Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligedannethed - Ligedelere - ligefinnet - ligeribbet - ligesidet - lige Tal - Ligeti, Anton - Ligetræk - Ligevægt - Ligevægtslære - Ligfald - Ligforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne Genstande, om hvilke man i daglig
Tale siger, at de har samme Form. Figurerne
kaldes ligedannede, og Beviset for deres
L. føres altid ved, at man bringer dem i den
saakaldte ligedanne Beliggenhed, ell.
konstruerer en 3. Figur, der er kongruent med
den ene af dem og ligedan beliggende med den
anden. Den ligedanne Beliggenhed defineres
paa flg. Maade: To Figurer er ligedan
beliggende m. H. t. et Punkt O,
Fællespunktet, naar der til hvert Punkt A i den ene
Figur svarer et Punkt A1 i den anden og
omvendt, saaledes at A og A1 ligger i samme rette
Linie gennem O og OA1 = m. OA, hvor m er
et konstant Tal, der kaldes Figurernes
Ligedannethedsforhold eller lineære
Forhold. Efter som m er positiv ell.
negativ, skal A og A1 ligge paa samme ell. modsat
Side af O. Til hinanden svarende Punkter i de
to Figurer kaldes ensliggende;
ensliggende Figurdele er saadanne, hvis Punkter svarer
parvis til hinanden. Til en ret Linie ell. Plan i
den ene Figur svarer en dermed parallel ret
Linie ell. Plan i den anden; to Linier i den ene
Figur danner samme Vinkler som de dermed
ensliggende. Ensliggende Længders Forhold er
numerisk = m, saa at de to Figurer er
ligedannede; ensliggende Arealers Forhold = m2,
ensliggende Rumfangs = m3. Gælder for to Fig.
af en vis Art den Sætning, at de er kongruente
ell. symmetriske, hvis de har visse Længder,
Forhold mellem Længder og Vinkler lige store,
vil de være ligedannede, hvis de har
Længderne proportionale og Forholdene og Vinklerne
lige store; saaledes kan Sætningerne om plane
Trekanters L. udledes af
Kongruenssætningerne. Hvis Kongruens- og Symmetrisætningerne
kun kræver een Længde lige stor, er Figurerne
altid ligedannede, hvis Forholdene og Vinklerne
er lige store (Eks. Regulære Polygoner med
samme Sideantal, regulære Polyedre af samme
Art, Cirkler, Kugler, Parabler).
Chr. C.
Ligedelere, se Fetaljebrødre.
ligefinnet (Blad), se sammensat.
ligeribbet (Blad), se Blad, S. 368.
ligesidet (mat.) kaldes en plan ell. sfærisk
Trekant, naar dens 3 Sider er indbyrdes lige
store; dens Vinkler er da ogsaa lige store, og
det samme gælder dens Højder, der tillige er
Medianer og Vinklernes Halveringslinier, og af
hvilke enhver deler Trekanten i to symmetriske
retvinklede Trekanter. I den plane l. Trekant
er alle Vinklerne 60°; kaldes Siden s, er
Højderne = s · √3/2, Radierne i den ind- og
omskrevne Cirkel henholdsvis .= s · √3/6 og
s · √3/3, og Arealet = s2 · √3/4.
Chr. C.
lige Tal kaldes de hele Tal, der er delelige
med 2.
Chr. C.
Ligeti [’ligæte], Anton, ung.
Landskabsmaler, f. 1823 i Nagy-Károly, d. 1890 i Budapest,
uddannede sig i Firenze under K. Markó og
blev 1868 Kustos ved Budapests Nationalgaleri.
Mange populære Landskabsbilleder som
»Taormina«, »Sahara-Ørkenen«, »Jerusalems Omegn«,
i Budapests Mus. »Fiume«, »Klostret St Saba«
(købt af den østerr. Kejser) etc.
A. Hk.
Ligetræk (ved Geværlaase), se
Haandskydevaaben, S. 586.
Ligevægt er den Tilstand, hvori et Legeme
ell. et System af Legemer befinder sig, naar
de indre og ydre Paavirkninger, hvorfor det er
udsat, ikke frembringer nogen Forandring i
Systemet. Man taler om mekanisk L., naar
Bevægelses- ell. Hviletilstanden ikke forandres,
om termisk L., naar der ingen
Temperaturforandringer foregaar, om elektrisk L.,
naar den elektriske Tilstand ikke forandres, og
om kemisk L., naar de kem. Processer, der
muligvis foregaar, tilintetgør hinandens
Virkninger, saa Systemets kem. Tilstand vedbliver
at være den samme. Man kalder en
Ligevægtstilstand stabil ell. stadig, naar Systemet efter
en lille Forstyrrelse, fremkaldt ved Indgreb
ude fra, vender tilbage til sin opr. Tilstand.
Den kaldes labil ell. ustadig, naar
Forstyrrelsen fremkalder Tilstande, der faar den til at
vokse, og endelig kaldes en L. indifferent
ell. ligegyldig, naar Forstyrrelsen hverken
fremkalder en Tilbøjelighed til at vende tilbage til
den opr. Tilstand ell. til at fjerne sig endnu
længere fra den. En ensartet Kugle er
Eksempel paa et Legeme i stabil, labil ell.
indifferent L., efter som den henholdsvis ligger i
Bunden af en Skaal, paa det øverste Punkt af
en Hvælving ell. paa en plan, vandret Flade.
K. S. K.
Ligevægtslære eller Statik, se
Aërostatik, Elektrostatik,
Hydrostatig og Statik.
Ligfald, d. s. s. Epilepsi.
Ligforgiftning. Et Begreb, der omfatter
meget forskelligartede Tilstande, og som derfor
helst burde udgaa af den med. Terminologi.
Begrebet omfatter: 1) Forgiftning med Stoffer,
der dannes, naar Æggehvidestoffer og Lipoider
undergaar Forraadnelse (d. v. s. Sønderdeling
ved Forraadnelsesbakteriers Livsproces).
Saadanne Stoffer vil findes i Lig af Mennesker,
Dyr og til Dels ogsaa Planter, og de vil kunne
fremkomme hurtigere ell. langsommere efter
Arten af de tilstedeværende Bakterier, efter
den tilstedeværende Temp. etc., kort sagt
eftersom Betingelser er til Stede, der mere eller
mindre begunstiger Bakteriernes Trivsel. De
paagældende Stoffer, der virker mere eller
mindre giftigt, enten indført med Føden eller
indsprøjtet under Huden, kaldes Liggifte, eller
med et af Selmi (»Ber. d. D. chem. Ges.«,
Bd XLI, 1838) først benyttet fremmed Ord
Ptomainer (af gr. πτῶμα = Lig). Det er
Stoffer, der i mange Henseender staar
Plantealkaloiderne nær, ogsaa i deres fysiologiske
Virkninger. Af forraadnende Plantestoffer, Gær
f. Eks., kan fremstilles ptomainlignende Stoffer,
saaledes det saakaldte Sepsin (Faust). Ogsaa
de saakaldte Leukomainer (af gr. λεύκωμα
= Æggehvide) omfatter nærstaaende Stoffer,
men de dannes i den endnu levende
Organisme ved Bakteriers Spaltning af
Æggehvidestoffer. Et af de tidligst efter Døden som Følge
af Forraadnelse optrædende Stoffer er
Cholin (et Spaltningsprodukt af Lecithin). Ved
videre fremskridende Forraadnelse dannes
Neuridin, Trimetylamin, Cadaverin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
