Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligthart, Jan - Ligtog - Ligtorn - Ligtuberkel - Ligue - Ligula (Remorm) - Ligula 8se Skedehinde) - Ligularia - Liguori, Alfonso Maria de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var en mindre Skole, L. kom til at lede; men
p. Gr. a. hans Ledelse naaede den at blive
meget søgt af Skolemænd fra Ind- og Udland
og at øve megen Indflydelse paa
Undervisningen i Holland. I sin Skole i Haag lykkedes det
L. at komme i nøje Samarbejde med sine
Lærere, saa de ivrigt søgte at fremme hans
Ideer. Han forlod den sædvanlige Deling af
Lærestoffet i Fag, svarende til de forsk.
Videnskaber og med særskilte Timer til hvert. I
Stedet derfor grupperede han Stoffet efter Barnets
og Stedets Forhold; der blev talt om Skolen,
Hjemmet, Marken, Skoven, Landet o. s. v. og
om Livet disse Steder. Hvert af disse Emner
blev belyst saa alsidigt, at det i samme Time
kunde blive behandlet i geografisk,
naturhistorisk, historisk og sproglig Henseende. L.
krævede i det hele taget Koncentration i
Undervisningen, og han opstillede dette som det
væsentligste i Skolens Metode. For at kunne
gennemføre den beskrevne Fremgangsmaade
udarbejdede han sammen med forsk. Medarbejdere
Lære- og Læsebøger for de forsk. Alderstrin
samt Billedplancher.
L.’s pædagogiske Princip kendes fra andre
Skolemænd, og det er delvis anvendt i den
Disciplin, der kaldes »Hjemstavnslære«. Det
ejendommelige for L. er, at han gennemførte
det med større Konsekvens end andre i de
enkelte Skoleaar og gennem hele Skolen. Selv
om han næppe har synderlig Tilslutning til
fuld Gennemførelse af Koncentrationen, saa har
han en ikke ringe Fortjeneste af, at den følges
i Elementarundervisningen.
L. har skrevet adskillige Afh. om sine
pædagogiske Tanker. Fl. af de vigtigste har han
udgivet samlet under Betegnelsen »Over
Opvoeding, paedagogische Opstellen« (1. Del 1907,
2. Del 1909). I »Vor Ungdom« findes enkelte
Artikler i Oversættelse; 1911 udgav C.
Baggesen en dansk Overs.: »Om Opdragelse«, og i
1920 har M. Lønborg Marstrand udgivet L.’s
Barndomserindringer.
H. A. S.
Ligtog. I Folketroen er det Varsel om Død,
naar man møder et L. ell. en Ligskare, som
det alm. hedder paa jysk, et Optog af
Spøgelsesskygger af Mennesker, Heste og Vogne, der
følger et Lig til Jorden. Det har navnlig kunnet
ses af synske Mennesker, der herved har
kunnet spaa om kommende Dødsfald. Troen herpaa
har været stærkt udbredt, saavel i Danmark
som i Nabolandene.
G. K-n.
Ligtorn er en Hudfortykkelse, der opstaar,
især paa Fødderne, paa Steder, udsatte for
stadigt Tryk ved Skotøjet ell. alene ved
Gangen. Medens de alm. Fortykkelser i Huden kun
generer overmaade lidt, kan L. blive en meget
smertefuld Lidelse p. Gr. a. dens
ejendommelige Form, rund med en stærkt indad mod den
underliggende Hud udviklet tapformet
Forlængelse (heraf Navnet »Torn« og det lat. Clavus,
et Søm), der ved under Gangen ell. ved
Fodtøjets Tryk at bore sig ind irriterer
underliggende Nerver. Undertiden kan der under en
L. danne sig en lille Slimsæk (Hygrom), der
ved forsk. Lejligheder kan blive betændt
(betændt L., Clavus inflammatus) og undertiden
kan gribe over paa underliggende Ben ell. Led,
hvorved langvarige Lidelser kan opstaa. Godt
Skotøj, passende Fodpleje hindrer til Dels
Opstaaen af L. Den udviklede L. kan holdes inden
for smaa Grænser ved passende Salver,
Ligtorneringe, der hæver Trykket, Bortfjernelse
ved Kniv og Saks. Den betændte L. bør
behandles operativt, i hvert Fald henvises til
Kirurger af Fag.
(E. A. T.). V. Sch.
Ligtuberkel er en godartet Form af
Hudtuberkulose, som opstaar ved Læsion af Huden
paa Hænderne under Beskæftigelse med
tuberkuløst Ligmateriale fra Mennesker ell. Dyr. I
Løbet af nogle Uger opstaar der paa
Læsionsstedet en indtil ærtestor, vortelignende Knude.
Lidelsen kan bestaa i aarevis, giver kun
sjældent Anledning til Tuberkulose i Albuens og
Armhulens Lymfekirtler. Kan i de fleste
Tilfælde kun helbredes ad operativ Vej.
V. Sch.
Ligue [lig], se Liga.
Ligula, Remorm, er en Bændelormslægt,
der hører til Bothriocephalernes Fam. Ligesom
den beslægtede Fasciola er den mærkelig ved
at opnaa sin fulde Størrelse i Tintestadiet, kun
ikke Kønsmodenhed; den findes da i Bughulen
hos forsk. Ferskvandsfisk, især af
Karpefamilien, den bliver her indtil 25 cm lang; de to
Sugegruber paa Hovedet er endnu ikke fuldt
udviklede, Leddelingen viser sig tydeligt i det
indre ved Kønsorganerne, der gentager sig paa
samme Maade som hos de øvrige Bændelorme,
men udvendigt er hverken Hoved ell. Led
tydelige, men Legemet kun tværrynket, i Alm. ret
trind. L. kan volde betydelig Skade i Karpe-
og Suderdamme, den kan findes i et Antal af
en Snes i en enkelt Fisk, hvis Bughule svulmer
op og bliver betændt. Dyret bruger to Aar til
sin fulde Udvikling og borer sig da ud af den
levende ell. døde Fisk. Til Gengæld varer
Bændelormstadiet meget kort, idet den efter
at være slugt af forsk. større Vandfugle bliver
kønsmoden paa et Par Dage, hvorefter den
dør, fordøjes, og Æggene udføres. Den
fimreklædte Larve optages direkte af Fisken og
udvikler sig her.
T. K.
Ligula, se Skedehinde.
Ligularia, se Senecio.
Liguori [li’guåri], Alfonso Maria de,
kat. Kirkelærer og Ordensstifter, f. 27. Septbr
1696, d. 1. Aug. 1787. L. var af adelig Æt, f. i
Nærheden af Napoli, og han var tidlig udviklet
i aandelig Henseende. Som ungt Menneske
hengav han sig ivrig til Studiet af Jura og blev i
Aarenes Løb en meget søgt Advokat. Fra
Barndommen af var han stærkt religiøs, og til sidst
blev Tanken om Guds Riges Udbredelse det alt
beherskende hos ham. Et Uheld ved en Proces
var den ydre Anledning til et Brud med
Verden, og den fejrede Advokat gik uventet i
Kloster 1723 og blev snart derefter Præst. Hans
Helbred var svagt, og da han tilmed levede
meget asketisk, var han ofte syg. Under et
saadant Sygdomsanfald, der indtraf i Scala i
Nærheden af Benevent, gav en Nonne ham den
Tanke at grunde en ny Orden, som skulde
arbejde for, hvad man i vore Dage kalder »indre
Mission«, navnlig i de afsides Egne. L.’s
fromme Sind, der var blevet styrket ved gentagne
Henrykkelser, var straks for Tanken, og 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
