Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stiftedes Ligbrændingsforeninger i Italien og
Tyskland, medens forsk. Ingeniører arbejdede paa
at konstruere brugelige Ligbrændingsapparater.
Argumenterne for at indføre L. bestod dels i
Paavisning af de Farer, som de store og
overfyldte Kirkegaarde kan medføre for de
Omboende, særlig, hvor Kirkegaardens Jordbund
ell. dens Drift ikke svarer til Hygiejnens
Fordringer, dels i den Omstændighed, at det for
de store Byer med Millioner ell.
Hundredetusinder af Indb. stedse falder vanskeligere at
faa tilstrækkelig Jord til ny Kirkegaarde i ikke
alt for lang Afstand. En i et moderne
Krematorium udført L. er ubestridt uden nogen
hygiejnisk Ulempe og ophæver enhver Fare for
Sygdomsoverførelse ved Smitte fra Lig ell. ved
Dannelse af Forraadnelsesprodukter. De for
alle europæiske Foreninger fælles Fordringer er
derfor altid gaaet ud paa, at Regeringerne
skulde stille Valget mellem L. og Begravelse
frit, indrømme fakultativ L., og at
Myndighederne skulde sørge for, at L. kan gøres til
Pligt i særlig farlige Epidemier af Pest,
Kopper o. l. Sygdomme, hvis Smitstoffer kan
overføres fra Lig til de Levende.
Indvendingerne mod L. er dels af jur., dels
af kirkelig Art. Fra Juristernes Side og endnu
mere fra de Gejstlige, som søger Vaaben hos
Juristerne, er det gjort gældende, at man
opmuntrer til Forbrydelser, særlig til Giftmord,
ved at tilintetgøre Sporene af en Forbrydelse.
Denne Indvending afkræftes dog derved, at
forsk. berømte Retslæger har udtalt sig for, at
et skærpet Ligsyn (som i Danmark paabudt)
ell. forudgaaende Obduktion (paabudt i
Sverige) vil gøre denne Fare meget ringe. Det
danske Sundhedskollegium ligesom ogsaa de
sv. sanitære Myndigheder erklærede derfor i
sin Tid, at de ikke saa nogen Fare i
retsmedicinsk Henseende ved Indførelse af
fakultativ L. Erfaringen har ogsaa senere vist, at
Indførelsen af L. ikke har forøget Giftmordenes
Tal.
Langt alvorligere er den Modstand, som
rejstes af de forsk. Trossamfunds Gejstlige saavel
katolske som protestantiske og jødiske. Det
indrømmes dog af alle, at der intet Forbud
findes i Bibelen, og at L. ikke strider mod
noget Trossamfunds Lære, og Modstanden
svækkedes derved, at overalt frisindede Gejstlige
offentlig erklærede, at der ikke var nogen
Grund til at stille sig afvisende lige over for
den ny Gravskik. Særlig var dette Tilfældet i
England, hvor mange Præster og Biskopper
uforbeholdent udtalte sig til Fordel for L.
Efterhaanden er Modstanden derfor bleven
mindre stærk ell. er helt ophørt; selv den kat.
Kirke, som erklærede L. for utilstedelig, er nu
i adskillige Tilfælde gaaet paa Akkord, og i
mange Lande, f. Eks. Danmark, yder den
protestantiske Gejstlighed villig sin Medvirkning
ved religiøse Handlinger forud for L.
I Danmark stiftedes paa Initiativ af
Ligbrændingens energiske Forkæmper i Danmark, Prof.
Dr. med. F. Levison, en Forening for L. 1881;
1886 opførtes et Krematorium med Ovn
efter Venini’s System; en Prøvebrænding
foretoges, men videre Benyttelse af Krematoriet
blev forbudt af Justitsministeriet. Det lykkedes
ikke ved en Retssag at faa Forbudet omstødt;
først 1892 vedtoges en Lov om fakultativ L.
1894 tillodes det Præster af Folkekirken at yde
deres Medvirken ved Ligfærd, hvor L. skal
finde Sted, dog at kirkelige Handlinger ikke
maatte foretages paa selve Krematoriets Grund.
Senere har Landets Præster faaet de kirkelige
Myndigheders Tilladelse til Foretagelse af
kirkelige Ceremonier i Krematoriet, og religiøs
 |
| Fig. 3. Krematoriet paa Bispebjerg ved Kjøbenhavn efter Udvidelsen 1917 (opført 1906—07). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
