- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille, Axel - Lilleasiatiske Skole - Lilleasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkelig sv. Parti som politisk Magtfaktor, hvis
Program faldt sammen med »Nya Pressen«’s. Dette
indeholdt flg. Hovedpunkter: Krav om
Ligestilling mellem Svensk og Finsk, den sv.
Befolknings Samling og Hævning: samt Bevarelsen
af denne Befolknings politiske Indflydelse. En
Tid efter at »Nya Pressen« var blevet inddraget
under det Bobrikoff’ske Regime 1900, flyttede L.
til Sthlm og blev sv. Borger, men vendte tilbage
til Finland efter »Generalstrejken« 1905. Han
virkede der indtil sin Død dels som Journalist,
dels som Formand for det sv. Folkepartis
Centralstyrelse.
Eva M.

Lilleasiatiske Skole anvendes undertiden
som en sammenfattende Betegnelse for en Rk.
oldkirkelige Lærere, der virkede ell. hørte
hjemme i Lilleasien og umiddelbart ell.
middelbart stod i Discipelforhold til den berømte
Johannes i Efesus (Apostlen ell. »Presbyteren«),
men i øvrigt repræsenterede saa forsk.
Kristendomsopfattelser, at de ikke kan siges at danne
nogen teologisk Skole i alm. Forstand; de
bekendteste er Papias, Polykarp og Irenæus.
H. M.

Lilleasien, Oldtidens Asia minor, Tyrkernes
Anadoli, kaldes den store Halvø, der fra
Vestasien skyder sig mellem Middelhavet og det
sorte Hav. Medens Halvøen er skarpt
afgrænset paa de tre Sider, gaar den mod Ø. jævnt
over i Kurdistans og Armeniens Højlande.

Arealet er noget over 500000 km2 med c.
8—10 Mill. Indb. L. er Tyrkiets Hovedland,
kun Øerne ved Vestkysten og Egnen omkr.
Smyrna hører til Grækenland, medens nogle
Landstrækninger mod Ø. er tildelt den
armenske Stat. L. er opbygget af fl. Systemer af
Foldekæder, hvis Retning er omtr. vest-østlig.
Kysterne er dannet ved Brud, Nord- og
Sydkysten omtr. parallelt med Kæderne, medens
Vestkysten er dannet ved Brud omtr.
vinkelret paa Kæderne, hvis Længdedale er blevet
til Fjorde. Dannelsen af det ægæiske Hav og
L.’s Adskillelse fra Europa er først sket ind i
Kvartærtiden.

Terrainforhold. Inden for Nordkysten
hæver sig de pontiske Bjerge,
opbyggede af foldede palæpzoiske og mesozoiske
Bjergarter, især Serpentin og Kalksten. De
danner et Virvar af Kæder med mere ell.
mindre tydelig Parallellisme. Det højeste Punkt er
Gymbet Dagh (3150 m). Bjergene
gennembrydes af fl. Floder, hvoriblandt Sakaria og
Kisil Irmak, men alle disse Floder
strømmer med stridt Løb gennem snævre Kløfter,
som ikke egner sig til Trafik, saaledes at de
pontiske Bjerge danner en Skillemur mellem
Kysten og det Indre, der er vanskelig at
overskride. Mod V. fortsætter de pontiske Bjerge
sig som en lav Ryg ud paa den Bithyniske
Halvø
, N. f. Ismid Bugten, Marmara
Havets østligste Forgrening. S. f. Marmara
Havet hæver den Bithyniske Olymp sig til
2500 m, medens fl. mindre Sænkningsomraader
danner Søerne Isnik Göl, Abuliond
Göl
og Manias Göl. Lidt længere mod SV.
ligger det 1775 m høje Kas Dagh, Oldtidens
Ida. I det vestligste L. er Terrainforholdene
meget indviklede, idet der her træffer tre
Systemer af Foldekæder sammen og interfererer
med hverandre. De pontiske Bjerge, hvis Kæder
her bøjer mod SV., mødes her med de yderste
Udløbere af de dinarisk-ægæiske Bjerge, hvis
Kæder ved Systemets Østende ligeledes har
Retningen SV.—NØ., og disse Bjergsystemer
krydses af Folder tilhørende Taurus-Systemet, som
danner Bjergene langs L.’s Sydkyst, og hvis
vestlige Udløbere har Retningen NV.—SØ.
Endelig ligger paa begge Sider af den Dal, som
gennemstrømmes af Floden Menderes i det
sydvestlige L., et Gnejsomraade, der ikke har
deltaget i den Bjergkædefoldning, som i
Tertiærtiden dannede den største Del af Bjergene i
Middelhavsomraadet. Først i Kvartærtiden,
efter Menneskets Indvandring, skete de
Forskydninger i Jordskorpen, som dannede det
ægæiske Hav og skilte L. fra Europa. Havet
trængte nu ind i Floddalene, og herved
dannedes L.’s forrevne Kyst med sine Fjorde,
Halvøer og Øer. De vigtigste Fjorde er Adramiti
Bugten
, Smyrna Bugten, Mendelia
Bugten
og Kos Bugten. De største Øer
er Lesbos, Chios, Samos og Rhodos.
Fjordene afgiver gode Ankerpladser, og mellem
de i mere ell. mindre østlig Retning strygende
Bjergrygge fører Dale fra Kysten til det Indre.
Vestkysten har altid været Indgangsporten til
L. Ad de af Gedis Tshai og Menderes
gennemstrømmede Dale fører i Nutiden
Jernbaner fra Smyrna til Indlandet. I det
sydvestlige L. er Terrainet stærkt præget af
Interferensen mellem de ægæiske Kæder med nordøstlig
Retning og de tauriske Kæder med nordvestlig
Retning. Det højeste Punkt i denne Egn er
Ak Dagh (c. 3200 m). N. f. Adaila Bugten
ligger mellem Bjergkæderne en Del store Søer,
i hvis Længdeudstrækning man dels ser den
ægæiske, dels den tauriske Retning. En Del af
disse Søer er Saltsøer uden Afløb, andre,
saasom Egedir Göl (900 m o. H.) og Kirili
Göl
(1150 m o. H.), har fersk Vand og Afløb
til Saltsøer. Bjergene mellem Søerne og Havet
betegnes som den Pamfyliske Taurus,
længere mod Ø. kaldes den den Kilikiske
Taurus
, som atter forts, i Antitaurus. I
disse Bjerge findes stærkt foldede Sedimenter
fra de fleste Jordperioder. En stor Rolle spiller
Kalksten fra Kridt- og Tertiærtiden. Det
højeste Punkt er Bulghar Dagh (3560 m).
Ligesom de pontiske Bjerge mod N. danner
Taurus Bjergene en Mur mellem Kysten og
Indlandet, som er vanskelig at passere. Den
bedste Overgang er Gylek Boghas ell. den
Kilikiske Port, i hvis Nærhed i Oldtiden
Byen Issos laa. Dette Pas fører ned til den
Kilikiske Slette, det eneste større Stykke
Lavland i L. Denne frugtbare Slette ligger ved
Nordkysten af Iskenderun Bugten og
gennemstrømmes af Floderne Seihun og
Djihan. Disse Floders øvre Løb flyder fra
NØ. mod SV. i Længdedale, som adskiller
Antitaurus fra foranliggende Parallelkæder. De
yderste af disse lavere Kæder af
Taurussystemet ligger allerede i det nordlige Syrien, og
deres Længdedale betinger her Flodernes
sydvestlige Retning. Ved Tværbrud er de skilt fra
deres Fortsættelser paa Øen Cypern. I
Modsætning til L.’s Randomraader ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free