Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højtidelighed finder nu Sted ved over 3/4 af alle
L. i Danmark.
1907 opførtes et nyt, fuldt moderne
Krematorium med Ligbrændingsovn og tilhørende
Urnehal ved Kirkegaarden paa Bispebjerg ved
Kbhvn. Krematoriet opførtes af den ovf. nævnte
Forening for L., men købtes 1913 af Kbhvn’s
Kommune, der senere har udvidet og
udsmykket det. 1920 aabnedes en større Urnehal. 1923
er et Krematorium i Aarhus taget i Brug.
1901 var der i Kbhvn stiftet en »Folkelig
Ligbrændingsforening«. I 1914 sluttede denne
Forening sig sammen med den tidligere under
Navnet »Dansk Ligbrændingsforening«. Til
denne har sluttet sig Ligbrændingsforeninger,
som i de senere Aar er stiftede i Aalborg,
Aarhus, Kolding, Odense og Slagelse. Foreningernes
samlede Medlemstal var 1922 c. 26000. Den
danske Ligbrændingslov fra 1892 fik 1910 en
Tilføjelse, hvorved der aabnedes Adgang til L.
af Umyndige. 1923 har Rigsdagen vedtaget en
ny Ligbrændingslov, efter hvilken den nuv.
Lovs Krav til indviklede Formaliteter forenkles
en Del.
1874 fandt den første L. Sted i Tyskland,
1876 den første L. i Italien; de sidste 40 Aar
har Ligbrændingsbevægelsen udbredt sig stærkt
i alle Kulturlande. I Tyskland findes nu
Krematorier i Gotha, Jena. Heidelberg, Hamburg,
Offenbach, Mannheim, og mange andre Byer (i
1920 fandtes der 54 Krematorier i Tyskland).
Italien har mange Krematorier fordelte paa
alle større Byer paa Halvøen; i England findes
Krematorier ved London, Manchester, Glasgow,
Liverpool, Hull, Birmingham, Darlington,
Golders Green, Leicester, Leeds, Ilford, Bradford,
Sheffield, Norwood m. fl. Frankrig har bl. a.
Ligbrændingsanstalter i Paris, Rouen, Reims,
Bordeaux, Lyon, og Schweiz f. Eks. i Genève,
Zürich og Basel. I Sverige findes Krematorier i
Sthlm og Göteborg (Göteborgs Krematorium
overtoges 1915 af Kommunen). 1913 traadte
en ny og meget frisindet Ligbrændingslov
i Kraft i Norge, 1918 en lignende i
Sverige. I Norge stiftedes 1889 »Norsk
Ligbrændingsforening«, som har en væsentlig
Fortjeneste af den første norske Lov om L. (af 11.
Juni 1898), der i fl. Henseender var liberalere
end den daværende danske og svenske. Siden
1892 findes ogsaa en Ligbrændingsforening i
Bergen. Norges første Ligbrændingsovn
indrettedes 1907 i Bergen som en kommunal
Foranstaltning (Ovnen efter Klingenstjerne-Beck’s
System). Kria’s Krematorium paa »Vestre
Gravlund« aabnedes 1909, og Trondhjems
Krematorium 1918. (Ogsaa i Stavanger, Rjukan m.
fl. St. indrettes Krematorier). — Island har en
meget frisindet Ligbrændingslov (af 1915). I
Nordamerikas foren. Stater findes talrige Krematorier;
i Buenos-Ayres er det fra 1884 Lov, at Lig af
Gulfeberpatienter skal brændes. I Japan findes
alene i Hovedstaden Tokio 22
Ligbrændingsovne, og Halvdelen af alle Lig føres her til
Krematorierne. Paa
mange Steder i Italien,
Schweiz, Tyskland og
England er
Krematorierne ligesom i Kbhvn gaaede
over til at blive Byernes
Ejendom og bestyres af
de kommunale
Myndigheder.
Ligbrændingsovnene
har gennemgaaet forsk.
Udviklingstrin; i de
ældste ledtes Flammerne
direkte ind i
Forbrændingsrummet og omgav
Liget (Coletti — Gorini);
i Venini’s Ovn foregik Forbrændingen ved Hjælp
af en Blanding af Kulbrinter og atm. Luft, og de
udviklede Forbrændingsprodukter rensedes ved
at de førtes gennem en anden og tredje
Forbrænding ved Hjælp af Gasflammer. Ved Siemens’
Ovn, der installeredes i Gotha, indførtes
Regeneratorsystemet. Flammerne fra
Brændselsmaterialet anvendes i denne Ovn ikke til at
fortære Liget, men opheder Regeneratoren, en
Samling af Hulrum udforede med ildfaste Sten
til Hvidglødhede. Naar Liget er ført ned i
Forbrændingsrummet, ledes atmosfærisk opvarmet
Luft gennem Regeneratoren ind i
Forbrændingsrummet, og Liget brændes da i den
overhedede iltrige Luft uden direkte Paavirkning
af Flamme.
Richard Schneider’s Ovn, der er bragt til
Anvendelse i Kbhvn’s Krematorium paa
Bispebjerg, i Hamburg o. fl. St., er en nyere, mindre
kompliceret Anvendelse af samme Tanke (se
Fig. 4). Apparatet bestaar ogsaa her af
Generatoren, i hvilken Varmen frembringes ved at
brænde Koks, Regenerator, Forbrændingsrum
og Askerum, og Forbrændingen af Liget
foregaar ved Tilledning af den overhedede,
atmosfæriske Luft, ikke ved Paavirkning af Flamme.
Forbrændingsprodukterne suges ud gennem
Kanaler under Forbrændingsrummet og føres
til Skorstenen. Nyt i dette Apparat er et Kar
med Vand under Risten i Generatoren;
Vandets Fordampning har dels den Bet. at skærme
Risten mod alt for voldsom Ophedning, dels at
afgive Vanddampe, der ved at passere de
glødende Koks forvandles til Kulilte og Brint og
forøger den udviklede Varme. Forbrændingen
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
