- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligaturer - Ligbaare - Ligbaser - Ligbegængelse - Ligbrænding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kun Ligaturen &, der opr. var de lat.
Majuskler E og T sammenslyngede, har holdt sig til
vore Dage som Forbindelsesord i Firmanavne
(Burmeister & Wain), og i Fransk og Engelsk
som Tegn for »og saa videre« (&c). De L., som
nu findes i Brug i Typografien, er kun
forbundne af Hensigtsmæssighedshensyn, idet det
overhængende Punkt eller Fanen paa
er
udsat for at knække af under Trykningen, naar
det nærmest flg. Skrifttegn har opret staaende
Grundlinie paa venstre Side. I Antikva, Kursiv
og Fraktur har man
forenede paa eet
Typelegeme, og i Fraktur yderligere
illustration placeholder
,
illustration placeholder
og de for tysk Sprog særegne udelelige
Lydtegn
illustration placeholder
og
illustration placeholder
. De sidstnævnte
burde egentlig kaldes Logotyper (s. d.).
E. S-r.

Ligbaare, en Bærebør, bestemt til paa den
at hensætte Ligkister, naar de skal bæres fra
et Sted til et andet. Se ogsaa Ligbræt.
V. S.

Ligbaser, se Ptomainer.

Ligbegængelse, den Akt, hvormed en
Afdøds afsjælede Legeme overgives til sit sidste
Hvilested, hvad der i Reglen er forbundet med
forsk. Højtideligheder og ledsaget af religiøse
Ceremonier. Hos os, hvor indtil for ikke længe
siden Begravelse i Aarh. har været den ene
brugelige Form, under hvilken Hedengangnes
jordiske Levninger stedes til Hvile, baade hos
Kristne og Jøder, er L. efterhaanden blevet
omtr. enstydig med Jordefærd, Jordfæstelse ell.
Bisættelse. Men L. kan lige saa vel bruges
om andre Former, saaledes ikke blot om
Nedsænkelser fra Skibe i det aabne Hav af de om
Bord Døde, men ogsaa om den i de senere Aar
atter i Brug komne Ligbrænding, ja egl. ogsaa
om enhver Maade, hvorpaa Lig behandles og
overgives til Opløsning til Jord. Dog vil det vel
for saadanne fra vore Skikke meget afvigende
Behandlingsmaader, og hvad dertil hører,
ligge nærmere at bruge Ordet Ligfærd.
Lovgivningen har paa forsk. Maade givet Regler for L.,
forbudt alt for kostbare L., Begravelser i
Kirker, i Byers Indre (se Begravelse) o. s. v.
V. S.

Ligbrænding (Kremation). I den
klassiske Oldtid var L. den almindeligste Ligfærd;
Achilleus rejste Baal for Patroklos; hos
Romerne fandt Jordbegravelse kun Sted for
Slaver og Forbrydere. Nordboerne brændte i lange
Perioder Ligene, og det samme var Tilfældet
hos Sachserne o. a. Folkeslag i Nordtyskland
og langs Østersøens østlige Kyster. Jøderne
anvendte som oftest Begravelse i Klippehuler;
efter dem optog de Kristne Skikken og
erstattede den senere med Jordbegravelse. Da
Kristendommen sejrede, bekæmpede den L.
ligesom alle andre Skikke, som stod i nært
Forhold til de gl. religiøse Begreber, og
efterhaanden som den ny Lære banede sig Vej, blev
Folkene tvungne til at opgive deres gl.
Gravskikke. Karl den Store forbød under Livsstraf
Sachserne at brænde Lig paa Baal, men
desuagtet holdt Skikken sig til langt efter Aar
1000 og hos de hedenske Ester endnu længere.
Uden for Europa vedblev L. at være alm. i
Indien og i Japan. Henimod den fr. Revolution
dukkede Erindringen om L. atter op; ved et
Dekret af Seine-Departementets
Centralbestyrelse tillodes L. 1799, men denne Bestemmelse
fik aldrig praktisk Udførelse. 1822 rejste Byron
ved det toskanske Havs Kyst Baal for sin Ven
Shelley. Henimod Midten af 19. Aarh. blev man
opmærksom paa Ulemperne og Farerne ved de
store Kirkegaarde; tyske og ital. Forfattere tog
Ordet for at indføre L., ved hvilken enhver
Smitteudbredelse fra Lig forhindredes, og
Jorden ikke overfyldtes med
Forraadnelsesprodukter. Bevægelsen forplantede sig efterhaanden
ud til Befolkningen, og i Beg. af 1870’erne

illustration placeholder
Fig. 1. Det ældre Krematorium paa Fasanvej.


illustration placeholder
Fig. 2. Grundplan af det nye Krematorium paa

Bispebjerg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free