Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligbrænding - Ligbræt - Ligbæring - ligearmet - ligebenet - ligedan Beliggenhed - ligedannede - Ligedannethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Liget foregaar i 60—75 Min. og kan gøres
ganske røgfrit; ved denne som ved de fleste
andre Ligbrændingsapparater bliver der omtr.
5 % Aske tilbage, som falder ned i
Askerummet, hvorfra den let kan samles i en Urne ell.
Beholder. Gode Ligbrændingsovne bygges nu
ogsaa i de skandinaviske Lande (i Sverige efter
Klingenstjerne’s System).
Ved de fleste Krematorier findes
Opbevaringssted for Askeurnerne, Kolumbarier; ved Kbhvn’s
Krematorium findes en Urnehal og en
Urnekirkegaard, hvis Gravsteder er betydeligt
mindre end Gravstederne paa Kirkegaarde for
begravede Lig. (Litt.: G. Pini, La cremazione
[1885]; Cristoforis, La crémation moderne
[1890]; Lindell, »Likbränningen« [1888];
Levison, »Urne eller Grav« [1881]; Rapport sur
les cimétières de Danemark [1884];
»Foreningen for Ligbrændings Aarsberetninger«; »Dansk
Ligbrændingsforenings Aarsberetninger«; »Die
Flamme« [Berlin]; »Phönix« [Wien];
Wernich, »Leichenwesen einschl. der
Feuerbestattung« i »Handbuch der Hygiene« af Weyl [Jena
1893]; E. Beutinger, »Handbuch der
Feuerbestattung« [Leipzig 1911]; Gustav
Schlyter, »Die Feuerbestattung und ihre kulturelle
Bedeutung« [Leipzig 1922]).
(F. Levison). L. F.
Ligbræt, en Planke af Mandslængde, der i
Oldtiden ofte traadte i St f. Ligkiste, idet den
Afdødes Lig paa et saadant L. blev baaret til
Graven og paa det nedsænket i denne. I
Museer ses fl. saadanne L., alle fundne i
Ægypten. Nogle har gammelægyptiske Indskrifter
og stammer fra Romertiden; andre tilhører den
kristne Tid. L. var vistnok ogsaa, i Brug i
andre Lande end Ægypten. I ældre ægypt. Tider
brugtes ofte i St f. L. smukt udførte Baarer,
hvorpaa de Døde bares til Graven. Flere er
bevarede og ses i ægypt. Museer.
V. S.
Ligbæring har det fra gl Tid været anset for
en Forpligtelse for Kommunalbestyrelserne i
Købstæderne at ordne paa en saadan Maade,
at Borgere, der ikke ved Slægt og Venner kan
faa deres Afdøde bortbaarne, har anden sikker
Adgang til at faa dette udført paa sømmelig
Maade. Navnlig har man i saa Henseende i
ældre Tid faaet Kancelliets Approbation paa
Oprettelsen af Ligbærerforeninger ell.
Ligbærerlav, hvilke der ved Siden af takstmæssig
Betaling sikredes visse Rettigheder, naar
Ligene bortbares af andre. Fritagelse for at
benytte disse Ligbærerlav var i vidt Omfang
meddelt de alm. Haandværkerlav, hvilke det tillodes
selv at bortbære deres Afdøde uden at erlægge
Betaling til Ligbærerforeningen. Da disse faste
Ligbærerforeningers Bestaaen viste sig at.
nemme Udviklingen af Næringsfriheden i Retning af
frivillig Ophævelse af de bestaaende
Haandværkerlav, fordi disses Medlemmer ved Lavenes
Ophævelse mistede deres Frihed til selv at
bortbære deres Afdøde, skred man 1862 og flg. Aar
til rundt om i Købstæderne at ophæve
Ligbærerforeningerne og Ligbærerlavene og i St f.
ved Kommunernes Foranstaltning at ansætte
faste Bærere mod et passende aarligt Vederlag
af Kommunekassen foruden takstmæssig
Betaling for ethvert Ligs Bortbærelse; andre Steder
har man gjort det til en alm. Borgerpligt at
deltage i L. paa Omgang, hvad man dog kan
frigøre sig for ved straks ved Tilsigelsen at
betale en Rekognition; men enkelte Steder er
endnu de gl. Ligbærerforeninger bestaaende. —
I Kbhvn blev det ved en Bevilling af 1. Maj
1712 tilstaaet Studenterne som en Ret at
bortbære alle de Lig, hvortil de blev begærede; ved
en Frd. af 21. Decbr 1714 blev denne Ret
nærmere bestemt at tilkomme Studenterne »udi
Collegio regio« ell. Regensen. Denne Ret blev
senere bekræftet ved Fundats for
Kommunitetet og Regensen af 25. Juni 1777, dog at
enhver kunde lade L. udføre ved Naboer og
Venner, naar disse ej betaltes ell. trakteredes
derfor, ligesom ogsaa Lavene i Kbhvn selv kunde
bortbære deres vedk. Døde imod at erlægge en
aarlig Kendelse til Studenterne. Den af
Regensalumnerne hidtil personlig udførte
Ligbærerforretning ophørte, da det 1792 forordnedes, at
den skulde udføres af lønnede Ligbærere, som
paa Regensens Vegne antoges af det teol.
Fakultet, saaledes at Ligbærerpengene skulde
indflyde i Kommunitetets Kasse, af hvilken igen
saavel Lønningerne til Ligbærerne som en
Erstatning til Regensianerne — 20 Rbdlr aarlig
til hver — skulde udredes. For at sikre
Kommunitetet Indtægten af Privilegiet blev det
endvidere ved en Pl. af 5. Febr 1793 bestemt, at
der, naar et Lig blev bortbaaret af den
Afdødes Venner, skulde erlægges en Kendelse af
fra 18—30 Rbdlr efter den Afdødes Rang.
Dette Privilegium, der ikke blot satte
Kommunitetet i Stand til at udrede de fornævnte
Udgifter — til Regensianerne alene 2000 Rbdlr
aarlig — men tillige et ikke saa lille Overskud
derudover, bortfaldt imidlertid ved en kgl. Res.
af 7. Juli 1859, der bl. a. bestemte, at L. for
Hovedstadens Vedk. fremtidig skulde besørges
fra et Begravelseskontor under Magistratens
Bestyrelse. Nu sorterer L. i Kbhvn under
Bestyrelseskémmissionen for Kbhvns
Begravelsesvæsen. Taksterne fastsættes af Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse efter Indstilling fra
Begravelseskommissionen og med Kirkeministeriets
Stadfæstelse.
O. D.
ligearmet er en Vægtstang (s. d.), naar
dens to Arme er lige lange.
K. S. K.
ligebenet (mat.) kaldes en plan ell. sfærisk
Trekant, naar to af dens Sider er lige store.
De to lige store Sider kaldes Benene, deres
fælles Vinkelspids Toppunktet, den tredie
Side Grundlinien (Basis). De to over for
Benene liggende Vinkler er lige store. Højden
paa Grundlinien er tillige Median og
Halveringslinie til Vinklen ved Toppunktet; den deler
den l. Trekant i to symmetriske retvinklede
Trekanter.
Chr. C.
ligedan Beliggenhed, se
Ligedannethed.
ligedannede, se Ligedannethed.
Ligedannethed (mat.) er en Egenskab ved
to Figurer, der kan defineres paa flg. Maade:
Figurerne svarer til hinanden Punkt for Punkt
saaledes, at Afstanden mellem to Punkter i den
ene Figur altid er = m Gange Afstanden
mellem de tilsvarende Punkter i den anden, hvor
m er et konstant Tal. Denne Proportionalitet
i Dimensionerne er netop det karakteristiske for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
