Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ligge - Liggeambolt - Liggedage - Liggefil - Liggeren - Ligger - Liggesaar - Liggift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Ræerne paa Fortoppen ell. Agtertoppen
brast bak (brast op, saaledes at Vinden
kommer paa Forkant af Sejlet, hvorved det
virker til at standse Farten). Forestagssejlenes
Skøder er som Regel halt til Luvart og Roret
lagt i Læ. Skibet gør under disse Forhold ingen
ell. ringe Fart.
l. paa ret Køl vil sige, at Skibet ikke
helder til nogen af Siderne — ikke har Slagside.
l. paa Næsen betegner, at Skibet ligger
dybere for end agter; l. paa Hælen betegner
det modsatte. Ligger Skibet paa Næsen eller
paa Hælen, siges det at have Styrlastighed.
l. til Ankers. Udtryk for, at Skibet holdes
paa Plads ved Hjælp af Ankrene i
Modsætning til at ligge fastbundet til Bolværk eller
Pæle — ligge fortøjet. Som Regel anvendes
kun eet Anker med Kæden stukket ud i en vis
Længde, afhængig af Holdebunden, Dybden og
Kulingen, som Regel 3—5 Gange Dybden. Med
tiltagende Kuling stikkes der mere ud paa
Kæden, og man lader eventuelt det andet Anker
falde. At l. for et Anker kaldes at l. paa
Svaj. l. fortøjet kaldes det, naar der af
Pladshensyn skal ankres for to Ankre, der
ligger et Stykke fra hinanden, hvorved opnaas,
at Skibet svinger rundt i en mindre Bue, end
naar Skibet ligger paa Svaj. Ankrene sættes
i en Linie tværs paa Farvandets Længderetning
ell., naar der er lige megen Plads til alle
Sider, saaledes, at begge Ankre bærer lige meget,
naar Skibet ligger opsvajet i den Vindretning,
hvorfra den haardeste Kuling kan ventes. l.
strømret er at ligge i Strømmens Retning,
l. vindret i Vindens Retning og l.
mellem Strøm og Vind er at ligge i en
Retning, der er Resultanten af Strømmens og
Vindens Paavirkning.
C. B-h.
Liggeambolt, Stang af hærdeligt ell. indsat
Materiale, der hviler paa en Træblok
(Amboltklods), og som benyttes af Kobbersmeden ved
Fremstilling af et Kar ell. en Kedel. L. har i
Reglen Enderne (Banerne) formede efter
Arbejdets Art, hvorved der forekommer L. af
forsk. Form saasom Brystambolte, Ligeambolte,
Potteambolte o. s. v.
D. H. B.
Liggedage (tysk Liegezeit, eng.
laydays) betyder i videste Forstand en Tid, i
hvilken et befragtet Skib er pligtigt at vente, for at
Ladning kan blive indladet ell. udlosset. Inden
for dette Begreb sondres mellem L. i egl.
Forstand og Overliggedage; for Tabet af Tid i de
egl. L. faar Bortfragteren ingen særlig
Godtgørelse, men han har selvfølgelig taget dette
Moment med i sine Beregninger ved
Fastsættelsen af Fragten; for Overliggedagene maa
Befragteren derimod betale en særlig Godtgørelse
(eng. demurrage) uden for Fragten. De nordiske
Sølove giver i §§ 118—122 Regler om Antallet
af Ligge- og Overliggedage, voksende med
Skibets Tonnage, og om Godtgørelse for de
sidste, som gælder, naar intet andet er aftalt.
Naar L.’s Antal her er sat højere for Sejlskibe
end for Dampskibe, ligger det dels i, at de
sidste altid vil have Dampspil og i Reglen
tillige andre bekvemme Indretninger for Ladning
og Losning, og dels i, at Tiden er kostbarere
for Dampskibene. Naar Skibet gør
regelmæssige Rejser mellem bestemte Steder efter en
forud offentliggjort Plan (»Routebaade«), gives
ingen L., men Befragteren skal møde med
Varen og aftage den efter Tilsigelse. — L.
betegner i dansk Ret ogsaa den Tid (3 Uger), i
hvilken en Skipper efter Ankomsten til en
Købstad har Ret til at sælge i stort ell. i smaat
visse Produkter (danske Landboprodukter og
indførte Fødevarer, Tømmer og Trælast o. a.).
(L. A. G.). E. T.
Liggefil, stor flad Fil med forholdsvis fint
Hug, som ligger paa Værkbrættet
(Arbejdsbordet); bruges af Guldsmedene til Afretning
af større Flader, især i Tyskland.
D. H. B.
Liggeren ell. Ligger-Ankeret (Søv.), et
Reserveanker, der i Sejlskibe har sin Plads i
bagbords Fokkerøst.
C. B-h.
Ligger, se Kværn.
Liggesaar er et Saar, der opstaar paa
Bagsiden af Kroppen ell. Lemmerne paa Steder,
hvor Legemet under langt, tærende Sygeleje er
udsat for Tryk mod Underlaget. At selve
Trykket spiller en stor Rolle, ved at Blodtilførslen
paa de paagældende Steder svækkes, er uden
for al Tvivl, men ved Siden af denne ved
Trykket fremkaldte Blodmangel er ogsaa andre
meget vigtige Momenter virksomme, saaledes
Dekompositionen af Hudens Afsondringer og af
Aabning ell. Urin, der kan sive hen under den
Syge. Gamle og meget medtagne Patienter er
mest udsatte for at faa L. L. optræder særlig
paa Bækkenets Rygside, paa Skulderbladene,
paa Hælene og paa andre for Tryk udsatte
Steder, ja man kan se Tryksaar paa Forfladen
opstaaet ved Sengklædetryk — oftere ogsaa
som Bandagetryk. Naar Bækkenets Bagside er
Yndlingsstedet, er Grunden dels det her
virkende stærke Tryk, dels den for dette Sted
lette Adgang for Urin og Aabning. — Det
vigtigste, der kan gøres for at undgaa L., er en
gennemført Renlighed og Pleje af Huden ved
Vaskning med Sprit og Pudring med
Borsyrepudder. I øvrigt maa man, dersom Sygdommen
tillader det, ofte faa Patienten til at ændre sit
Leje, og desuden sørge for, at de for Tryk
udsatte Steder befries saa meget som muligt
for Trykket (Vandpuder, Luftpuder, Vat og
Fjederkranse). — Har det trods Omhu ikke
været muligt at hindre L. i at optræde, maa
man ved passende Pleje og Forbinding hindre
det i at gribe for dybt, og søge at faa det lægt.
Ligesom L. — bortset fra daarlig Pleje — er
et Tegn paa Patientens daarlige Tilstand, er
Helingen deraf et godt Tegn paa Helbredelse.
— Medens L. for 20 à 30 Aar siden endnu
ansaas for en ved lange Sygelejer uundgaaelig
Svøbe, vil man nu efter den bedre Pasning af
Patienterne, som den ny Saarbehandling og den
bedre Sygepleje har medført, vanskelig træffe
L., undtagen hos meget gl. Mennesker og ved
særlig udtærede Patienter ell. saadanne, hvor
Lamheder af større Dele af Kroppen i en høj
Grad forøger Tilbøjeligheden til Opstaaen af L.
Ordene Gennemliggen og Decubitus
er for saa vidt Synonymer, som de begge
betegner de ved Sygelejet fremkaldte Lidelser
paa Hvilepunkterne.
(E. A. T.). V. Sch.
Liggift, se Ptomainer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
