- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liljencrantz, Johan - Liljeordenen - Liljevaand - Lille - Lille, Axel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Realiteten Finansminister, og det lykkedes ham
gennem den 1777 paabegyndte Seddelrealisation
endelig at skaffe Orden i Statens Finanser. L.
arbejdede med stor Dygtighed for
Næringsvejenes Opkomst og fremmede fri Kornhandel. Han
advarede mod Anlægget af store
Statsbrænderier, idet han i St herfor vilde have mindre
Sognebrænderier, men til al Ulykke fulgte
Gustaf III i denne Sag Wrangel’s Raad i St f.
L.’s. L. blev 1777 Friherre, 1778 Præsident for
»Statskontoret«, men trak sig tilbage 1786, da
hans Raad om Maadehold i Udgifterne ikke
længere fulgtes af Kongen. L. blev 1786
Rigsraad og 1789 Præsident i Kommercekollegiet.
(Litt.: »L., Anteckningar« [»Hist. handl., utg.
af Samf. för utg. af handskr. rörande Skandin.’s
hist.«, 8, 1878]).
(A. S.). G. C.

Liljeordenen (Liliales), enkimbladede
Planter, næsten alle Urter med Knolde, Løg eller
Rodstok, sjældnere Træer ell. Buske; Bladene
er oftest lange, smalle, linie- ell. buenervede
og helrandede. Blomsterne er byggede efter den
sædvanlige enkimbladede Type; de har som
Regel 5 skiftende, 3-tallige Kranse (se Blomst,
Fig. 33); Blosteret er kronbladagtigt og hyppigst
stærkt farvet. Støvvejen har en 3-rummet
Frugtknude med talrige Æg i 2 Rækker i
hvert Rum. Frugten bliver gerne et Bær eller
en Kapsel; Frøene har Frøhvide. Til Ordenen
regnes Giftliljerne, Liljefamilien, Konvalfamilien
og Pontederiaceæ, alle med undersædige
Blomster, Narcisfamilien, Ananasfamilien,
Sværdliljefamilien og Dioscoreaceæ, alle som Regel
med oversædige Blomster.
A. M.

Liljevaand ɔ: Liljestængel, i Folkeviserne
Omskrivning for en ung Kvinde. Ogsaa »Lilje«
og »Rose« bruges paa samme Maade.
(A. O.). G. K-n.

Lille [li’l], flamsk Ryssel, By i det
nordlige Frankrig, Hovedstad i Dept Nord, ligger
11 km fra den belg. Grænse og 205 km NNØ. f.
Paris paa en stor Slette, der gennemstrømmes
af fl. kanaliserede Arme af Deûle, som her
forener sig med Lys, samt ved Sensee-Kanalen.
(1921) 200952 Indb. Den er saaledes Frankrigs
5. største By. L. blev befæstet 1668 af Vauban,
som her byggede sit Mesterværk, det
femkantede Citadel. Indtil 1858 var Byen omgivet
af en gl Fæstningsvold af elliptisk Form og
derfor hindret i Udvidelse. Volden mod S. blev
nedbrudt og den store Bulevard, de la Liberté
gaar paa den opfyldte Voldgrav. Ved den
sydøstlige Ende af denne Bulevard findes største
Delen af de mange Uddannelsesanstalter. Den
moderne Befæstning udgøres nu af over 20
Forter, som ligger i en Omkreds af 35 km. L. er
en af Frankrigs betydeligste Fæstninger, der
behersker Rummet mellem Schelde og Lys og
udgør Nordfrankrigs vigtigste Vaabenplads.
Byens Areal er ved denne Udvidelse fordoblet og
i de ny Kvarterer findes pragtfulde Pladser,
f. Eks. Place de la Republique; dette danner
en skarp Kontrast til den gl. By, hvis eneste
elegante Del er den nordlige, hvor Aristokratiet
bor. De mere interessante Bygninger findes i
den gl. By, og bl. disse maa nævnes de gamle
Kirker St Maurice og St Sauveur, Børsen,
Raadhuset med Museet, Justitspaladset og Teatret.
Desuden maa nævnes den ny store Kirke
Eglise Notre Dame, der paabegyndtes 1855. Af
videnskabelige og kunstneriske Anstalter
fremhæves Statsuniversitetet (med 4 Fakulteter)
(1919—20: 807 Studerende), det fri kat. Univ.
(med 5 Fakulteter) (1919—20: 350 Studerende),
et Bibliotek paa 185000 Bd og 1800
Haandskrifter; desuden et Lyceum, en Kunstindustriskole,
et Musik- og et Kunstakademi, en bot. og en
zool. Have, fl. Kunstsamlinger, hvoriblandt en
værdifuld Malerisamling, en af Frankrigs
rigeste, med fl. Hundrede Tegninger af Michel
Angelo og Rafael, Museet Wicar o. a. Den er
Sædet for Præfekten for Dept Nord, for
Generalkommandoen over 1. Armékorps, et Tribunal,
en Assiseret, en Handelsdomstol og en Filial af
den fr. Bank. De store Kullejer i Nærheden
har gjort L. til en af Frankrigs betydeligste
Industripladser, og den maa anses for
Hovedpladsen for Lærreds- (c. 12000 Arbejdere) og
Bomuldsvæverierne (10000 Arbejdere);
endvidere driver den stor Fabrikation af Sytraad
(4—5000 Arbejdere), Knipletraad og
Lærredsvarer (Damask), Uldvæverier, Fabrikation af
Tyl og Kniplinger samt har store Farverier og
Blegerier, Fabrikation af Maskiner og Værktøj,
Kemikalier, Olie, Sukker, Papir, Tobak og Øl.
Ogsaa Handelen er betydelig, særlig med de
nævnte Industrigenstande, Kolonialvarer, Vin,
Brændevin; Likører og Agerbrugsprodukter fra
den frugtbare Omegn. L. stammer fra den
tidlige Middelalder, men bestod opr. kun af et
befæstet Slot paa Halvøen (Øen) mellem Deûle
og Lys, deraf Navnet L’Isle, der senere gik
over til L. Først 1030 gav Grev Balduin IV af
Flandern den Mure, og Filip den Gode gjorde
den til sin Residens. I de flg. Aarh. tilhørte
den med faa Undtagelser de flanderske Grever
og deres Efterfølgere af Huset Burgund og
Østerrig, indtil den 1667 blev erobret af Ludvig
XIV, der lod den befæste af Vauban. 1708 blev
den efter en haard Belejring erobret af Prins
Eugen, men kom dog ved Freden i Utrecht
1713 tilbage til Frankrig. 1792 blev den uden
Held belejret af Østerrigerne. Under
Verdenskrigen blev L. 4. Oktbr 1914 forbigaaende besat
af tyske Tropper; men da disse derefter fik
Forstærkning, aabnedes et nyt Angreb, som
førte til Byens Besættelse 13. Oktbr 1914. Først
18. Oktbr 1918 maatte Tyskerne atter rømme
L. (Litt.: Van Hende, Histoire de L. de
620—1804
[L. 1875]; Flammermont, L. et
le Nord au moyen-âge
[L. 1888]).
N. H. J.

Lille, Axel, finsk-svensk Publicist
(1848—1921), Student 1866, cand. jur. 1879, Dr. jur.
1882, Repræsentant i Landdagens Borgerstand
1885—1900. L. begyndte sin journalistiske
Løbebane som en af Udgiverne af det
svensksindede Blad »Vikingen«. 1883 var han Medstifter
af »Nya Pressen« og blev ikke blot dette Blads
Redaktør, men dets ledende Sjæl. I religiøse
og litterære Spørgsmaal var »Nya Pressen«
frisindet og fik politisk Bet. ved den uforfærdede
Maade, hvorpaa den kæmpede for Landets Ret
over for Rusland. Bladets indrepolitiske Stilling
var bestemt af dets yderliggaaende sv. Præg.
Det fremkaldte ved sin Start den egl. svenske
Samling. Først nu kunde man tale om et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free