Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lienz - Lier (Herred) - Lier (Gaard) - Lier, Adolf - Lier, Jacques van - liere (forbinde, forene) - liere (i Køkkensproget) - Liernur's Kloaksystem - Lierre - Liesing - Liestal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lienz [li.nts], By i østerr. Tyrol, Hovedstad
i Bezirkshauptmannschaft L., beliggende paa
en bred Slette i Puster-Dalen ved Isels Indløb i
Drau og ved Jernbanelinien Franzensfeste —
Villach,6000 Indb. Der findes et Slot, Lieburg (16.
Aarh.), nu Sæde for Øvrigheden, et
Franciskanerkloster og et Dominikanernonnekloster. L.
er et yndet Sommeropholdssted og danner et
Udgangspunkt for Turister til Hohe Tauern og
Grossglockner. V. f. L. gennembryder Drau
det 13 km lange Pas Lienzerklause, der 1809
heldig forsvaredes af Tyrolerne.
N. H. J.
Lier, Herred, Lier, Röyken og Hurum
Sorenskriveri, Buskerud Fylke, (1920) 11423
Indb.; omfatter den omtr. 36 km lange og 6 à
8 km brede, fra N. mod S. mellem Holsfjorden
og Drammensfjorden gaaende Lierdal, en bred
Skov- og Fjeldstrækning paa Vestsiden af
Dalen, som gaar ned til Drammens By og Elven
oven for denne, en smallere Skovstrækning paa
Østsiden, ved et bakkeformet veldyrket Strøg
delt i to Dele samt endelig Terrainet paa
begge Sider af Holsfjordens nedre Del.
Skovterrainet paa Vestsiden har en jævn Højde af
c. 450 m. Dyrket og tæt bebygget er Stykket
ved Drammenselven, Lierdalen, Holsfjordens
Vestside og Lierskogen, som Sidedalen over til
Asker kaldes. God og veksterlig Skov dækker
overalt Fjeldet, derimod er Græsgangene
maadelige. Laks og Søørred fiskes i
Drammensfjorden og Lierelven, Ørred, Gedde o. a.
mindre værdifulde Fiskesorter i Holsfjorden og de
fleste Vande. Af industrielle Anlæg mærkes
Dampsavmølle, Elektricitetsværk,
Frugtkøleanlæg, Mejerier, Tørvestrøelsefabrikker og
Kalkstensbrud. Statens Havebrugsskole for
Kvinder er paa Reistad, L. Tuberkulosehjem
paa Gifstad. Herredet har 3 Sogne: Frogner
Hovedsogn, Tranby Anneks og Sylling Anneks;
i samtlige Sogne flere store Gaarde, Skjaastad i
Hovedsognet er et af Fylkets største Brug med
betydelige Fabrikanlæg, Trævarefabrik,
Teglværk, Sav og Mølle. At Herredet har været
meget tidlig bebygget, vidner de mange
Gravfund saavel fra Stenalderen som Vikingetiden.
Den bredsporede Kria—Drammens Jernbane i
L. paa Højderne over mod Røyken gaar
gennem L. med Station af s. N. Ved en 19 km
lang Privatbane, aabnet 12. Juli 1904 fra L.
Station til Sylling, kom Herredet i Forbindelse med
Holsfjorden. Hovedvej fører fra Drammen
tværs over Lierdalen til Røyken, fra denne tager
en Vej af i nordøstlig Retning over Gjellebæk
til Asker og en anden langs Dalens og
Holsfjordens Østside N. over til Hole, den
saakaldte Svangstrandsvej. Herredets Areal er 324,8
km2, hvoraf 16,5 km2 Indsøer. Antagen Formue
1919 var 38628800 Kr og Indtægt 6667600 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«, Buskerud Amt
ved Johan Vibe [Kria 1895]).
(J. F. W. H.). M. H.
Lier, Gaard i Vinger Præstegæld, 6 km S.
f. Kongsvinger Fæstning, er bekendt for de
Kampe, som fandt St. her mellem
Nordmændene og Svenskerne 18. Apr. 1808 og 2. Aug.
1814. I den første blev Nordmændene de
tabende og maatte trække sig op imod
Fæstningen, i det sidste trak Svenskerne det korteste
Straa og maatte efter det 5. August paafulgte
Nederlag ved Matrand atter gaa tilbage til
Sverige. Lierstillingen strakte sig tværs over
et Højdedrag mellem Fäskersøen paa højre
Flanke og Tarven- og lille Vingersøerne paa
venstre og beherskede den gennem den
gaaende Hovedvej fra Sverige. Foran Fronten var
et bredt myrlændt Strøg, som bestrøges af
anlagte Feltforskansninger, og paa Toppen af
Bakken laa L. med sine mange Bygninger som
en Reduit. Til Minde om de sidste
Begivenheder er 1914 paa Lier Gaard rejst en Støtte.
(J. F. W. H.). M. H.
Lier [li.r], Adolf, tysk Landskabsmaler
(1826—82). L., R. Zimmermann’s Elev i
München, var en af München-Skolens dygtigste og,
gennem sin Lærervirksomhed,
indflydelsesrigeste Landskabsmalere. Han er udpræget
Stemningsmaler, paavirket af Dupré (under hvem
han arbejdede i Paris), ynder især flade
Landskaber med fine Lysvirkninger og Lufttoner
(særlig Solnedgangens): »Aften ved Isar«
(Berlins Nationalgaleri), »Theresienwiese« (ny
Pinakotek i München), »Kanallandskab ved
Schleissheim, »Freisinger-Moor ved Dachau« o. s. fr.
A. Hk.
Lier [£i.r], Jacques van, holl.
Violoncellist, f. 24. Apr. 1875 i Haag; en udmærket
Virtuos og Kunstner, der som Medlem af den
»Hollandske Trio« bl. a. er optraadt i Kbhvn.
L. er Konservatorielærer i Berlin og Forf. af
tekn. Værker for Cello.
W. B.
liere (fr.), forbinde, forene; lieret, nøje
forbunden.
liere. I Køkkensproget: at jævne med raa
Æggeblommer, Smør ell. Fløde.
Liernur’s Kloaksystem [’li.r-], se
Kloaker, S. 145.
Lierre [liæ.r] (flamsk Lier), By i Belgien i
Prov. Antwerpen ved Sammenløbet af Store og
Lille Nethe (Scheldes Flodomraade), (1920)
25873 Indb. Gommarius-Kirken (1425—1557) er
bygget i gotisk Stil, har smukke Glasmalerier
og indeholder nogle af de betydeligste Malerier
af den flamske Skole, særlig den hellige
Jomfrus Giftermaal samt den hellige Gommarius’
Jagt. Raadhuset har et ejendommeligt
Vagttaarn (beffroi), der er bygget 1369. Silke- og
Kniplingsfabrikation. L. eksisterede allerede i
12. Aarh., dens Klædeindustri var meget
bekendt i Middelalderen, og L. var i 14. og 15.
Aarh. en blomstrende By, som ødelagdes 15.
Oktbr 1595. L. blev indtaget af Spanierne 1582,
af Hollænderne 1595, af de Allierede under
Marlborough 1706. Christian II opholdt sig
1524—30 i L. under sin Landflygtighed.
N. H. J.
Liesing [’li.zeŋ], Flække i østerr. Provins
Nedreøsterrig, 12 km S. f. Wien ved Donaus
Biflod Liesing og ved Jernbanelinierne
Wien—Triest og L.—Kaltenleutgeben. Fabrikation af
Kerter, Sæbe, Glycerin, Kobber og Jern. Uld-
og Asbestvarer samt store Ølbryggerier, 7000
Indb.
N. H. J.
Liestal [’li.sta.l], Hovedstad i det
schweiziske Kanton Basel-Land samt i Distriktet
Liestal, 13 km SØ. f. Basel ved Rhinens Biflod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
