toppen er
bedækket med Huse. Forneden ved Meuse
strækker sig temmelig regelmæssige Gader med de
offentlige Bygninger og Kirkerne, og derover
hæver sig terrasseformet de øvrige
Bygningsarealer, ind mellem hvilke der hist og her
skyder sig Kulgruber med store Affaldsdynger.
Den egl. By danner Centret for en Sværm af
Forstæder, der naar omtr. fra Jernbyen
Seraing mod V. til Herstal mod Ø., og som gør,
at L. bliver Midtpunkt for c. 240000 Indb. Meuse
deler L. i den øvre ældre By paa venstre Bred
og i det paa højre Bred liggende Outremeuse,
der fortrinsvis er et Arbejdskvarter med mange
smaa Fabrikker. Over Meuse fører 6 Broer, bl.
hvilke den 1863 byggede Hovedbro Pont des
Arches opr. stammer fra 8. Aarh. og har
spillet en stor Rolle i L.’s Historie. Bl. de mange
smukke Pladser maa særlig nævnes St
Lambert, ved hvilken tidligere laa den biskoppelige
Katedral, der 1794 blev ødelagt af de fr.
Sansculotter og deres Tilhængere i L. og nedreven
1808. Mod NØ. støder op til Place Lambert
Place du Marché med tre Springvand, af hvilke
Marmorspringvandet (Fontaine du Perron) i
Midten er af Delcour (1696), og mod SV.
Teaterpladsen med en Statue (1842) af den i L. fødte
Komponist Grétry.
Bl. L.’s talrige Kirker nævnes den 1016
opførte, 1538 næsten fuldstændig fornyede
Jakobs-Kirke (St-Jacques), en Pragtbygning i sengotisk
Stil, hvis Vestfaçade med et lavt ottekantet
Taarn er en Rest af den ældre Kirke, den 968
grundlagte, 1280 i gotisk Stil ombyggede
Pauls-Kirke, den gl. Hellig-Kors-Kirke (Ste-Croix),
indviet 979 og senere fl. Gange delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
