- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilleasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jordlagene i det Indre i Reglen vandret.
Gennemgaaende er Landet en jævn Slette, over hvilken
der hæver sig enkelte Bjerge og Højderygge,
som dels skyldes Forskydninger langs
Brudrande, dels vulkanske Kræfter. L.’s Indre er
meget rigt paa Vulkaner, hvis Virksomhed fandt
Sted i Tertiærtiden. Den højeste af disse er
Erdjijas Dagh (3960 m), S. f. Kaisardje, Toppen
rager over 500 m over Snegrænsen og har en
Gletscher i Krateret. En stor Del af dette
Landomraade mangler Afløb til Havet. P. Gr. a. det
tørre Klima naar Floderne kun til Saltsøer og
Sumpe, som indtager Lavningerne i Terrainet.
Den største af disse er Tus Tsholly (940 m
o. H.).

Klima. L. ligger i det mediterrane
Klimaomraade, hvor tørre, nordlige Vinde til alle
Aarstider er hyppige. Særlig vedholdende er
Nordvestvinden om Sommeren. Over de
omgivende Have danner sig om Vinteren
Barometerminima, som giver Kystegnene rigelig
Nedbør. Paa Nordkysten falder ogsaa om
Sommeren en Del Regn, men ellers er Sommeren
regnfattig. Paa Nordkysten er
Middelhavsklimaet kun lidet udpræget. I Trebizond er
Middeltemperaturen for Jan. 6,3°, for Aug.
23,3°, Middelekstremerne: ÷ 1,8° og 31,7 248. I
ringe Afstand fra Kysten og med stigende Højde
over Havfladen forsvinder den milde Vinter,
og i de pontiske Bjerge hersker et Klima, som
ligner det sydlige Mellemeuropas. Aarets
Normalnedbør er i Trebizond 87,5 cm, kun Juli er
tegnfattig. Paa Vest- og Sydkysten træffes det
typiske Middelhavsklima. I Smyrna er
Middeltemperaturerne for Jan. og Juli: 7,6° og 26,8°,
Middelekstremerne ÷ 3,1° og 38,5°, Nedbøren
65,3 cm, hvoraf 49,7 cm i Novbr—Marts; Juli og
Aug. er saa godt som regnløse. I Adava er de
tilsvarende Tal 10,0°, 28,8° ÷ 0,5° og 45°.
Nedbøren er 61,0 cm, hvoraf 43,7 i Novbr—Marts.
I det højtliggende Indre er Vinteren streng og
Sommeren er hed. Der findes saa godt som
ingen paalidelige Temperaturmaalinger.
Nedbøren er ringe, saaledes i Eskishehr 27,2 cm, i
Angora 23,6 cm, i Konia 18 cm. Her er
Foraaret den Aarstid, som bringer størst Nedbør,
medens Eftersommeren, Juli—Septbr, er næsten
regnløs.

Vegetation. Paa Nordkysten træffer man
en Blanding af stedsegrønne og løvfældende
Træer og Buske. Det mediterrane Præg er
mest fremtrædende mod Ø., hvor Kysten ligger
sydligst. Man finder her, om end i ringe
Udstrækning, Olivenplantninger og, hvor Landet
er udyrket, stedsegrønne Krat af Myrte,
Arbutus, Cerasus Laurocerasus blandet med
Hvidtjørn og fl. løvfældende Buske, gennemvævet
med Skovdrue, Smilax o. a. Klatreplanter.
Langs hele Kysten dyrkes Majs, Bønner,
Agurker, Græskar, Meloner o. a. Havesager i stor
Mængde. Hertil kommer Vin og talrige
løvfældende Frugttræer, navnlig Pærer, Kirsebær,
Hassel, Valnød og Morbær. I ringe Højde over
Havet begynder de løvfældende Skove med Eg,
Lind, Bøg, Avnbøg og Kastanje. I Underskoven
findes foruden løvfældende Buske enkelte
stedsegrønne som Buksbom, Kristtorn, Cerasus
Laurocerasus
, pontisk Alperose. Bøgen danner
Skovgrænsen i en Højde af c. 2000 m o. H.
Middelhavskysten hører til det mediterrane
Vegetationsomraade. Makierne er i stor
Udstrækning ryddede, og de udyrkede Bakker har
en fattig Vegetation. Der dyrkes Oliven,
Sydfrugter og Hvede. Paa Sydkysten og op ad de
lavere Skraaninger af Taurus findes en Del
Maki og Skove af stedsegrønne Ege og
Fyrrearter. Højere oppe vokser Skove af Fyr,
Enebær og Libanonceder. Det indre af L. er
skovløst. Græsstepper har ringe Udbredelse, den
største Del af Landet er fattig Busksteppe, hvor
Kornavl ikke er mulig uden kunstig Vanding.
Busksteppens Vegetation bestaar overvejende
af sommergrønne ærteblomstrede Buske, af
hvilke fl. Arter er stærkt tornede. Om Foraaret
spirer mellem Buskene et stort Antal enaarige
Urter, Knolde og Løgvækster, som i Sommerens
Løb tørrer bort. Buskstepperne afgiver Foder
til Hjorder af Faar og Geder (Angorageder).
En Del af Befolkningen i disse Egne lever som
Nomader.

Befolkning. Hovedmassen af
Indbyggerne er osmaniske Tyrker af
muhammedansk Religion. Osmanerne er
Efterkommere af L.’s Oldtidsbefolkning, som har
blandet sig med forholdsvis faatallige tyrkiske
Indvandrere og har antaget disses Religion og
Sprog. Racepræget er derfor det for den
eranske Racegruppes. Osmanerne lever af
Landbrug, som Embedsmænd, Haandværkere
og Smaakøbmænd. De danner Flertallet af
Landbefolkningen, men er sædvanlig i
Mindretal i Byerne. Paa Stepperne lever
Jyrykerne, som har bevaret langt mere af de
tyrkiske Erobreres mongoloide Racepræg.
Flertallet drager om med deres Hjorder af Faar,
Geder, Heste og Kameler, men en Del af dem
har opgivet Nomadismen og er gaaet over til
Agerbrug; de ligeledes tyrkisktalende
Kisilbasher er en religiøs Sekt, der som alle
saadanne i Orienten opfattes som et særligt Folk.
De er af meget heterogen Oprindelse; de lever
som Skovhuggere. Af Tyrkerfolk findes endnu
nomadiserende Turkmener og bosiddende
Tatarer, hvilke sidstnævnte i de senere Aar
er indvandrede fra Dobrutsha. Dernæst lever i
L. indvandrede serbiske og bulgarske
Muhammedanere samt Tsherkesser
fra Kaukasus. Af kristne Folk er Grækerne
de talrigste. De udgør Befolkningens
Hovedmasse paa Øerne og visse Dele af Kysten, og
navnlig lever de i Byerne ved Kysten og i den
vestlige Del af Landet. I det indre af Landet
og til Dels ogsaa ved Nordkysten havde de i
Fortiden antaget tyrk. Sprog, men da
Nationalfølelsen i 19. Aarh. vaktes, har de sørget for
at lære Græsk. Paa Øerne og ved Kysten lever
de af Landbrug, Fiskeri og Skibsfart, medens
de i Købstæderne her og i Landets Indre
væsentlig er Handelsfolk. Armeniere lever spredt
om i Landet, særlig i Kilikien. Deres Sprog er
overvejende Tyrkisk, som skrives med armeniske
Bogstaver. Som Kirkesprog bruges derimod
Armenisk. Det er i øvrigt tvivlsomt, hvor mange
Grækere og Armeniere der er tilbage efter de
Massakrer, som de tyrk. Magthavere har
foretaget under og efter Verdenskrigen. Endelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free